Konference om mangfoldighed i voksenundervisningen

Foto: Venstre/Jens Astrup/Flickr

Det danske samfund bliver stadig mere etnisk og kulturelt mangfoldigt. Konference ser på hvordan voksenundervisningen kan bruge dette som en ressource. Foto: Venstre/Jens Astrup/Flickr

17.03.2014

Af Katja Høiriis
Internationale forskere giver den 11. april deres bud på, hvordan voksenundervisningen kan bruge den øgede mangfoldighed i samfundet positivt.

Det danske samfund bliver stadig mere etnisk og kulturelt mangfoldigt, og det har konsekvenser for voksenundervisningen.

På konferencen ’Mangfoldighed som en ressource i voksenundervisningen’ vil en række forskere diskutere, hvilken betydning det har for voksnes læreprocesser, at vi lever i et såkaldt ”superdiverst” samfund, og hvordan en positiv tilgang til mangfoldighed kan hjælpe med at imødekomme nogle af de læringsudfordringer, der måtte være i en sammensat gruppe af indvandrere og efterkommere i Danmark.

På konferencen vil deltagerne blandt andet kunne møde Alejandro Portes, professor i sociologi ved Princeton University, som taler under titlen ’Social Capital, Diversity & Cohesion’, samt Shahamak Rezaei, lektor ved Roskilde Universitet, som vil tale om ’Migration, Diversity and Social Cohesion in Nordic Countries’.

Konferencen henvender sig til alle, der arbejder med voksnes læreprocesser, og finder sted den 11. april på Professionshøjskolen Metropol i København.

Konferencen er arrangeret af Nationalt Center for Kompetenceudvikling (NCK), VUC Videnscenter, RUC, Professionshøjskolen Metropol, Nordisk netværk for Voksnes Læring (NVL) samt VUC og HF Nordjylland.

Konferencen er gratis og åben for alle interesserede. Tilmelding skal ske inden 1. april.

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Vifo forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

www.vifo.dk benytter cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies, klik her.