Kommentar

Spejderbevægelsens rolle i samfundet i det 21. århundrede

Foto: Det Danske Spejderkorps/Frederik Rom

Foto: Det Danske Spejderkorps/Frederik Rom

Spejderbevægelsen har potentiale til at bidrage til det 21. århundredes største udfordringer, men det kræver at den bliver bedre til at fortælle, hvorfor den gør, som den gør, og samtidig tænke nyt. David Hansen, der er spejderchef for Det Danske Spejderkorps, giver sine bud på spejderbevægelsens største udfordringer.

•    ”Spejderbevægelsen er verdens største lederuddannelse!”
•    ”Det er da verdens største fredsbevægelse!”
•    ”Spejderne er eksperter i friluftsliv og verdens største miljøbevægelse.”
•    ”Spejdere er sådan nogle dukse, der hjælper folk og gør gode gerninger.”

Spejderne er et af de mest kendte brands i Danmark, og holdningerne til spejderbevægelsen er positive. Når voksne bliver adspurgt, kan næsten alle genkende spejderlogoet og spejdernes tørklæde. Mere end 75 pct. har et positivt indtryk af spejderne, og kun få procent har et negativt indtryk.

Spejderbevægelsens store udfordring er, at der er langt fra kendskab til forståelse. Hvem er de egentligt, de der spejdere? De indledende sætninger passer faktisk alle sammen. Der er over 40 millioner spejdere i verden, og bevægelsen har både været indstillet til Nobels fredspris og bliver årligt inviteret til COP-møderne for at bidrage til den globale klimadagsorden. Og så har spejdere faktisk aflagt et løfte om at gøre en god gerning hver dag for at hjælpe andre.

Imidlertid er alle disse meritter i mine øjne blot bivirkninger ved spejdernes formål, og vores udfordring som bevægelse er at blive bedre til at fortælle, hvorfor vi gør som vi gør. For selv om tiden har forandret sig, siden bevægelsen blev startet for hundrede år siden, så er formålet mere relevant end nogensinde: At børn og unge udvikler sig til selvstændige og værdibaserede mennesker, der tager ansvar for eget liv og tager initiativ til at bygge et bedre samfund omkring sig.

Hvad er egentligt kernen i spejderarbejdet?
Vores aktiviteter er lette at illustrere. Vi har ikoniske spejderaktiviteter som mad over bål, overnatning i orange telte på lysegrønne marker, store raftekonstruktioner, kort og kompas i skoven, og actionfyldte adventure-races i teams. Men det, der gør, at disse aktiviteter bidrager til formålet, er ikke aktiviteterne i sig selv, men den helt bestemte metode vi anvender: Spejdermetoden.

Spejdermetoden bliver brugt i alle aldersgrupper, helt fra børnene som 6-8-årige første gang tager en spejderuniform på ved den lokale spejderhytte. Et centralt element ved metoden er team-baseret læring i et forpligtende fællesskab – patruljesystemet – der betyder, at børnene over en længere tidsperiode lærer at samarbejde og tage ansvar for hinanden i teamet og ’at spille hinanden gode’. Dette element står i modsætning til sportens eliteideal om frasortering, hvorimod patruljesystemet handler om at gøre alle til aktive bidragydere ud fra deres egne præmisser og styrker.

Et andet helt centralt element af spejdermetoden er learning-by-doing, der betyder, at spejderne får lov til at prøve sig frem, lave fejl og lære at rette op, så de opnår succes på trods af udfordringer. Denne metode skaber robusthed og tolerance over for de uundgåelige frustrationer alle møder i livet, og sammen med patruljesystemet lærer spejderne at bruge hinanden som støtte, når livet er svært, og at bruge hinanden, når de har overskud i livet og de får ambitioner om at skabe exceptionelle resultater. Learning-by-doing stiller krav til de voksne vejledere, da deres rolle kræver en hårfin balance mellem styring, facilitering og det at give plads til, at spejderne laver fejl og selv lærer af dem.

Så når spejderne løber rundt med kort og kompas i en skov, laver mad over bål eller skal forme deres eget samfundsprojekt, så handler det altid om at skabe læringssituationer, hvor spejderne bliver udfordret som team og lærer at tage initiativ og ansvar for at udvikle sig selv, udvikle hinanden og skabe et bedre samfund omkring sig.

Hvordan er spejdernes arbejde folkeoplysende?
Spejdernes metode giver børn og unge plads til at udvikle sig som individer i fællesskabets trygge rammer. Fordi spejderarbejdet baserer sig på frivilligt lederskab, så knyttes der venskaber på tværs af aldersskel. Det giver børn og unge støtte fra ældre venner til deres livsdannelse. Jeg husker min unge spejdertid som et trygt sted at lytte til og diskutere holdninger og værdier, fordi jeg vidste, at de andre ville respektere mig, uanset om de var enige med mig eller ej. Det var et sted, hvor folk tog ansvar for mig, passede på mig og hjalp mig med at udvikle mig ud fra mine egne præmisser.

Begrebet folkeoplysning er egentligt for snævert til spejderbevægelsen. Den er nemlig langt mere end oplysende, den er livsdannende. Ja, aktiviteterne hos spejderne er oplysende og giver børn og unge viden om andre mennesker, samfundet og andre landes kulturer. Men foruden at være oplysende, så skaber spejderbevægelsen rammerne for, at den enkelte kan lære at tage sig selv alvorligt og tage ansvar for egen udvikling. Samtidig lærer spejderne at tage ansvar for og vare på fællesskabet.

Gennem mange års aktiviteter og personlig dannelsesrejse, er formålet at skabe overskudsmennesker, der tager initiativ omkring sig for at bidrage, hvor der er brug for det. Spørg fx i skolens elevråd, og du vil højst sandsynligt finde flere spejdere. Spørg iblandt arbejdspladsens frivillige, i skolebestyrelsen eller på ledelsesposter, og igen vil du finde en overrepræsentation af spejdere.

Det vil du, fordi spejdernes værdigrundlag er gennemsyret af fællesskab og skaberkraft. Værdierne bliver allerede formidlet til børn gennem Spejderløftet, hvor spejderne blandt andet lover at være gode kammerater og at tage medansvar i familien og samfundet. Og værdierne bliver forstærket gennem aktiviteter i årevis, hvor de unge i deres patruljer udfordres til at tage initiativ til projekter for at bidrage i samfundet eller gøre noget for de yngre i spejdergruppen.

Spejderarbejdet er mere end folkeoplysende; det er livsdannende og præger med værdier om ansvar for egen udvikling, fællesskabet og skaberkraft. Spejdere bliver beredte og får færdigheder til at leve et godt liv.

Hvordan kan spejderbevægelsen bidrage til samfundets udfordringer?
Som samfund står vi over for helt centrale udfordringer i de kommende årtier. Global konkurrence og forandret demografi gør, at vi har brug for højere produktivitet og innovationskraft. Disse behov gælder både for vores arbejdsstyrke, men også for frivillige i samfundet. Spejderne får som individer færdigheder til innovationskraft ved at lære at samarbejde i teams med diversitet og lærer at udvikle nyt gennem learning-by-doing, og de får modstandsdygtighed, så de ikke lader sig slå ud af udfordringer – i modsætning til tidens curlingbørn. Dermed er spejdere eftertragtede samfundsressourcer.

Som organisation har vi også mulighed for at bidrage til samfundets udfordringer. Vi kan bringe vores viden ind i folkeskolen og bidrage til bredere dannelse, vi kan skabe aktiviteter, hvor flere kan komme i naturen og bruge kroppen for at styrke folkesundhed, og vi kan skabe flere forpligtende og omsorgsfulde fællesskaber der bidrager til færre ensomme unge. Men jeg ser stadig disse indsatser som underordnede effekter i forhold til det største bidrag, spejderbevægelsen kan tilbyde.

I mine øjne har samfundet en endnu dybere udfordring, som spejderbevægelsen kan bidrage til. Samfundet har tabt fokus på, hvad der egentligt er værdifuldt og giver livskvalitet. Vi farer fortravlet rundt med vores smartphones og lader os fylde med ligegyldig information, kører livet på autopilot, og får ikke stoppet op for at mærke vores egne værdier og derved at prioritere, hvad der egentligt betyder noget for os. Spejderarbejdet skaber en platform for, at unge kan finde ud af, hvad der er vigtigt for dem og bliver i stand til at tage ansvar og ejerskab for positive forandringer omkring dem.

Spejderbevægelsens største bidrag til det 21. århundrede er dermed at udvikle den særlige kobling mellem evnen til at mærke egne værdier, som kan formuleres til en drøm om en bedre verden, og evnen til at føre drømmen ud i livet gennem samarbejde og innovationskraft. Hvis vi hvert år udvikler tusinder af unge menneskers evne til at lede positive forandringer i eget liv og samfundet omkring sig, så udlever vi som bevægelse vores formål om samfundsudvikling.

Hvad er så spejderbevægelsens vigtigste udfordringer i dagens Danmark?
Når vores formål er så nyttigt for samfundet og den enkeltes liv, hvorfor har vi så kun få procent af børn og unge som medlemmer? I Det Danske Spejderkorps oplever vi stille og rolig medlemsvækst, men vi har i mine øjne et produkt, som ti gange så mange fortjener at blive en del af.

Vi bliver holdt tilbage af, at vores formål er så svært at formidle. Selv vores unge, der har været spejdere i 5-10 år, har svært ved at fortælle vennerne i skolen, hvorfor det er så fedt at bruge weekenden i en skov i regnvejr med spejderkammeraterne. Det er let at fortælle om en sejr i en fodboldkamp, mens det er svært at formidle den fantastiske glæde ved, at ens to år yngre teammedlem endelig har fået mod til at navigere teamet med kort og kompas til næste post på spejderløbet. Vores formål er langsigtet – spejderne er ofte medlemmer i langt over 10 år – men gode fortællinger handler oftest om et øjebliks oplevelser.

Derudover kæmper vi med gamle organisationsformer, der gør det svært for udenforstående at blive en del af spejderbevægelsen. Vi vil gerne have flere voksne hjælpere, så vi kan tage flere børn og unge ind. Men vi er ikke gode nok til at gøre det let for nye at blive en del af kulturen.

Vi har alt for mange gamle traditioner, der skaber barrierer fordi de er svære at forklare betydningen af. Hvorfor har vi uniform på? Hvorfor hejser vi flag om morgenen? Hvorfor synger vi sange om lejrbålet? Hvorfor iscenesætter vi spejderoplevelser med fantasirammer? Hvorfor har vi ritualer, der markerer aldersskiftet fra barn til ung?

Alle disse mærkværdige traditioner har pædagogiske formål, som styrker personlig udvikling og samfundsengagement, hvis de bliver brugt hensigtsmæssigt. Men hvis vi gerne vil have flere voksne frivillige og gøre det lettere tilgængeligt for nye børn og unge at melde sig ind i bevægelsen, så bliver vi i mine øjne nødt til løse to udfordringer. Nemlig at blive bedre til at kommunikere, hvorfor vi gør, som vi gør, og at sænke traditionsbarriererne, så det bliver lettere for nye at blive en del af fællesskabet.

  • Leon Sindberg, Ry, 04.12.2014 19:31:
     
    Fantastisk velformuleret artikel.

    Jeg er dog dybt uenig i at vi skal sænke traditions-barren.
    Jeg finder traditioner og uniformen meget vigtig for DDS`S fortsatte eksistens.

    Uden dem ville vi bare være en fritidsordning.

    Jeg mener vi skal holde fast i traditionerne i grupperne, og fortælle forældrene at spejder er ikke noget man går til. Der er noget man ER.

    Vi har fire trops spejdere der altid går med deres tørklæde. For at vise at de er spejdere.Ikke fordi de skal, eller er bedt om det, men fordi de har lyst.

    Traditioner skaber genkendelse, genkendelse skaber tryghed.
    Godt spejderarbejde giver god omtale.
    God omtale giver flere spejdere.

    Der findes ikke en smart reklame der kan få flere børn til at gå til spejder.

    Vi skal have fantastiske ledere der virkeligt elsker at være spejdere, der motivere spejderne, og får tingene til at ske. Det er en vej frem.

    Jeg er dog sikker på der findes andre veje. Indtil videre følger vi nu denne, i vores gruppe.
  • Mette Høite, 02.06.2014 22:35:
     
    Traditioner er for mig en vigtig del af at være spejder og uniformen (ens klædt) at der - modsat hverdagen for mange børn - er fokus på andet end smart tøj. Fin artikel, men lad os bevare og udbygge traditioner.
  • Anne W. Ravn, 28.05.2014 11:21:
     
    Fantastisk god artikel, tak!
  • Charlotte Nielsen, 26.05.2014 14:11:
     
    Jeg kan efter sommerferien fejre 20-års jubilæum som aktiv spejder. For mig har spejderbevægelsen været en stor del af min livsdannelse, og jeg ER spejder. Når det kommer til traditionerne, så er de efter min mening en vigtig del af at være spejder. Vores uniform, vores tørklæde og logo er med til at skabe identiteten som spejder, og de er redskaber i kommunikationen af vores værdisæt. De er et tegn på et fællesskab, der netop er både lokalt og globalt, og det er vigtigt, at vi formår at oplyse om dette fællesskab,
  • Peter Bobach , 23.05.2014 23:50:
     
    Godt skrevet.
    Den største udfordring vi står med i forhold til at spille med i folkeskolen, er et punkt du ikke beskriver i din udmærkede artikel, nemlig at børn leder børn og at det at patruljearbejdet i høj grad er uden voksenstyring. Det er vel netop der vi fremover virkelig kan udskille os. Mhs til uniformer og traditioner, skal vi huske både at have vinger og rødder.
  • Susanne Dreisler, 23.05.2014 11:15:
     
    Kære David - Tak for den bedstformulerede artikel om spejderbevægelsen, jeg har læst i mine 46 år indenfor DDS ...
  • Peter Erkmann, 22.05.2014 10:43:
     
    God artikel. Og meget enig i de to fokusområder for flere aktive voksne og medlemmer (bedre til at kommunikere og sænke traditionsbarren) der mangler blot én ting, nemlig at hæve kvaliteten. En højere og ret ensartet kvalitet, er nemlig en forudsætning for god kommunikation (hvad er det ellers vi skal kommunikere?). Om at sænke traditionsbarren er helt sikkert en god ide! Den klassiske uniform er en hindring, at børn der gør honnør er en hindring, underlige gruppenavne der heller ikke kan kommunikeres effektivt er et kommunikativt problem, sange børn (og voksne) ikke forstår ("ingen ting der maner.., vajer under saling..") o.s.v. Alt sammen ting der gør spejderne til en lukket klub, som det er svært at komme ind i - og som skræmmer mange væk. I den gruppe jeg er tilknyttet, har vi adskillige ledere der slet ikke har en egentlig uniform - de har "bare" vores T-shirt, vores lederjakke og vores lederfleece.
  • Jon Rasmussen, 22.05.2014 08:53:
     
    Jeg tror at mange "sådan nogen lunde" godt ved hvad en spejder er og hvordan en sådan ser ud. De fleste vil også kunne berette, at man først rigtigt opdager hvad der egentligt ligger bag udtrykket at være spejder, når man er en del af spejdernes fællesskab. Personligt kan jeg huske, at jeg blev enormt overvældet over hvor stor bevægelsen og dens værdigrundlag egentligt var, til trods for, at såvel mine forældre som bedsteforældre var spejdere. Det er nemlig på formidlingssiden, at udfordringen ligger.

    Jeg synes heller ikke, at vi skal slække på traditionerne, som sker så mange andre steder i samfundet, men finde en platform der formidler dem ud til vores omgivende samfund i en mindre indviklet form.
    Jeg ved godt selv, at hvad hjertet er fuld af, flyder munden over med - og derfor har vi ofte svært ved, at konkretisere det helt ned, så de som ikke endnu er en del af bevægelsen finder mening i ordene.

    Hvis vi kunne lykkes med det, ville vores ellers meget åbne bevægelse, måske se dem som stod af i formidlingen, troppe op i de lokale grupper.

    Det ville i hvert fald være skønt og de skal være så velkomne.
  • Line Maj Topsi Hedegaard, 21.05.2014 20:45:
     
    Når så mange fine ord kan smøres på, er det klart at det bliver svært at forklare for de unge mennesker selv. Det har taget mig 13 år at finde et svar på, hvorfor jeg er spejder, og jeg er stadig ikke færdig med det.

    Som spejderleder skaber det dog en smule præstationsangst at skulle leve op til at finde den hårfine grænse, og jeg kan kun håbe på at bare nogle af de små spejdere, der betyder så meget for mig i dag, en dag bliver store spejdere, der kan reflektere over, hvordan de er kommet dertil.

    Men reflektion, fællesskab og samfundsudvikling til side, så er de fleste af os nu spejdere af en mere simpel grund; det er sjovt.
  • Jakob Bartholdy, 21.05.2014 17:09:
     
    Frem for at slække på traditionerne, skal vi måske blive væsentligt bedre til at formidle de værdier, vi udtrykker gennem traditioner og ritualer. En tradition, det ikke er forankret i vores værdisæt, er værdiløs. Men traditioner er ikke et problem i sig selv.
Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Vifo forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider, herunder vifo.dk, bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.

Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.