Seminar om indvandreres deltagelse i frivilligt arbejde

Samarbejde. Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

14.10.2014

Af Søren Bang
Netværk for forskning i Civilsamfund og frivillighed afholder den 13. november et seminar med fokus på indvandreres deltagelse i foreningsliv og frivilligt arbejde.

Hvordan står det til med indvandreres deltagelse i foreningsliv og frivilligt arbejde? Og hvilken betydning har frivilligt arbejde for integration?

Det er to af de centrale spørgsmål på et såkaldt dialogseminar den 13. november i Aalborg, som Netværk for forskning i Civilsamfund og frivillighed (CiFri) arrangerer i samarbejde med De Frivilliges Hus i Aalborg og Center for frivilligt socialt arbejde.

Seminaret lægger samtidig op til debat om den nylige befolkningsundersøgelse af danskernes frivillige indsats, der også satte fokus på indvandreres deltagelse i frivilligt arbejde, ligesom der bliver lejlighed til at diskutere, hvilke udfordringer organisationer og kommuner står over for, blandt andet med nye flygtningegrupper.

Arrangementet løber fra kl. 14-18. Deltagelse er gratis, men tilmelding nødvendigt.

Læs mere

 
 
Læs mere om program og tilmelding på CiFris hjemmeside.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider, herunder vifo.dk, bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.

Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.