Fakta om aftenskoler

Aftenskolerne er foreninger, der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning. Deres aktiviteter er non-profit, og et eventuelt overskud skal bruges i den folkeoplysende virksomhed. Som der står i folkeoplysningsloven, skal aktiviteterne være åbne for alle voksne og have et almennyttigt formål.

Aftenskolerne tilbyder mange forskellige typer af aktiviteter og undervisning, som ikke må formaliseres i form af prøver, eksamener eller lignende. Der er på landsplan ca. 1.080 aftenskoler, og omkring 40 pct. af dem er organiseret i et af de fem store landsdækkende oplysningsforbund (AOF, DOF, FOF, Fora og LOF).

Aftenskolelandskabet

Aftenskoleområdet er mangfoldigt, og der er stor variation, når det gælder skolernes størrelse, professionaliseringsgrad og faglige profil. Nogle aftenskoler er professionelt drevet af en lønnet ledelse og administration, mens det i andre aftenskoler er den frivillige bestyrelse, der er foreningens drivkraft. Og nogle aftenskoler har et meget bredt fagudbud, mens andre er specialiserede inden for et enkelt fag.

Vifos landsdækkende aftenskoleundersøgelse sondrer mellem fire forskellige aftenskoletyper (figur 1). Typerne er konstrueret ud fra skolernes størrelse (det årlige antal tilskudsberettigede undervisningstimer) og bredden i deres fagudbud.

Figur 1: Fire forskellige aftenskoletyper

Store et-faglige aftenskoler kan eksempelvis være musikskoler eller yogaskoler med mange undervisningstimer og dermed et højt aktivitetsniveau, mens små et-faglige typisk er kor, foredragsforeninger eller mindre husflidsforeninger. De store flerfaglige aftenskoler har karakter af at være en slags ’oplysningsinstitution’ med både et bredt fagudbud og et højt aktivitetsniveau. De vil typisk også være professionelt drevet med en lønnet ledelse. Små flerfaglige aftenskoler udbyder også fag inden for flere forskellige områder men har færre undervisningstimer.

Også inden for de fire aftenskoletyper kan der dog være store forskelle på aftenskolernes karakteristika. Eksempelvis kan der blandt de store flerfaglige være stor spredning i antallet af tilskudsberettigede undervisningstimer.

Aftenskolernes udbredelse og aktivitetsniveau

En aftenskole er oftest hjemmehørende i én kommune, men kan have aktiviteter i flere kommuner. Således dækker aftenskolernes aktiviteter i en række tilfælde større geografiske områder.

Over de senere år er der sket et stort fald i antallet af aftenskoler. Ifølge Udviklingscentret for folkeoplysning og voksenundervisning var der i 1996 2.645 aftenskoler på landsplan. Vifo opgjorde i 2017 dette antal til 1.080.

Selv om antallet af aftenskoler på landsplan er mere end halveret de seneste ca. 20 år, betyder det ikke nødvendigvis, at der er sket et tilsvarende fald i aftenskolernes aktivitetsniveau, da der samtidig er tegn på, at aftenskolerne samler sig i større enheder. Udviklingen i antallet af undervisningstimer inden for oplysningsforbundene er dog faldet med 31 pct. i perioden 2002-2022 (figur 2). Men hvis der set bort fra faldet mellem 2019 og 2022, der kan skyldes eftervirkninger af coronanedlukningerne, har antallet af undervisningstimer ligget på et relativt stabilt niveau over de senere år. 

Figur 2: Antal undervisningstimer i de fem landsdækkende oplysningsforbund (2002-2022)

Kilde: Tal stillet til rådighed af Oplysningsforbundenes Fællesråd (OF). OF har ikke opgjort antallet af undervisningstimer i 2020 og 2021 på grund af coronanedlukningerne.

Der er store forskelle på tværs af kommuner ift. aftenskolernes udbredelse og aktivitetsniveau. Mens der er relativt flest aftenskoler i landets yderområder set i forhold til indbyggertallet, er aktivitetsniveauet størst i bykommunerne. Aftenskoler, der tilhører de fem landsdækkende oplysningsforbund står for hovedparten af den samlede aktivitet.

Tabel 1 viser, hvordan undervisningstimerne for 2022 fordeler sig på tværs af de enkelte oplysningsforbund:

Kilde: Oplysningsforbundenes Fællesråd

Økonomi og rammevilkår

Aftenskolerne modtager kommunalt tilskud gennem folkeoplysningsloven i form af aflønning af ledere og lærere. Frem til 2002 var tilskuddet på maksimalt 2/3 af lønudgifterne, hvorefter det reduceredes til, at kommunerne maksimalt måtte dække 1/3 af lønningerne til almen undervisning og studiekredse.

Som figur 3 viser, er kommunernes tilskud til aftenskoleundervisning faldet drastisk i perioden 2002-2019. Det største fald skete umiddelbart efter lovændringen i 2002.

Figur 3: Den kommunale støtte til folkeoplysende voksenundervisning (2002-2019)

Kilde: Konto 3.72 og 3.38.72 i de kommunale regnskaber på www.statistikbanken.dk (hhv. tabel REG31 og REGK31). Alle beløb er korrigeret for prisudviklingen via KL’s pris- og lønindeks med 2019 som basisår. Figuren omfatter udelukkende tilskud til undervisning og ikke tilskud til lokaler. 

Udviklingen i det kommunale tilskud skal dog ses i sammenhæng med, at også aktivitetsniveauet har været faldende. Set over hele perioden er tilskuddet dog faldet betydeligt mere end aktivitetsniveauet. Over de senere år har både aktivitetsniveauet og tilskudsniveauet ligget på et relativt stabilt niveau.

Tilskuddene til leder- og lærerløn afholdes primært til det, der kaldes ’almen undervisning og studiekredse’, men også til foredrag. Kommunerne kan desuden yde forhøjet støtte til handicapundervisning og undervisning på små hold.

Aftenskolerne kan også afholde fleksibelt tilrettelagt undervisning og debatskabende aktiviteter. I disse tilfælde kan det kommunale tilskud afregnes på andre udgifter end udgifter til leder- og lærerløn. Den fleksible tilrettelæggelsesform anvendes dog kun af hver 10. aftenskole. De debatskabende aktiviteter er aftenskolerne forpligtede til at afsætte 10 pct. af deres samlede tilskudsramme til, men primært de store flerfaglige aftenskoler benytter sig af denne mulighed, mens en tredjedel af aftenskolerne tilbagebetaler debatmidlerne til kommunen.

Ligesom andre folkeoplysende foreninger har aftenskolerne ret til at få stillet kommunale lokaler til rådighed eller til at få lokaletilskud, hvis de benytter private lokaler, såfremt kommunerne ikke kan stille et egnet lokale til rådighed.

Aktiviteter og fagudbud

Den almene, tilskudsberettigede undervisning er aftenskolernes kerneaktivitet. Her udbydes en lang række af forskellige kurser lige fra hækling, fitness og tysk for begyndere til korsang og håndtering af computerprogrammer. De manuelle fag (håndværksfag og kreative fag) og musikfagene udbydes på ca. halvdelen af aftenskolerne, mens f.eks. kommunikationsfag er mindre udbredte (se figur 4).

Figur 4: Aftenskolernes udbud af fagtyper

Figuren viser andelen af aftenskoler, der i 2016 udbød kurser inden for de nævnte typer af fag. n = 370. Manuelle fag er eksempelvis håndværksmæssige og kreative fag, mens grundlæggende fag er eksempelvis sprogfag og matematik. Kilde: Vifos rapport ”Aftenskolerne – hvordan har de det?” (2018).

Ser man på, hvilken fagtype der fylder mest på de enkelte aftenskoler, er bevægelsesfag den mest udbredte. Cirka halvdelen af de flerfaglige aftenskoler har bevægelsesfag som deres største fagtype. Tilmed er det også blandt bevægelsesfagene, at aftenskolerne i løbet af de seneste ti år har oplevet størst vækst i udbuddet af antal fag.