Stor opbakning til de kommunale folkeoplysningspolitikker

Aftenskolekursister. Foto: Thomas Søndergaard/Vifo

Foto: Vifo/Thomas Søndergaard

13.04.2015

Af Katja Høiriis
Danske kommuner lever generelt op til kravet om at oprette en folkeoplysningspolitik, mens der er forskel på, hvor stor den reelle brugerindflydelse er, viser en ny undersøgelse fra Fritid & Samfund.

Med den nye folkeoplysningslov fra 2011 blev landets kommuner pålagt at oprette et eller flere udvalg, der kan sørge for brugerinddragelse på folkeoplysningsområdet i kommunerne – et såkaldt §35, stk. 2-udvalg.

Kommunerne skulle ligeledes udarbejde en folkeoplysningspolitik baseret på de lokale forhold for at give foreninger og borgere indsigt i og indflydelse på rammerne for folkeoplysningen i deres kommune.

Men hvordan har kommunerne levet op til disse krav siden 2011? Det har Fritid & Samfund belyst i en firedelt undersøgelse, hvis samlede rapport nu er udkommet.

Ved undersøgelsens start i januar 2013 havde 65 kommuner valgt at lade §35, stk. 2-udvalget være et folkeoplysningsudvalg, mens de resterende kommuner havde valgt alternative betegnelser som fritidsnævn, fritidsråd, folkeoplysningssamråd, brugerudvalg, samarbejdsudvalg og lignende. De mange betegnelser afspejler sig også i de forskellige udvalgs kompetencer og dermed kommunernes måde at efterleve kravet om brugerinddragelse på, viser undersøgelsen.

”Det er jo tankevækkende, at der er 11 af de 98 kommuner, som ikke har givet udvalget nogle kompetencer andet end høringskompetencer,” siger Steffen Hartje, sekretariatschef for Fritid & Samfund, som står bag undersøgelsen.

”Det er fuldt lovligt i forhold til loven, men jeg synes bare ikke helt, det er det, der ligger i lovens intention om brugerinddragelse,” argumenterer han.

33 kommuner har givet udvalgene færre kompetencer, men dog mere formel indflydelse end blot høringskompetencer. 52 kommuner har valgt at give de nye udvalg samme kompetencer som de tidligere folkeoplysningsudvalg. Det giver dem eksempelvis mulighed for at afgøre, hvilke aktiviteter der er tilskudsberettigede, og at påse, at tilskud anvendes i overensstemmelse med loven og de kommunale retningslinjer.

Rapportens interviewundersøgelse viser, at repræsentanter fra udvalg med få eller ingen formelle kompetencer oplever den manglende brugerinddragelse som et stort problem, da foreningslivets interesse i udvalget dermed bliver væsentlig mindre, og udvalgets mulighed for at tiltrække politisk bevågenhed til især de mindre folkeoplysningsområder bliver svækket.

God modtagelse af folkeoplysningspolitikker
Generelt er der dog bred opbakning til de kommunale folkeoplysningspolitikker blandt de adspurgte udvalgsmedlemmer.  

I rapportens spørgeskemaundersøgelse er der blandt udvalgsmedlemmerne 93 pct., der mener, at den lokale folkeoplysningspolitik er enten meget vigtig eller vigtig, og ifølge Steffen Hartje er den meget positive holdning til folkeoplysningspolitikkerne overraskende.

”I udgangspunktet var KL absolut ikke interesseret i, at der kom et nyt lovkrav om, at der skulle laves en ny politik i kommunerne. De syntes, der var politikker nok, og mente, at den kommunale selvforvaltning skulle gælde på så mange områder som muligt,” siger Steffen Hartje.

”Derfor er det interessant, at man har taget så godt imod det, på trods af at det var et diktat, og at der er så store forhåbninger til, at det kan blive et vigtigt redskab.”

Spørgeskemaundersøgelsen viser desuden at 85 pct. af respondenterne er meget tilfredse eller tilfredse med processen forud for udarbejdelsen af politikkerne. Det kunne tyde på, at der i de fleste kommuner har været positivt fokus på at inddrage foreningslivet i arbejdet, men måske også, at det har været en overkommelig opgave at leve op til de formelle krav, vurderer Steffen Hartje.

I forhold til indholdet af de nye folkeoplysningspolitikker er der også generelt stor tilfredshed. 86 pct. af respondenterne svarer, at de finder indholdet meget tilfredsstillende eller tilfredsstillende, men med større variationer på tværs af folkeoplysningsområdet. Repræsentanterne for idrætsområdet er for eksempel de, der er mest tilfredse med, hvordan deres område er beskrevet i politikken, mens det kun gælder hver anden af respondenterne fra handicapforeningerne.

Tilfredsheden er dog knap så stor, når man spørger deltagerne i interviewundersøgelsen. Mange peger her på, at implementeringen af det nye lovkrav skete i stor hast og med manglende forudgående debat i forbindelse med vedtagelsen af politikkerne. Og flere i interviewundersøgelsen peger på det uhensigtsmæssige i, at kommunernes folkeoplysningspolitikker i flere tilfælde kommer til at stå parallelt med andre selvstændige politikker på idrætsområdet eller andre dele af folkeoplysningsområdet frem for at fungere som en overordnet ramme for dem.

Desuden mener en række af interviewpersonerne, at politikkerne ligner de gamle fritidspolitikker for meget og savner visioner.

Fra minimumsløsninger til store visioner
At nogle kommuner har manglet visioner for deres politik, fremgår ifølge Steffen Hartje også af den delanalyse, som har haft fokus på indholdet i folkeoplysningspolitikkerne. Den viser, at der er stor forskel på kommunernes ambitionsniveau.

Analysen viser dog, at folkeoplysningspolitikkerne generelt er mere ambitiøse end de tidligere fritidspolitikker i forhold til at opsætte målsætninger for hele det samlede område.

I de gamle fritidspolitikker stod idrætsområdet særligt stærkt. Det gør det til dels stadigt, men der er kommet en bedre balance mellem idrætsområdet og folkeoplysningens andre hovedområder i de nye folkeoplysningspolitikker, viser undersøgelsen. Den bedre balance kommer også til udtryk, når respondenterne skal svare på, hvordan de bedømmer samarbejdet i de nye § 35, stk. 2-udvalg.

Blandt interviewdeltagerne er der enighed om, at udvalgsmedlemmerne er gode til ikke blot at varetage egne særinteresser, men i høj grad formår at arbejde for området som en helhed. Dette står i kontrast til den kritik, der ofte blev rejst af de tidligere folkeoplysningsudvalg om manglende samarbejde mellem områderne, fortæller Steffen Hartje.

Et godt brugsredskab
Fritid & Samfund håber på, at undersøgelsen kan være med til at sætte mere fokus på området i kommunerne og give kommunerne ny inspiration.

”Nu kan de for første gang se, hvad de andre kommuner har af målsætninger for det, de laver. Så jeg håber, at undersøgelsen kan blive et godt redskab for erfaringsudvikling og noget, vi kan opdatere af og til,” fortæller Steffen Hartje.

”Og så håber jeg også på, at de ambitiøse kommuner kan smitte af på de knapt så ambitiøse,” siger han. 

Fritid & Samfund vil nu gå videre med en uddybende undersøgelse af, hvordan de nye politikker rent faktisk bliver brugt i kommunerne. I første omgang vil undersøgelsen tage udgangspunkt i aftenskolerne med inddragelse af forvaltningerne i de største danske kommuner.

Anvendelse af cookies

www.vifo.dk benytter cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies, klik her.