Vifo undersøger udviklingen i aftenskolernes fagudbud

Foto: Vifo/Thomas Søndergaard

Vifo ser nærmere på udviklingen i aftenskolernes fag. Foto: Thomas Søndergaard

20.02.2018

Af Maria Fogh Pedersen
Videncenter for Folkeoplysning ser nærmere på udviklingen i aftenskolernes fagudbud gennem de seneste ti år som en del af den store undersøgelse ’Aftenskolernes roller og potentialer’.

Til foråret 2018 vil Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) påbegynde anden del af undersøgelsen ’Aftenskolernes roller og potentialer’, som ser nærmere på aftenskolernes fag, og hvordan fagudbuddet på aftenskolerne har udviklet sig i perioden 2007-2017.

Målet er at skabe større indblik i, hvilke fag der har været og er de mest populære på aftenskolerne, samt at afdække, hvilke faktorer der har påvirket udviklingen i fag, og hvordan fagsammensætningen ser ud i dag.

Den første del af aftenskoleundersøgelsen, ’Aftenskolerne – hvordan har de det?’, der ser nærmere på aftenskolernes organisering, økonomi, rammer og samarbejdsrelationer, har vist tegn på ændringer af aftenskolernes fagsammensætning. Det står derfor centralt at kortlægge disse forandringer mere præcist for at skabe større indblik i, hvilke forskydninger der er sket inden for aftenskolernes fag over tid.

Undersøgelsen er baseret på fagkataloger fra perioden 2007-2017, som er stillet til rådighed af aftenskoleledere fra 27 aftenskoler. Katalogerne repræsenterer et bredt udsnit af landets aftenskoler, der dækker alle regioner og skoler af forskellig størrelse – fra små skoler med 10 undervisningstimer pr. uge til de store skoler med 10.000 timer pr. uge.

Skolernes fagudbud undersøges ved at optælle fagtyper i perioden for hver skole. Herefter sammenlignes skolernes største fagkategorier samt antal fagkategorier, der er blevet udbudt.

Fremgangsmåden giver også muligheden for at sammenligne med de konklusioner, som en tilsvarende undersøgelse fra Udviklingscentret for folkeoplysning og voksenundervisning fra 1998 har beskrevet. 

Både første og anden delundersøgelse forventes afsluttet i løbet af sommeren 2018.

Læs mere

 
 
Læs mere om de forskellige delundersøgelser af 'Aftenskolernes roller og potentialer' på undersøgelsens temaside

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider, herunder vifo.dk, bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.

Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.