Politik skal gøres meget mere relevant for unge

Foto: Jonas Witt Hansen/DSU

For nutidens unge er der ikke en social begrundelse for at være politisk aktiv, siger samfundsforsker Johannes Andersen. Foto: Jonas Witt Hensen/DSU

08.05.2014

Af journalist Jonna Toft
Unge er politisk aktive, men ungdomspartierne er ikke gode nok til at samle engagementet op. En håndfuld debattører efterlyser flere aktioner, flere sociale tiltag og en mere ungdomsrelevant og levende debat om fremtidens samfund.

Det politiske system er så fjernt for unge under 30 år, at kun 1,2 pct. af dem var med i en politisk ungdomsorganisation i 2012. Helt præcist 11.274 personer, et tal, der er steget 11 pct. fra 2009. Blandt voksne er 4-5 pct. medlem af et politisk parti.

Årsagerne til de beskedne medlemstal er mange. De unge vokser ikke længere op i familier med et klart politisk ståsted, og de oplever, at Christiansborg-politik handler mere om taktik end om holdninger og visioner. CeFU’s rapport ’Unges motivation for politisk deltagelse’ peger desuden på, at de unge ikke vil købe hele den politiske pakke i et ungdomsparti, og at de savner sociale og aktivistiske tiltag.

”Man kan lave politisk arbejde i mange sammenhænge, så det er svært at se nødvendigheden af at være medlem af et ungdomsparti,” siger samfundsforsker Johannes Andersen, Aalborg Universitet.

Har mistet forankring i unges liv
Johannes Andersen peger på, at de politiske ideologier ikke har samme forankring i folks liv nu, som da man tog til sangaften eller kaffebord hos vælgerforeningen. Dengang var ideologierne fornuftige pejlemærker for en arbejder- eller bondefamilie, men for nutidens unge er der ikke en social begrundelse for at være politisk aktiv.

”Unge lærer om politiske ideologier i abstrakt form i samfundsfag i skolen. De har svært ved at koble deres egen situation til en politisk ideologi. Så køkkenbordsdiskussioner med forældrene har stor betydning,” siger han.

”Samtidig har partierne udviklet sig til tunge, professionelt drevne organisationer, der ikke er særligt folkelige, og som reelt ikke har særlig meget brug for medlemmer undtagen op til valg. Penge får de fra staten og sponsorer. Sammen med en udbredt politikerlede siden krisen i 2008, ja, så er resultatet, at unge føler en markant afstand til det politiske system.”

De højtuddannedes klubber
En anden årsag til de lave medlemstal er ifølge samfundsdebattør og forfatter Lars Olsen, at ungdomspartierne domineres af de bogligt stærke.

”Universitetsstuderende udformer politikken, og den bæres frem af gymnasieelever. De unge på erhvervsuddannelserne mangler fuldstændigt. Der er uforholdsmæssigt mange DJØF’er og cand.scient.pol.’er blandt ungdomspolitikere – og også på Christiansborg,” påpeger han.

Det præger ungdomspartierne, fordi de højt uddannede orienterer sig om en mere intellektuel forståelse af politik som taktik og teori. Men der skal også være plads til unge, der kommer for at lave aktivistiske tiltag eller for at få del i det sociale liv.

”Ungdomspartierne vil gøre klogt i at finde flere samværsformer, så de kommer til at appellere til flere typer unge,” siger han. ”Der skal en større forskellighed til, for at der bliver flere forskellige indgange til det politiske arbejde. Og det er der brug for.”

Den lave tilslutning er ungdomspartierne selv ude om, mener han. De kunne langt mere systematisk brede arbejdet ud til også at omfatte nogen, der ikke ligner dem selv. Og så ligger der en stor opgave i at gøre politiske spørgsmål relevante for unge, så de mærker, at politik faktisk handler om deres hverdag.

Oprørstrang giver LAU medlemmer
I Liberal Alliances Ungdom har man haft held med at skabe diskussioner på bl.a. sociale medier om, hvad politiske emner betyder for unges hverdag. Partiet har 720 medlemmer og fremgang.

”Unge er trætte af politikere og en stat, der vil bestemme for meget over deres liv. De føler sig ikke godt repræsenteret. Der er en oprørstrang mod, at man ikke kan bestemme selv, så længe man ikke skader andre. Det får dem til at melde sig ind hos os,” siger formand Alex Vanopslagh.

”Det virker nok lidt nørdet at være medlem af at ungdomsparti udefra set. Jeg tror, vi skal være bedre til at sælge det. Mange tror, de skal stå inde for alle LAU’s meninger, hvis de melder sig ind, men sådan er det ikke. Der er faktisk højt til loftet og masser af plads til debat og visioner i ungdomspartierne, langt mere end på Christiansborg.”

Brug for visioner om fremtidens samfund
Danmarks Socialdemokratiske Ungdom er med godt 2500 medlemmer landets største ungdomsparti. Men i forhold til Norge og Sverige, som man strukturelt bedst kan sammenligne sig med, er det ikke imponerende. I Norge er der ca. 13.000 medlemmer og i Sverige ca. 9.000.

”Ungdomspartierne har ikke været gode nok til at samle det politiske engagement op, der faktisk er blandt unge,” mener tidligere DSU-formand Peter Hummelgaard, der nu er folketingskandidat for S.

”Krisens unge, generation 2008, vil gerne diskutere værdier og samfundsindretning, og de gør det på alle mulige platforme. Der er brug for, at vi diskuterer mere end dagens og vejens politik og stiller spørgsmål om, hvilket samfund, vi ønsker om 20 år, og hvilke værdier, der er vigtige for os til den tid. Det etablerede politiske system har også et stort ansvar for at vise, at politik handler om holdninger og værdier og ikke bare om proces,” siger han.

”Det handler om at være til stede i de unges liv. Partierne har brugt færre kræfter på organisering af deres virke og flere på massekommunikation, og det betyder, at der går længere imellem, at man møder en organiseret socialdemokrat ved et kantinebord. Det er et problem, for vi rekrutterer via relationer.”

DSU vil være mere fleksibel
Billedet af, at de fleste medlemmer er fra gymnasier eller universiteter, kan man godt genkende i DSU. ”Ungpolitiker Classic”, som de kaldes i CeFU’s rapport. Den nyvalgte formand Alexander Grandt Pedersen siger:

”Vi har også mere aktivistiske typer, men vi er nok ikke gode nok til at fortælle om det. Vi vil gerne skabe en bred organisation, hvor der er plads til, at man kan brænde for forskellige dagsordener. Så vi har brug for at indsamle mere viden om, hvad vores medlemmer er engagerede i, og hvordan de gerne vil deltage i politisk arbejde.”

En gennemsnitlig DSU’er forlader organisationen efter tre år.

”En af grundene er formentlig, at de ikke kan se deres rolle hos os. Derfor skal vi lave nogle mere fleksible muligheder for at deltage,” siger Alexander Grandt Pedersen.

At der både er frustration og lyst til at skabe forandringer blandt de unge, satte Ulrikke Bie, studerende, ord på i læserbrevet ”Hvor blev ungdomsoprøret af” i Politiken, februar 2014:

”Danmark har desperat brug for noget nyt. Noget, der får os til at sætte spørgsmålstegn ved landets udvikling og fremtid. (…) Hvor er min generations alternativ til det etablerede og til vores magthavende forældregenerationer? Hvor er subkulturen, som giver mening for os, og som vender alt det på hovedet, vi før tog for givet? Vores tids hippie- eller punkbevægelse – hvor bliver den af? Er det mig, der er blind?”

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Vifo forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider, herunder vifo.dk, bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.

Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.