Folkehøjskoler

Foto: Folkehøjskolernes Forening

Folkehøjskolerne tilbyder ophold fra en uges til 10 måneders varighed, målrettet voksne. I højskolelovens formålsparagraf er der fokus på livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse.

Folkehøjskolerne opstod i midten af det 19. århundrede som skoler for voksne med det formål at gøre dem til gode, oplyste statsborgere. Den første højskole blev oprettet i Rødding i 1844. Højskolerne var især inspirerede af Grundtvigs tanker om, at oplysning og dannelse skulle være for hele folket og ikke blot for de lærde i de større byer.

I dag modtager højskolerne statslig støtte via Finansloven og er reguleret af ’Lov om Folkehøjskoler’.

Undervisningen på højskolerne skal have en bred, almen karakter, men der er store variationer i skolernes faglige profiler. De mest udbredte højskoletyper er de traditionelle almene og grundtvigianske højskoler, de fagspecifikke højskoler samt idrætshøjskolerne. Derudover er der en mindre gruppe af kristne/spirituelle højskoler, livsstilshøjskoler, ungdomshøjskoler samt seniorhøjskoler.    

Antallet af højskoler har varieret over tid, og der har været stor udskiftning på området. En samlet oversigt over udviklingen kan ses på Højskolehistorisk Forenings hjemmeside.

Figur 1 viser udviklingen i antallet af højskoler i perioden 1970-2016. Som det fremgår, steg antallet af højskoler til over 100 i slutningen af 80’erne for derefter at falde støt fra 106 i 1995 til 67 i 2015; et fald på 37 pct. på 20 år. Antallet af højskoler i 2015 var det laveste i de seneste knap 50 år. Siden er en enkelt højskole kommet til, og i 2016 var der i alt 68 højskoler på landsplan inklusive tre ungdomshøjskoler, som er for aldersgruppen 16-18 år.

Figur 1: Udviklingen i antallet af højskoler i perioden 1970-2016

Højskolerne _Figur 1_Udviklingen I Antallet Af Højskoler I Perioden 1970-2016

Figuren viser udviklingen i antallet af højskoler siden 1970. Der er ingen data fra 2003, hvorfor det er antaget, at antallet af højskoler i dette år var det samme som i år 2002 (87). Både Jaruplund Højskole syd for den dansk-tyske grænse samt Nordiska Folkhögskolan i Kungälv er talt med. Kilde: http://www.ffd.dk/foreningen/folkehoejskolens-historie.

Højskolernes elever
Figur 2 viser udviklingen i antallet af årselever på højskolernes lange og korte kurser. Hvor der i de seneste 25 år har været en klar negativ tendens ift. antallet af højskoler, har der siden 2005 været en positiv udvikling i årselevtallet på kurser af mere end 12 ugers varighed (’lange kurser’). En årselev svarer til, at én elev deltager i 37 timers undervisning ugentligt i 40 uger.

Ud over de lange kurser udbyder højskolerne kortere forløb – typisk af 1-2 ugers varighed. Det kan fx være sommerkurser eller familiekurser. I 2014/15 deltog cirka 28.000 kursister på sådanne forløb. Det svarer til ca. 700 årselever. Som det ses i figur 2, er antallet af årselever på de korte kurser faldet en smule over de sidste 10 år.

Figur 2: Udviklingen i antallet af årselever på lange og korte kurser (2000-2015)

Højskolerne _Figur 2_Udviklingen I Antallet Af Årselever På Lange Og Korte Kurser (2000-2015) (1)

Figuren viser udviklingen i antallet af elever på lange og korte kurser på højskolerne. Lange kurser er af mere end 12 ugers varighed. Korte kurser er af maksimalt 2 ugers varighed. Elevtallet på højskolerne opgøres i ’årselever’, der ikke direkte kan omregnes til det reelle antal af elever. En årselev svarer til, at én elev deltager i 37 timers undervisning ugentligt i 40 uger. Da der ikke er opgørelser over hvor længe eleverne har deltaget på kurserne ud over de 12 uger, antages en gennemsnitlig kursuslængde på 18 uger. Kilde: Årsstatistik for højskolerne 2016, http://ffd.dk/media/7037/aarsstatistik_hoejskoleelever2016.pdf.

Ud over deltagerne på de lange kurser og én-uges kurserne er der deltagere på en række mellemlange kurser af forskellig varighed. Antallet af årselever på disse kurser udgør ca. 7 pct. af det totale antal årselever (Årsstatistik for højskolerne, 2016). 

Det statslige tilskud til højskolerne
Højskolerne har modtaget statslig støtte siden 1851, og den første Højskolelov blev vedtaget i 1892 med regler for statslige tilskud til folkehøjskolerne. I dag er støtten primært fordelt på to poster: Grundtilskud samt aktivitetsbestemte taxameter- og driftstilskud.

Grundtilskuddet er i 2016 fastsat til 695.017 kr. pr. højskole uanset højskolens størrelse eller udgiftsbehov, men reguleres dog ved større indtægter uden for højskoleloven. Det er dog det aktivitetsbestemte tilskud, der fylder mest; Over 90 pct. af statens støtte til folkehøjskolerne er aktivitetsbestemt, mens de resterende knap 10 pct. udgøres af grundtilskud.

Størrelsen på den aktivitetsbestemte støtte afhænger af, hvor mange årselever den enkelte højskole har, og hvordan de fordeler sig på hhv. korte, mellemlange og lange kurser. Derudover ydes der ekstra tilskud til specialundervisning, svært handicappede elever og unge uden kompetencegivende uddannelse.

Den samlede statslige støtte til folkehøjskolerne lå i 2015 på cirka 615 mio. kr. og har ligget på et relativt stabilt niveau over de senere år. Niveauet i den statslige støtte bør dog ses i sammenhæng med udviklingen i antallet af årselever, som er steget jævnt over de sidste 10 år.

Ses der på udviklingen i tilskud pr. årselev er der stor forskel på udviklingen i de tilskud, der ydes til de forskellige kursustyper (figur 3). Takst 3, der ydes for elever, der gennemfører kurser af minimum 12 ugers varighed, er forblevet stabil, mens der har været store fald i takst 1 og 2. Disse takster ydes for elever, der gennemfører kurser med varighed på henholdsvis mindre end to uger og mere end to uger, men mindre end 12 uger. Eftersom størstedelen af årseleverne gennemfører lange kurser og dermed udløser takst 3 (se figur 1), er det denne takst, der betyder mest for størrelsen på det samlede aktivitetstilskud.

Figur 3: Udviklingen i støtte pr. årselev fordelt på takster

Højskolerne _Figur 3_Udviklingen I Støtte Pr Årselev Fordelt På Takster

Kilde: Finanslovsdatabasen. Tallene er fra anmærkningerne til de respektive finanslove og omregnet til faste 2016-priser vha. forbrugerprisindekset.

Det store fald fra 2010 til 2011 skyldtes især genopretningspakken, der medførte ændringer i taksttilskuddene. Takst 3, der ydes for elever, der gennemfører 12-ugers kurser, steg, men det blev modsvaret af et stort fald i takst 1, som gives til kursister, der gennemfører kurser af mindre end to ugers varighed. Siden er forskellen mellem de to takster dog blevet noget mindre, da takst 1 er steget, mens takst 3 er faldet. 

Anvendelse af cookies

www.vifo.dk benytter cookies. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies, klik her.