Aftenskoler fravælger fleksible undervisningsformer

Kreativ, værksted. Foto: Colourbox

På trods af den begrænsede udbredelse af fleksibel tilrettelagt undervisning viser Vifos undersøgelse, at der er stor bredde i aktiviteterne blandt de aftenskoler, der benytter muligheden. Foto: Colourbox

30.08.2018

Af Malene Thøgersen
Mange aftenskoler oplever ikke folkeoplysningslovens mulighed for fleksibel tilrettelæggelse som attraktiv, og der er store forskelle på tværs af aftenskoletyper, når det gælder brugen af muligheden. Det viser Vifos spørgeskemaundersøgelse blandt landets aftenskoler.

Kun 11 pct. af landets aftenskoler benytter muligheden for fleksibel tilrettelagt undervisning. Det viser resultaterne i Vifos rapport ’Aftenskolerne – hvordan har de det’, som er baseret på en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt aftenskolerne.

Som figur 1 viser, er der dog store forskelle på brugen af muligheden på tværs af aftenskoletyper. Hvor 21 pct. af de store flerfaglige aftenskoler benytter muligheden, er det kun tilfældet for 10 pct. af de små flerfaglige skoler. Blandt de et-faglige aftenskoler, er andelen endnu mindre – uanset skolestørrelse.

Figur 1: Aftenskoler med fleksibel tilrettelæggelse fordelt på aftenskoletyper (pct.)

Figur 1_Aftenskoler Med Fleksibel Tilrettelæggelse Fordelt På Aftenskoletyper
Figuren viser aftenskolernes brug af tilrettelæggelsesformer fordelt på aftenskoletyper. n = 325. 

Muligheden for fleksibel tilrettelæggelse blev indført i folkeoplysningsloven i 2007 på baggrund af et ønske om at give mulighed for at nytænke undervisningsformerne i aftenskolen.

Helt konkret betyder muligheden, at aftenskolerne gennem fleksibel tilrettelæggelse kan afregne op til 40 pct. (efter fradrag af 10 pct. til debatskabende aktiviteter) af deres tilskud på andre udgifter end udgifter til leder- og lærerløn, hvilket gør det muligt at eksperimentere med at tilrettelægge undervisningen på nye måder.

Tallene tyder dog på, at det er svært for aftenskolerne at realisere mulighederne i praksis.

Uklarheder og manglende attraktivitet som årsagen
I spørgeskemaundersøgelsen er aftenskoler, der ikke har fleksibel tilrettelagt undervisning, blevet spurgt om årsagerne til dette. Som figur 2 viser, svarer næsten halvdelen af disse skoler, at muligheden ikke er attraktiv for deres aftenskole.

Knap en femtedel svarer, at det er uklart, hvilke aktiviteter der kan kategoriseres som fleksibel tilrettelæggelse. Det er især en udfordring blandt de store flerfaglige aftenskoler.

13 pct. af aftenskolerne har svaret, at de ikke kender til muligheden for fleksibel tilrettelæggelse, mens 10 pct. angiver, at de ikke har økonomi til det. Det kan hænge sammen med, at aftenskolerne typisk først får tilskud til nye aktiviteter det efterfølgende år, hvorfor det kræver et vist økonomisk overskud at sætte nye aktiviteter – som fx fleksibel tilrettelagt undervisning – i gang. Særligt de små flerfaglige aftenskoler oplever denne udfordring.

Endelig angiver 10 pct. andre årsager. De uddybende svar viser, at det overvejende omhandler manglende ressourcer, en oplevelse af at det er for besværligt, samt manglende klarhed omkring mulighederne på området.

Figur 2: Årsager til ikke at benytte fleksibel tilrettelæggelse (pct.)

Figur 2_Årsager Til Ikke At Benytte Fleksibel Tilrettelæggelse

Figuren viser svarandelene på spørgsmålet: ”Hvorfor har I ikke benyttet muligheden for fleksible tilrettelæggelsesformer?". Spørgsmålet er blevet stillet til de respondenter, som tidligere har angivet ikke at benytte sig af fleksible tilrettelæggelsesformer. Respondenterne har haft mulighed for at vælge mere end én svarkategori, og derfor summerer andelene ikke til 100 pct. n = 329

Stor bredde i aktiviteterne
På trods af den begrænsede udbredelse af fleksibel tilrettelagt undervisning, viser undersøgelsen, at der er stor bredde i aktiviteterne blandt de aftenskoler, der benytter muligheden.

I undersøgelsen har aftenskolerne har haft mulighed for at uddybe, hvilke typer af aktiviteter der afholdes som fleksibel tilrettelagt undervisning, og svarene viser, at det omfatter mange forskellige typer af aktiviteter inden for varierende fagtyper.

Det gælder eksempelvis studiekredse, forskellige typer af åbne værksteder (træværksted, kreativt værksted, designværksted, åbent atelier), workshop, flettekreds, rygestop, arbejde i sproglaboratorium, selvstudie efter undervisning, klippekort, fjernundervisning, samfundslaboratorium, borgerinvolveringsforløb, sprogcafe for flygtninge og meget andet.

Som nævnt er det særlige ved fleksibel tilrettelæggelse, at tilskuddet ikke er bundet op på udgifter til leder- og lærerløn. Derfor er det også interessant at se på, hvilke typer af udgifter skolerne får dækket via tilskuddet.

Her viser de uddybende svar, at udgifter til løn eller honorar alligevel er blandt de mest udbredte udgiftstyper. Derudover nævner flere aftenskoler forskellige typer af lokaleudgifter, men også udgifter til materialer og annoncering fylder godt i det samlede billede.

Samlet viser aftenskolernes svar, at fleksible tilrettelæggelsesformer omfatter en bred vifte af forskellige typer af aktiviteter, og også at der er stor bredde i, hvilke typer af udgifter tilskuddet dækker i de enkelte aftenskoler.

Behov for større klarhed eller nye regler?
De ovenstående eksempler på aktiviteter, som gennemføres inden for rammerne af fleksibel tilrettelæggelse, kan tyde på, at reglen fremmer mulighederne for at udvikle nye undervisningsformer, som netop var intentionerne bag lovændringen i 2007.

Samtidig giver den begrænsede brug af muligheden samt aftenskolernes svar på, hvorfor de ikke bruger den, anledning til overvejelser om fleksibel tilrettelæggelse i fremtiden.

Aftenskolernes svar tyder på, at der kan være et behov for større klarhed på området – enten i de lovmæssige rammer eller i de lokale retningslinjer rundt omkring i kommunerne med henblik på at tydeliggøre rammerne og øge kendskabet til, hvilke typer af undervisning fleksibel tilrettelæggelse kan omfatte.

De mange aftenskoler, der ikke oplever muligheden som attraktiv, kan dog også give anledning til at diskutere, om muligheden for fleksibel tilrettelæggelse i sin nuværende form er vejen frem, eller om der er behov for at skrue på helt andre knapper for at skabe større rum for udviklingen af nye aktiviteter og undervisningsformer i aftenskolen.

Fleksibel tilrettelæggelse til debat

Nyhed -Webbanner _smal (1)

På Vifos konferencen ’Folkeoplysning i forandring III’, der afholdes i Aarhus den 11. og 12. september ser vi nærmere på regler og rammer for den fleksible tilrettelæggelse. Det sker på en særlig nørdesession for kommuner og aftenskoler, hvor der bliver mulighed for stille spørgsmål til en række eksperter, som har erfaring med området.

Læs mere om konferencen

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider, herunder vifo.dk, bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.

Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.