Puljemidler når nye målgrupper og bygger bro mellem højskoler og lokalsamfund

Højskoleliv. Foto: Testrup Højskole/FFD/Flickr

Puljemidler når nye målgrupper og bygger bro mellem højskoler og lokalsamfund, viser ny evaluering fra Videncenter for Folkeoplysning. Foto: FFD/Testrup Højskole

18.12.2017

Af Katja Høiriis
En ny Vifo-evaluering af to puljer på højskoleområdet viser, at puljemidlerne har givet en stor del af højskolerne mulighed for at nå nye målgrupper, etablere nye samarbejdsrelationer og nedbryde grænser mellem højskolerne og det omkringliggende samfund.

Foredrag, festivaler, udstillinger og undervisningsforløb er blot nogle af de mange forskellige aktiviteter, der er kommet ud af to puljer på højskoleområdet, Folkeoplysningspuljen og Den Internationale Pulje, som fra 2014-2016 har givet en lang række højskoler mulighed for at kaste sig ud i nye projekter med fokus på at åbne højskolerne for omverdenen lokalt og internationalt og skabe nye samarbejdsrelationer med andre aktører og målgrupper.

Puljemidlerne fra Kulturministeriet udgør samlet 6,6 mio. kr. i perioden 2014-2016 og administreres og uddeles af Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD), som har bedt Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) om at udarbejde en ekstern evaluering af puljernes anvendelse.

I en ny rapport ser Vifo derfor nærmere på disse projekter og dokumenterer, hvordan og hvorvidt de forskellige projekter har opfyldt formålet med puljerne. Rapporten samler derudover op på de aktiviteter, der er gennemført, og erfaringer, som kan inspirere andre højskoler. 

Stor udbredelse af puljemidler
I løbet af projektperioden fra 2014-2016 har samlet set 80 forskellige projekter fået bevilliget støtte fra de to puljer. Undervejs er otte projekter faldet fra, så der samlet er ydet støtte til 55 projekter fra Folkeoplysningspuljen og 17 projekter fra Den Internationale Pulje.

I alt har 32 forskellige højskoler gennemført projekter og aktiviteter med støtte fra Folkeoplysningspuljen. Dertil kommer et antal højskoler, som har deltaget i projekter igangsat og gennemført i regi af FFD under samme pulje. 11 enkelthøjskoler har modtaget støtte til projekter fra Den Internationale Pulje, mens størstedelen af puljemidlerne i denne pulje er gået til seks større fællesprojekter igangsat af FFD med medvirken fra en lang række højskoler.

Ser man på de forskellige typer af højskoler, er midlerne også nået bredt ud. For begge puljer gælder det, at den største andel af projekterne blev gennemført af almene og grundtvigske højskoler, men der er også et mindre antal af de fagspecifikke skoler, idrætshøjskolerne, seniorhøjskolerne, livstilshøjskolerne og de kristne/spirituelle højskoler, som har modtaget støtte til projekter fra de to puljer.

Samlet set har de to puljer støttet projekter og aktiviteter på over halvdelen af de danske højskoler foruden de skoler, som har deltaget i projekterne i FFD-regi.

Mere åbenhed og nye samarbejdsrelationer
De to højskolepuljer har begge haft til formål at understøtte aktiviteter, som gik ud over højskolernes mure og rettede sig mod en bredere målgruppe.

Evalueringen viser, at de mest udbredte aktiviteter for projekterne under Folkeoplysningspuljen har været arrangementer som foredrag og debataftener, festivaler, folkemøder og fortællearrangementer. Derudover har 10 projekter udviklet undervisningsforløb, mens seks projekter har stået for udviklingen af konkrete udgivelser eller produkter.

Projekterne har i høj grad henvendt sig til borgerne i lokalsamfundet og højskolens egne elever. Faktisk har

knap halvdelen af projekterne i deres formålsbeskrivelse givet eksplicit udtryk for, at de ønsker at bygge bro mellem højskolen og det omgivende lokalsamfund. I alt har hele 43 projekter henvendt sig til borgere uden for højskolen, hvilket indikerer et fokus fra højskolernes side på at åbne sig mere op.

Der har været stor variation i de konkrete aktiviteter blandt projekterne i Den Internationale Pulje, hvor det internationale perspektiv kommer til udtryk på forskellig vis. I to tredjedele af projekterne er der skabt et konkret produkt som fx en håndbog, en film eller en musical. En del af projekterne har været bygget op om et undervisningsforløb med et bestemt tema, mens andre projekter har baseret sig på seminarer og workshops med forskellige målgrupper eller samarbejder for unge på tværs af landegrænser.

Den primære målgruppe for de forskellige aktiviteter under Den Internationale Pulje har været højskolens elever, og særligt dem som har været tilknyttet forløbet. En del af projekterne er også nået bredere ud til fx elever fra andre højskoler eller borgere fra lokalsamfundet samt deltagere fra de samarbejdsorganisationer og -lande, der indgår i projekterne.

Fælles for de to puljer er, at der i kriterierne for uddelingen af midler opfordres til, at projekterne skabes og gennemføres i samarbejde med andre aktører, og det har de forskellige projekter i høj grad levet op til, viser evalueringen.

Alle projekterne i Folkeoplysningspuljen på nær ét har involveret samarbejdspartnere – i varierende omfang. Samarbejdsrelationerne når bredt ud til mange forskellige typer af aktører, men omfatter i særlig grad aktører på det kulturelle og folkeoplysende område som museer, biblioteker, aftenskoler mv. Samtlige projekter under Den Internationale Pulje har samarbejdet med eksterne aktører som andre højskoler, kommunen, et asylcenter, et bibliotek samt ungdomsorganisationer i Danmark og udlandet mv.

Succesfulde aktiviteter
Evalueringen vurderer, at de mange forskellige typer af aktiviteter, der er gennemført med støtte fra puljemidlerne, umiddelbart kan fungere som et inspirationskatalog for andre højskoler, som ønsker at prøve kræfter af med nye udviklingstiltag.

Men det er også muligt at lære fra de refleksioner, projektlederne har gjort sig, og de udfordringer, de har oplevet undervejs i processen. Et centralt fokuspunkt i evalueringen har derfor også været den læring, der er sket i projekterne i form af de oplevede succeser og udfordringer i projekterne eller overvejelser om, hvad projektlederne ville gøre anderledes, hvis de skulle gennemføre et lignende projekt i fremtiden.

Ud over succesoplevelser i forhold til konkrete arrangementer og produkter er mødet mellem højskolen og lokalsamfundet noget, som især projekterne under Folkeoplysningspuljen lægger vægt på.

Evalueringen viser også, at projekterne generelt havde et stort udbytte af etableringen af nye samarbejdsrelationer.

Projekterne under Folkeoplysningspuljen vurderer, at samarbejdet med andre aktører har givet dem et større netværk, kendskab og øget synlighed i lokalsamfundet, samt givet dem adgang til en større målgruppe. Projekterne under Den Internationale Pulje vurderer, at samarbejdet med andre har givet dem en større gennemslagskraft samt skabt nogle relationer, som de kan bruge fremadrettet.

Samarbejde er krævende
Blandt udfordringerne oplevede især projekterne under Folkeoplysningspuljen rekrutteringen af deltagere til aktiviteterne, mens begge puljers projekter oplevede en række udfordringer ved samarbejdet med andre aktører. Det kunne være uklarheder i forventningsafstemningen mellem højskolen og samarbejdspartnerne eller tidsmæssige og logistiske udfordringer. For projekterne under Den Internationale Pulje var der desuden sproglige og kulturelle barrierer i samarbejdet samt praktiske vanskeligheder relateret til visum-regler.

På trods af de store forskelle på projekterne tyder evalueringen derfor på, at der er nogle fælles opmærksomhedspunkter i forhold til struktureringen og organiseringen af projekterne, hvilket kan indikere et behov for mere vidensdeling på tværs af højskolerne, så der i højere grad kan bygges videre på de eksisterende erfaringer.

Netop denne overvejelse fremgår også i evalueringen, hvor projektlederne på spørgsmålet om, hvad de ville gøre anderledes ved lignende projekter i fremtiden, lægger vægt på betydningen af bedre overlevering af viden foruden overvejelser om styringsmæssige og planlægningsmæssige forhold – som fx bedre planlægning i forhold til den tidsmæssige afvikling af projektet.

Store forskelle i puljernes påvirkning af fremtidig højskolepraksis
En generel kritik af puljemidler går ofte på, at mange projekter stopper, når midlerne er brugt efter endt projektperiode. Derfor har evalueringen ligeledes set nærmere på, hvorvidt og på hvilken måde projekterne vurderes at få betydning for højskolernes praksis fremadrettet.

Blandt projekterne under Folkeoplysningspuljen vurderer knap halvdelen, at de iværksatte aktiviteter vil fortsætte i større eller mindre grad, mens en fjerdedel forventer, at projektet vil smitte af på undervisningen på højskolen. Når det gælder projekternes betydning for højskolernes folkeoplysende arbejde, lægges der særlig vægt på muligheden for at nå ud til nye målgrupper samt erfaringer med nye arrangementsformer – i særdeleshed mere involverende deltagelsesformer. En meget stor del af projekterne mener ligeledes at de etablerede samarbejdsrelationer og højskolens åbenhed over for lokalsamfundet er elementer fra projekterne de vil tage med ind i deres videre højskolepraksis.

Også blandt mange af projekterne under Den Internationale Pulje, viser evalueringen, at der er en forventning om at føre elementer fra projekterne videre. Når det gælder projekternes specifikke betydning for højskolernes internationale arbejde, nævner flere projektledere vigtigheden af at sætte nationale tilgange ind i et større perspektiv, og at det har været positivt at opleve elevernes engagement.

Evalueringens kvalitative del, hvor der er foretaget opfølgende interviews cirka et år efter projekternes afslutning, indikerer, at projekterne kan sætte sig spor, som går ud over selve projektperioden, men også at der kan være store forskelle på, hvordan og i hvilken udstrækning det kommer til udtryk, hvilket også i høj grad hænger sammen med projekternes karakter og omfang.

Evalueringen tyder dog på, at både længerevarende samt mere afgrænsede projekter kan kaste læring af sig og sætte spor i højskolernes virke. Vedvarende forandring kræver typisk et længere tidsperspektiv og en større arbejdsindsats, end et enkeltstående projekt kan bære, men læringspotentialet kan være lige så stort i mindre projekter, hvor skolerne får lov at afprøve nye vikler og tiltag.

Læs mere

 
 

Download evalueringsrapporten ’Folkeoplysende og internationale aktiviteter på højskolerne – Hovedrapport’ fra Vifos vidensbank

Læs også artiklen baseret på midtvejsevalueringen 'Højskolepuljer skaber nye samarbejdsrelationer'

Download midtvejsevalueringen ’Folkeoplysende og internationale aktiviteter på højskolerne – midtvejsnotat’ fra 2015 Vifos vidensbank

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider, herunder vifo.dk, bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.

Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.