Større sociale skel i den frivillige indsats

Foto: Dee'Lite/Flickr

Resultaterne fra rapporten ’Udviklingen i frivilligt arbejde 2004-2012’ blev diskuteret på konferencen ’Frivilligheden i udvikling’ den 5. juni på Syddansk Universitet. Foto: Dee'lite/Flickr

10.06.2014

Af Malene Thøgersen
En stigende andel af de højtuddannede udfører frivilligt arbejde, mens de lavtuddannede grupper ikke følger med. Det var én af konklusionerne på konferencen ’Frivilligheden i udvikling’, der blev afholdt Grundlovsdag på Syddansk Universitet af Netværk for forskning i civilsamfund og frivillighed (CiFri).

At andelen af danskere, der udfører frivilligt arbejde, er størst i den højtuddannede del af befolkningen, er et velkendt fænomen. Det nye er, at forskellene i den frivillige indsats på tværs af uddannelseskategorier er blevet større over de senere år.

Blandt danskere med en lang videregående uddannelse er andelen, der arbejder frivilligt, steget fra 45 pct. til 51 pct. på otte år. Omvendt er der en faldende andel, der arbejder frivilligt, blandt flere af de lavere uddannelseskategorier.

Dette var bare én af mange interessante tendenser, der blev diskuteret, da forskerne bag Frivillighedsundersøgelsen 2012 præsenterede resultaterne af deres arbejde. Det særlige ved undersøgelsen er, at der blev gennemført en næsten identisk undersøgelse i 2004, hvilket giver mulig for at belyse udviklingen over tid.

Højtuddannede lægger færre timer i arbejdet
Sammenhængen mellem uddannelse og frivilligt arbejde er dog ikke så simpel, som den ser ud ved første øjekast. Selvom de højtuddannede i størst grad udfører frivilligt arbejde, så er det langt fra dem, der lægger de fleste timer rundt omkring i foreningerne.

Det kom frem i oplægget fra Hans Peter Quist fra AAU, der benytter data fra undersøgelsen i sit speciale. Hans analyse viser, at uddannelsesniveauet kun er en faktor, der har betydning for, om man udøver frivilligt arbejde, mens det er nogle helt andre forhold, der har betydning for, hvor meget tid man bruger på det frivillige arbejde.

Mens frivillige med en lang videregående uddannelse i gennemsnit arbejder frivilligt 13 timer om måneden, så er timetallet helt oppe på 26 timer for frivillige uden en erhvervsuddannelse. Dette hænger blandt andet sammen med, at en lang arbejdsuge har negativ betydning for, hvor mange timer der kan lægges i frivilligt regi. Derudover er der en tendens til, at det at have små børn mindsker antallet af timer, der bruges på frivilligt arbejde.

Stabilt antal frivillige trods forskydninger
Den samlede andel af danskere, der udfører frivilligt arbejde, har ligget overraskende stabilt i perioden. Både i 2004 og 2012 angiver 35 pct., at de har udført frivilligt arbejde inden for det seneste år.

Præsentationerne på konferencen viste imidlertid, at den overordnede stabilitet dækker over mange interne forskydninger. Det er med andre ord ikke de samme 38 pct., der har arbejdet frivilligt i hele perioden.

Dette er især tydeligt i de såkaldte paneldata, der er en særlig del af undersøgelsen, hvor de respondenter, der deltog i undersøgelsen i 2004, har deltaget igen i 2012. Dette giver mulighed for at belyse udviklingen over tid for den samme gruppe mennesker.

Oplægget fra Morten Frederiksen og Rasmus Møberg – begge fra Aalborg Universitet – viste, hvordan der blandt panelet har været et mylder ud og ind af det frivillige arbejde i den mellemliggende periode. Dette tyder på, at folks frivillige engagement hænger tæt sammen med den kontekst og den livsfase, de indgår i.

Fremtidens forskning
Rækken af oplægsholdere omfattede også Bjarne Ibsen fra SDU, der præsenterede undersøgelsens resultater i forhold til, hvilken betydning kurser og kvalificering har for det frivillige arbejde. Her var konklusionen, at frivilligt arbejde stadig først og fremmest bygger på erfaringsbaseret viden. Faglig viden fra kurser og andre former for kvalificering spiller derimod en mindre rolle. Dette på trods af, at udvikling og kvalificering af de frivillige får stadig stigende opmærksomhed.

Thomas Boje fra RUC præsenterede en analyse af den uformelle frivillighed gennem en sammenligning af etniske danskere og ikke-vestlige indvandrere. Analysen viste mange lighedstræk mellem de to befolkningsgrupper, mens det mest overraskende var, at sammenhængen mellem den uformelle og den formelle frivillighed er meget begrænset. Dermed er det ikke nødvendigvis de samme, der arbejder frivilligt i foreninger og andre organiserede sammenhænge, som hjælper venner og familie med økonomisk eller praktisk hjælp.

Endelige sluttede Lars Skov Henriksen - der har koordineret hele undersøgelsen - konferencen af med at perspektivere resultaterne i forhold til den fremtidige forskning på området. Blandt andet er der, ifølge Lars Skov Henriksen, fortsat behov for mere viden om, hvilken betydning rammer og vilkår har for de frivillige i organisationerne. I den aktuelle diskussion om øget involvering af frivillige i opgaveløsningen i velfærdssamfundet, er der desuden behov for mere forskning i, hvordan partnerskaber mellem foreninger og kommuner udfolder sig på forskellige samfundsområder.

Læs mere

 
 

Slides fra konferencen kan ses på forskningsnetværket CiFri’s hjemmeside

Download også den samlede rapport ’Udviklingen i frivilligt arbejde 2004-2012’, der er redigeret af Torben Fridberg fra SFI og Lars Skov Henriksen fra Aalborg Universitet.

 

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider, herunder vifo.dk, bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.

Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.