Kommuner må ikke diskriminere religiøse foreninger

Foto: FDF/Niels Busch

Foto: Niels Busch/FDF

04.09.2014

Af Søren Bang
Et juridisk notat fra DUF understreger, at kommuner ikke kan nægte at godkende religiøse foreninger som folkeoplysende og fratage dem økonomisk støtte. Kulturministeren vil nu indskærpe reglerne over for kommunerne.

Kulturminister Marianne Jelved vil indskærpe, at kommunerne ikke må forskelsbehandle de religiøse organisationer og foreninger, der får støtte til børne- og ungdomsarbejde gennem folkeoplysningsloven.

I Kristeligt Dagblad går hun i rette med kommuner, der måtte nægte at give støtte efter folkeoplysningsloven med den begrundelse , at der er tale om religiøse aktiviteter.

”Det er dér, kæden nogle gange hopper af for kommunerne. Man kan ikke give tilskud til en gudstjeneste eller en fredagsbøn, men man kan godt støtte, at muslimske børn samles om andre aktiviteter i en muslimsk forening, ligesom man støtter KFUM og KFUK’s arbejde,” siger hun til avisen.

Kulturministeren vil nu udsende, hvad hun kalder en form for ’hyrdebrev’ til landets kommuner, som skal rydde eventuelle misforståelser om folkeoplysningsloven af vejen.

Juridisk notat skal skabe større klarhed
Udmeldingen kommer, efter at Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) i august offentliggjorde et juridisk notat, der skal tydeliggøre reglerne for kommunale tilskud efter folkeoplysningsloven som svar på det, DUF oplever som en stigende diskrimination blandt sine 17 kirkelige medlemsorganisationer og deres foreninger.

”Et stigende antal af vores religiøse foreninger bliver forfordelt i forbindelse med kommunale tilskud til aktiviteter, og nu er problemet så stort, at vi må råbe vagt i gevær. De religiøse foreningers aktiviteter er en stor grundsten i folkeoplysningen, men vi oplever en stigende forskrækkelse for religiøst funderede organisationer,” siger Signe Bo, der er formand for DUF, og som selv har baggrund i KFUM og KFUK i Danmark, til Kristeligt Dagblad.

Notatet, der er udarbejdet af advokatfirmaet Horten, slår fast, at religiøse foreningers folkeoplysende aktiviteter for børn og unge er støtteberettigede på linje med andre foreningers frivillige arbejde inden for eksempelvis idrætten, spejdere og politiske ungdomsorganisationer.

Kun egentlige kirkelige eller religiøse handlinger og gudsdyrkende aktiviteter som f.eks. gudstjenester ligger uden for loven.

”Kommunen skal derfor undersøge, om de aktiviteter, der søges støtte til, er støtteberettigede. I disse støtteberettigede aktiviteter skal der ske fradrag for delaktiviteter, som indebærer egentlig gudsdyrkelse, dvs. egentlige kirkelige handlinger,” som det hedder i notatet.

Den juriske vurdering konkluderer, at der også kan ydes støtte, hvis der er tale om ”en forkyndelse og undervisning, som bygger på et fællesskab og et idégrundlag, og hvor drøftelsen lægger op til demokratiforståelse og et aktivt medborgerskab og evne og lyst til at tage ansvar”. Omvendt vurderer notatet, at en ren udenadslære af religiøse tekster næppe vil opfylde kravene til støtteberettigede folkeoplysende aktiviteter.

Lokale sager beror på skøn
I praksis vil grænsen for støtteværdige aktiviteter ofte bero på lokale skøn som i Københavns Kommune, der afviste at støtte et lederkursus for unge under Luthersk Missions Ungdom med henvisning til, at det forkyndende indhold var for dominerende. Om afgørelsen holder sig inden for lovens rammer bliver dog ikke afprøvet, da Luthersk Missions Ungdom har taget beslutningen til efterretning.

Diskussionen har også kørt i Fredensborg Kommune, hvor den ene halvdel af kommunens fritids- og idrætsudvalg i august blokerede for udlejningen af en kommunal idrætshal til en muslimsk kulturforening, som ville bruge lokalet til fredagsbøn.

Selve lokaleudlejningen til fredagsbøn ligger i sig selv uden for folkeoplysningens rammer, men det lokale Venstre-medlem af udvalget lagde ifølge Kristeligt Dagblad samtidig op til en mere generel og principiel afvisning af religiøse foreninger i kommunale lokaler.

”Vi i Venstre mener ikke, religion hører hjemme i kommunale lokaler, og vil ikke bakke op om indoktrinering af unge. Alle frikirkerne i området har egne lokaler, så det må den muslimske forening også kunne finde ud af. Og ja, hvis baptistspejderne ville leje lokaler, ville de også få nej,” sagde Lars Egedal til avisen.

Mindre tolerance over for religiøse aktiviteter
En sådan politik kunne altså også blokere for børne- og ungdomsarbejde under folkeoplysningsloven, selv om han i Frederiksborg Amts Avis alene afviste at blande idræt og kirkelige handlinger i de kommunale lokaler.

Kommunens økonomiudvalg har efterfølgende sendt sagen til fornyet behandling i fritidsudvalget, men uanset hvordan sagen ender i Fredensborg, kan den dække over en bredere samfundstendens.

For generelt er accepten af religion og religiøse symboler i det offentlige rum på retur, vurderer professor Bjarne Ibsen fra Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund ved Syddansk Universitet.

”Foreningslivet er netop opstået omkring kampen om ofte religiøse værdier, og engang delte foreningerne vandene i folket, der orienterede sig mod enten den ene eller den anden religiøse retning. Det glemmer vi bare i dag, hvor en underliggende kulturel forandring betyder, at langt de fleste foreninger ikke opfatter sig selv som værdiorienterede,” siger han til Kristeligt Dagblad.

Men det ændrer ikke ved, at lovens principper er klare, vurderer kulturminister Marianne Jelved.

”Jeg mener, at det er decideret ulovligt at udelukke en forening alene på baggrund af dens religiøsitet. Hvis foreningen er lovlig, har kommunen pligt til at udleje eller anvise lokaler til den, og kommunen skal simpelthen ikke afvise på baggrund af, at der er tale om en muslimsk forening. Det går ikke. Offentlige myndigheder må absolut ikke diskriminere på baggrund af religion.”

Læs mere

 
 
Hent notatet på DUF’s hjemmeside:

Læs et udvalg af Kristelig Dagblads artikelserie om forskelsbehandling af religiøse foreninger:

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider, herunder vifo.dk, bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.

Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.