Folkeuniversitetets lokalkomitéer – under udvikling eller afvikling?

Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

16.12.2015

Af Malene Thøgersen
Folkeuniversitetets lokalkomitéer er både organisatorisk og kulturelt en særlig del af Folkeuniversitetet, hvor de siden Folkeuniversitetets spæde start har bidraget til at gøre organisationens aktiviteter landsdækkende. Men over de senere år har antallet af lokalkomitéer været faldende. En ny spørgeskemaundersøgelse kaster lys over lokalkomitéernes aktiviteter og rolle.

Siden Folkeuniversitetets etablering har lokalkomitéer stået for at udbrede Folkeuniversitetets aktiviteter uden for universitetsbyerne. Over de senere år har antallet af lokalkomitéer dog været støt faldende. I slutningen af 1990’erne var der 150 lokalkomiteer, mens antallet i dag ligger på omkring 80 aktive komitéer.

På trods af denne udvikling har der hidtil været begrænset viden om, hvordan virkeligheden ser ud i komitéerne, og hvilken rolle komitéerne spiller – både for lokalsamfundene, de ligger i, og for Folkeuniversitetet som helhed. I forbindelse med Vifos analyse af Folkeuniversitetet, er der derfor gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle Folkeuniversitetets lokalkomitéer, som sammen med analysens øvrige materiale giver indblik i komitéernes virkelighed, som på mange måder afspejler stor aktivitet lokalt, men også bekymring for, om der er nye, yngre kræfter til at tage over. 

Stabilt aktivitetsniveau og mange samarbejdsrelationer
På trods af det faldende antal af lokalkomitéer viser Folkeuniversitetets egne opgørelser over aktivitetstimer, at lokalkomitéerne har formået at klare sig gennem de seneste år med et relativt stabilt aktivitetsniveau. Antallet af komitéernes aktivitetstimer er ganske vist faldet svagt, men i betydeligt mindre grad, end det er tilfældet for universitetsafdelingerne, som står for at udbyde Folkeuniversitetets aktiviteter i universitetsbyerne. Hvor afdelingernes aktivitetsniveau i 2014 udgjorde 69 pct. af aktiviteterne i 2004, udgør komitéernes aktivitetsniveau fortsat 84 pct. af niveauet i 2004. Selvom mange komitéer er lukket ned eller sammenlagt med andre komitéer, opstår der stadig jævnligt nye komitéer rundt omkring i landet.

Når det gælder aktivitetsformer udbyder stort set alle komitéer forelæsninger, mens en fjerdedel udbyder kurser, som typisk er længerevarende forløb med den samme underviser. Debatskabende aktiviteter og temadage bliver udbudt af lidt over en femtedel af komitéerne. Indholdsmæssigt er der stor variation i de fag, komitéerne udbyder, men klassiske temaer som litteratur, samfundsforhold, kunst og historie er populære. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at komitéerne henter især inspiration til programmet gennem personlige kontakter og gennem efterspørgsel fra deltagerne. Dette afspejler sig ved, at der ofte er et lokalt islæt i programmerne. Universitetsafdelingernes programmer er dog også en væsentlig inspirationskilde for mange komitéer.

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at lokalkomitéerne i vid udstrækning samarbejder med andre aktører i lokalsamfundet. Hele 90 pct. af komitéerne afholder arrangementer i samarbejde med andre lokale aktører. Blandt de vigtigste samarbejdspartnere er museer, biblioteker samt lokalhistoriske og kulturelle foreninger, som over halvdelen af komitéerne samarbejder med, men også kirker og gymnasier spiller en rolle for mange komitéer. Der er dog store forskelle på, hvor mange aktiviteter komitéerne udbyder i samarbejde med andre. For nogle komitéer gælder det stort set alle aktiviteter, mens samarbejdet for andre spiller en mere begrænset rolle.

Men den lokale forankring er gennemgående i lokalkomitéerne, og synlighed og netværk i lokalsamfundet er ifølge komitéerne i undersøgelsen de helt store gevinster ved samarbejdet, og generelt oplever komitéerne langt flere fordele end ulemper ved det lokale samarbejde. 

Generationsudfordringer kan true komitéerne
Organisatorisk set har lokalkomitéerne mange lighedstræk med andre typer af lokale foreninger: De har egne styrelser, de kan nedlægge sig selv og opererer i vid udstrækning som helt autonome enheder. Endelig foregår langt størstedelen af det arbejde, der udføres i komitéerne, på frivillig basis.

Spørgeskemaundersøgelse viser dog, at mange komitéer har svært ved at leve op til vedtægternes krav om, at styrelsen skal vælges på generalforsamling. Under halvdelen af komitéernes styrelser er valgt på generalforsamling, mens de resterende er nedsat gennem selvsupplering eller på anden vis. Dette hænger sammen med, at 60 pct. af komitéerne oplever det som udfordrende at finde medlemmer til styrelserne.

Derudover viser undersøgelsen, at arbejdet i lokalkomitéernes styrelser i vid udstrækning bliver varetaget af de ældre generationer. Knap halvdelen af styrelsesmedlemmerne er således over 65 år, mens kun 13 pct. af medlemmerne er under 50 år.

Dette er ikke et problem i sig selv, hvis ellers komitéerne lykkes med at tiltrække nye styrelsesmedlemmer i tide, men undersøgelsen viser samtidig, at hele 80 pct. af komitéerne netop ser det som en udfordring at tiltrække yngre kræfter til arbejdet i komitéen. Derfor kan generationsproblematikken på længere sigt være en trussel for komitéernes videre udvikling. 

Begrænsede relationer til resten af organisationen
Komitéernes virkelighed er på mange måder helt anderledes end den professionelle virkelighed i universitetsafdelingerne, der har ansatte medarbejdere i modsætning de typisk rent frivilligt organiserede lokalkomitéer.

Det daglige arbejde i komitéerne fungerer da også relativt uafhængigt af de øvrige dele af Folkeuniversitetets organisation. Selvom komitéerne formelt set er tilknyttet en af de fire regioner eller Komitéstyrelsen, der tilsammen betegnes som ’enhederne’, er kontakten mellem parterne begrænset. 55 pct. af komitéerne angiver, at de har kontakt med den enhed, de er tilknyttet, sjældnere end én gang i måneden, mens de fleste øvrige komitéer har kontakt en eller flere gange månedligt. Samarbejdet med enhederne omfatter primært godkendelsen af fag. 44 pct. angiver dog, at de også benytter kontakten til faglig sparring.

Interessant er det også, at der fra de øvrige dele af organisationen er begrænset fokus på komitéernes situation. Det er uklart, hvem der har ansvaret for at støtte op om komitéerne. På landsplan er der kun afsat begrænsede midler tid at hjælpe nye komitéer i gang. Derudover er det op til enhederne – i praksis universitetsafdelingerne og Komitéstyrelsen – at servicere komitéerne i det omfang, de har mulighed for det. Men der er ingen formelle krav og ingen afsatte ressourcer. Dette betyder blandt andet, at der ikke er nogen fælles indsats for at imødegå den stigende generationsproblematik.

På trods af de begrænsede relationer er komitéerne dog i vid udstrækning godt tilfredse med deres relationer til enhederne. Dette kan ses som et udtryk for, at komitéerne er glade for deres selvstændighed og den frihed, de har til at tilrettelægge deres egne aktiviteter lokalt.

Derudover spiller komitéerne en stor rolle i den formelle organisationsstruktur: De har lige så mange repræsentanter som afdelingerne i Nævnet, der udgør Folkeuniversitetets øverste ledelse, og i regionsstyrelserne er pladserne ligeligt fordelt mellem afdelinger og komitéer. Dermed har komitéerne formelt set meget stor magt i forhold til deres relative størrelse i den samlede organisation. På den anden side spiller regionsstyrelserne i praksis en så begrænset rolle, at komitéernes reelle indflydelse på dette niveau kan diskuteres. 

Under udvikling eller afvikling?
Samlet set tegner undersøgelsen et billede af, at Folkeuniversitetets lokalkomitéer stadig spiller en central rolle i Folkeuniversitetets virksomhed. På trods af det faldende antal af lokalkomitéer kommer der jævnligt nye komitéer til, og komitéerne har samlet set formået at holde et stabilt aktivitetsniveau over tid.

Spørgeskemaundersøgelsen vidner samtidig om et stort engagement og en stor dedikation til kerneopgaven om at formidle forskningens metoder og resultater. Langt de fleste komitéer har et positivt syn på komitéernes fremtid, og mange steder er der visioner om at udvide det lokale samarbejde eller at tiltrække en bredere målgruppe. Lokalkomitéernes store styrke er deres lokale engagement og tilknytning, hvilket i særlig grad kommer til udtryk ved det udbredte samarbejde, lokalkomitéerne har til andre lokale aktører, og til det lokale islæt, der ofte er i lokalkomitéernes programmer.

Undersøgelsen viser imidlertid også, at mange lokalkomitéer oplever store udfordringer med at tiltrække nye kræfter til arbejdet i komitéerne. En forudsætning for, at komitéernes positive forhåbninger for fremtiden kan blive til virkelighed, vil derfor mange steder være, at denne udfordring bliver løst. Derudover understreger flere komitéer, at det er afgørende at bevare den lokale forankring og selvstændigheden for at sikre komitéers fremtidige rolle.  

Læs mere

 
 
Læs rapporten 'Folkeuniversitetet - Én organisation, mange virkeligheder'

Læs også artiklen 'Folkeuniversitetets lokalkomitéer - under udvikling eller afvikling?'

Læs også direktør i Vifo Henrik H. Brandts kommentar 'Folkeuniversitetet trænger til selvransagelse'

Læs også formand for Folkeuniversitetsnævner Troels Borrings kommentar 'Folkeuniversitetet skal satse på udvikling og samarbejde'

 

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Vifo forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

www.vifo.dk benytter cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies, klik her.