Danmark skal have en national vision for folkeoplysningen

Foto: KFUM/KFUK og Rasmus Mikkelsen

Kulturministeriet, kommunerne og folkeoplysningens organisationer var samlet for at debattere en ny vision for folkeoplysningen i Danmark. Foto: KFUM/KFUK, Rasmus Mikkelsen

01.05.2014

Af Katja Høiriis
Folkeoplysningen skal kæmpe for, at alle bliver myndige og demokratiske medborgere, der kan definere egne værdier, hedder det i en ny vision for folkeoplysningen i Danmark. Udspillet var til debat på Kulturministeriets konference om folkeoplysning.

Står det til Kulturministeriet, skal Danmark have en national vision for folkeoplysningen. Et første udkast stod derfor i centrum for debatten, da Kulturministeriet inviterede en bred vifte af folkeoplysningens organisationer og andre aktører til konference på Borup Højskole i København den 25. april.

Kulturministeriets departementschef, Marie Hansen, betonede her på vegne af kulturminister Marianne Jelved (R), at det er én af folkeoplysningens styrker, at den har tag i rigtig mange danskere, hvis den vel at mærke formår at udvikle sig, i takt med at samfundet forandrer sig.

”Det er naturligvis vigtigt, at vi diskuterer med hinanden, på hvilken måde folkeoplysningen skal udvikle sig, så den fortsat kan give mennesker redskaber til at leve, virke og indgå i vores samfund. Derfor har ministeren sat visionsarbejdet i gang,” begrundende hun ministeriets initiativ.

En national vision skal spænde over forskellige områder som den foreningsorganiserede idræt, det idébestemte børne- og ungdomsarbejde samt voksenundervisningen anført af aftenskolerne. Men trods bredden giver det ifølge Kulturministeriet god mening at diskutere en række grundlæggende fælles værdier, hvis man håndterer de enkelte områders udfordringer og udviklingsmuligheder forskelligt.

”Tanken er derfor, at de tre områder selv tager handsken op sammen med kommunerne og er med til at udfolde visionen,” sagde Marie Hansen.

Udkast til visionen
Bag det første udkast til en vision står Lars Bo Kaspersen, leder af Institut for Statskundskab ved Købehavns Universitet, som på foranledning af Kulturministeriet og folkeoplysningens hovedorganisationer havde fået til opgave at samle diskussionerne fra en tidligere konference i Ryslinge i februar i år til en samlet vision for området.

Da han påtog sig opgaven tænkte han, ”at det er ikke bare interessant – det er sikkert også overkommeligt” – som Lars Bo Kaspersen fortalte til en leende forsamling. Det viste sig dog hurtigt, at det ikke er for ingenting, at man kalder folkeoplysningen et mangfoldigt område.

Lars Bo Kaspersen mener dog alligevel at kunne trække nogle fælles tråde, som de fleste af aktørerne ser som de helt principielle værdier og problemstillinger for folkeoplysningen. Disse fællestræk har han omsat til en række kerneværdier, som han foreslår som folkeoplysningens svar på nye samfundsudfordringer.

Ifølge Lars Bo Kaspersens oplæg kan og bør folkeoplysningen blandt andet:

  • Kæmpe for retten til, at mennesker selv har ret til at definere, hvilke samfundsværdier de vil abonnere på. Enhver har sin egen ide om, hvad det gode liv er.

  • Bidrage til værdikampen – hvor værdi er mere end økonomisk nytterationalitet.

  • Beskytte mindretallet, der kan forene sig om egne værdier og aktiviteter.

  • Motivere og uddanne befolkningen til at bidrage til udviklingen af demokratiet.

  • Udvikle selvstændige, aktive og myndige borgere, der både tænker lokalt, nationalt og globalt.

Samtidig peger Lars Bo Kaspersen på, at folkeoplysningen skal være med til at modvirke en skævvridning af Danmark gennem lokale folkeoplysende foreninger, der kan være med til at revitalisere lokalområder og landdistrikter.

Endvidere bør de folkeoplysende organisationer være selvkritiske og kunne samarbejde lokalt ligesom de skal kunne tage udfordringen op i forhold til den stigende digitalisering og nye fællesskabsformer gennem sociale medier.

Hvad kan visionen bruges til?
I en paneldebat var en række forskellige aktører inviteret til at starte diskussionen om værdierne i den fælles vision, og hvad en fælles version overhovedet fald kan bruges til.

”Netop fordi der er så mange aktører i det her felt, er der et behov for en fælles ramme, en fælles vision, en fælles strategi for folkeoplysningen,” sagde formanden for Dansk Folkeoplysnings Samråd, Per Paludan Hansen, som håber, at visionen kan danne grundlaget for et videre strategisk arbejde.

”En strategi for folkeoplysningen skal sætte ambitiøse mål, for at folkeoplysningen kan løfte sin vigtige samfundsopgave.”

Per Paludan mener også, at visionen skal være med til at inspirere de mange aktører i feltet.  Det var formanden for Dansk Ungdoms Fællesråd, Signe Bo, enig i:

”Jeg håber, at denne fælles vision kan bruges til, at vi får en fælles bevidsthed om, hvad vi som folkeoplysende organisationer bidrager med til samfundet,” sagde hun.

Men der kan være langt fra visioner til det lokale frivillige arbejde, advarede Merete Scheelsbeck, der er formand for fritids- og kulturudvalget i Høje-Taastrup kommune. Det kan være relevant at arbejde på en fælles vision, men ifølge Merete Scheelsbeck er det samtidig vigtigt at huske, at de mange frivillige kræfter har en hverdag, en forening og række medlemsaktiviteter, der skal hænge sammen.

”Hvis vi møder dem med et krav om, at de skal forholde sig til ideologiske, demokratiske og globaliserende værdier i det øjeblik, de træder ind i det folkeoplysende arbejde, er jeg bange for, at vi kommer til at kvæle rigtig mange af dem, inden de kommer i gang. Og så opnår vi intet,” sagde Merete Scheelsbeck, der i øvrigt udtrykte beundring for den lokale dynamik på området.

Idrætten var i paneldebatten repræsenteret af formanden for DGI, Søren Møller, som anførte, at det nuværende udkast til en fælles vision helt manglede kroppens plads i folkeoplysningen.

Han trak tråde tilbage til folkeoplysningens begyndelse, hvor kroppen var et redskab og en kampplads for folkeoplysende strømninger. Selvom det nazistiske Tyskland perverterede begreberne, er sundhed, krop og hygiejne stadig centrale folkeoplysende begreber, understregede han og efterlyste samtidig mere viden om det brede folkeoplysningsområde som bund for debatten om en vision.

”Folkeoplysning handler altså om oplysning. Så vi skal insistere på, at inden vi begynder at mene en helt masse og synes en hel masse, så skal der viden på banen.”

Fokus på fællesskabet
Fra flere sider af de folkeoplysende foreninger blev der desuden slået til lyd for, at en vision skulle slå fast, at fællesskab og det mellemmenneskelige møde er centrale elementer af folkeoplysningen, ligesom selve foreningsdannelsen bør ses som et mål i sig selv. Efter i flere år at have diskuteret andre organiseringsformer viser foreningsformen sig som en bæredygtig og fleksibel organiseringsform, mente både Birgitte Nielsen, næstformand i DGI, og Signe Bo fra DUF.

Søren Gøtzsche fra Danmarks Idrætsforbund mente også, at visionen burde identificere fællesskabet som det centrale for folkeoplysningen. ”Noget af det, vi i foreningslivet ser som det alle vigtigste, er det forpligtende fællesskab – det, at man overhovedet mødes”. For folkeoplysningen er det derfor, ifølge Søren Gøtzsche, i højere grad organisationsformen end aktiviteten, der er det grundlæggende.

Også Søren Møller gjorde sig til talmand for fællesskabet.

”Det, der kendetegner folkeoplysningen er, at det er der hvor vi har en interesse, et engagement og noget vi går op i,” sagde han, og argumenterede for at det var vigtigt, at denne interesse blev mødt af en organisationsform, der hverken var kommerciel eller offentlig.

På vej mod en national vision
Dagens mange diskussioner og kommentarer fra folkeoplysningens aktører vil blive inddraget i det videre arbejde med visionen.

Lars Bo Kaspersen vil skrive videre på udkastet til visionen baseret på konferencens mange indlæg, hvorefter det endelige udkast afleveres til Kulturministeriet, forklarer fuldmægtig i Kulturministeriet, Anne Mette Risager.

Herefter vil visionen komme i høring, inden den færdiggøres og kan præsenteres som kulturminister Marianne Jelveds vision for folkeoplysningen i Danmark.

  • Steffen Hartje, 01.05.2014 12:22:
     
    Det fremgår ikke i tilstrækkelig grad af referatet af mødet, at
    der er en række organisationer, der mener, at visionen bør fokusere mere på uddannelsesaspektet: Hvordan sikrer vi os, at den danske befolkning, har de nødvendige kompetencer til at kunne takle de samfundsmæssige udfordringer i et stadig mere kompliceret samfund og til at kunne fungere som aktive demokratiske samfundsborgere. Det er ikke tilstrækkeligt at skabe rammerne (eks. foreningsmodellen) eller etablere fællesskaber.
Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Vifo forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

www.vifo.dk benytter cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies, klik her.