Fleksible aftenskolehold giver flere deltagere

Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

16.02.2015

Af journalist Jonna Toft
Aftenskolehold på klippekort, studiekredse uden fast underviser og andre fleksible tiltag udvikler folkeoplysningen og giver flere deltagere, lyder det fra to af de få aftenskoler, der får tilskud til ’fleksible tilrettelæggelsesformer’.

Aftenskolerne Fokus Folkeoplysning i Aalborg og FO-Aarhus er to af de ganske få aftenskoler, som benytter sig af såkaldte ’fleksible tilrettelæggelsesformer’.

De ville ikke undvære de fleksible tiltag, som andre aftenskoler tøver med at sætte i gang. Det er her, udviklingen ligger, lyder det fra de to skoleledere.

”Mange har en travl hverdag med arbejdstider, der gør det til en udfordring at gå aftenskolehold på en fast ugedag. Yngre mennesker planlægger ofte med meget kort tidshorisont. Vi kan lave nogle fleksible tilbud, og det får andre grupper til at komme, end dem vi traditionelt ser i aftenskolen,” siger Bjørn Salling fra Fokus Folkeoplysning.

Bevægelseshold på klippekort og en kulturklub er to af de fleksible tiltag, som har gjort, at Fokus Folkeoplysning har fordoblet sit samlede antal undervisningstimer på seks år til ca. 19.000. Vel at mærke i en periode, hvor antallet af støtteberettigede undervisningstimer i aftenskolerne er faldet med 24 pct. ifølge Oplysningsforbundenes Fællesråd

Ifølge Bjørn Salling giver de fleksible hold også flere deltagere til de traditionelle hold.

Fokus Folkeoplysning ramte sidste år loftet for, hvor meget fleksibel undervisning, de kan få kommunalt tilskud til, nemlig 36 pct. af deres samlede virke.

Fitness på månedsbetaling
Ca. 1.400 er aktive i Fokus Folkeoplysnings koncept Fokus Fitness. Der tilbydes omkring 100 bevægelseshold om ugen i tre centre i Aalborg og Nørresundby, og deltagerne vælger selv, hvad de vil komme til og hvornår. Det koster 275 kr. om måneden.

”Vi er ikke et fitnesscenter i traditionel forstand. Vi har fokus på folkeoplysning, og det betyder, at læring og fællesskab er nøgleord. På hold for personer med knogleskørhed lærer deltagerne f.eks. noget om deres sygdom, og hvordan de kan styrke musklerne. Vi har rummelighed og kvalificerede undervisere, så folk tør komme uanset alder, forudsætninger og eventuelle handicaps,” siger Bjørn Salling.

”Konceptet har tiltrukket målgrupper, vi ellers traditionelt har svært ved at få inden for dørene i aftenskolerne. Det er især unge og børnefamilier. Men det bedste er jo, at mennesker, som aldrig ville sætte deres ben i et motionscenter, nu er blevet aktive,” påpeger han. Fokus Fitness får i øvrigt ikke offentligt tilskud til de aktiviteter, der foregår i motionsrum.

Kulturklubben Fokus er aftenskolens andet store, fleksible tiltag med 7-800 medlemmer, primært seniorer. Her er ca. 100 arrangementer pr. sæson, og deltagerne kan for 285 kr. vælge seks arrangementer frit. Et ekstra folkeoplysende element tilføjes ved at kulturoplevelserne perspektiveres: Der bliver holdt et oplæg og indbudt til diskussion inden eller efter hvert arrangementet.

”Fleksible tilrettelæggelsesformer giver mulighed for at skabe nogle læringsfællesskaber, som er anderledes end traditionel katederundervisning. Deltagerne kan selv definere, hvordan de gerne vil lære. Det har de gjort længe på uddannelsesinstitutioner, og det skal vi også arbejde med i aftenskolen,” mener Bjørn Salling.

Grupper uden underviser
I FO-Aarhus blomstrer de fleksible tiltag inden for alle emner og områder. Faktisk fylder FO-Aarhus ganske massivt i kommunens statistik: I 2013 blev der givet tilskud til 20.167 undervisningstimer inden for fleksible tilrettelæggelsesformer i Aarhus Kommune, og de 17.622 timer, altså 87 pct., foregik i FO-Aarhus.

”Folkeoplysningen har været rigidt bundet op på, at der skulle være en underviser. Men mange interessegrupper har bare brug for et lokale og måske noget inspiration. Dem kan vi bakke op om med fleksible tilrettelæggelsesformer, hvor det kommunale tilskud kan bruges til lokaler og andre udgifter i stedet for løn,” siger skoleleder Torben Dreier. FO-Aarhus havde i alt godt 98.000 undervisningstimer i 2013. Ca. 25 pct. af aktiviteterne på aftenskolen er fleksible tiltag.

Torben Dreier har f.eks. fundet et lokale til en gruppe vævere, der har brug for at have en væv stående fast i rummet. De har fælles væveprojekter og inspirerer hinanden, men her er ikke brug for en underviser. På et skema registrerer de fremmødet.

Ildsjæle kan udfolde sig
Et andet fleksibelt tiltag er en gruppe seniorer, der ved alt om bydelen Christiansbjergs historie, og som mødes på et lokalcenter. De har ikke brug for en underviser hver gang, men ind imellem vil de gerne høre et oplæg fra en person, som kan sætte lokalhistorien i et større perspektiv.

IT på klippekort er endnu et fleksibelt tiltag i FO-Aarhus. Her kan seniorer frit vælge, hvad de vil have hjælp til. Der er forskellige emner flere gange om ugen.

”Fleksibel tilrettelæggelse er stedet, hvor ildsjælene kan udfolde sig. Der er så meget energi i det område. Ofte vil underviserne jo ikke have løn – de vil bare gerne udveksle viden og danne netværk med ligesindede. Det er her, motoren i folkeoplysningen ligger, og det er fint, at vi som aftenskole kan bakke op om det,” smiler Torben Dreier.

Både hos FO-Aarhus og hos Fokus Folkeoplysning passer man på ikke at skabe splid mellem underviserne. Hvis den fleksible undervisning ligner traditionel aftenskoleundervisning, aflønnes den efter løncirkulæret.

Mangler en praksis på området
Fleksible tilrettelæggelsesformer kræver en anden indberetning til kommunen end traditionel aftenskoleundervisning. Bjørn Salling fra Fokus Folkeoplysning kan godt forstå, hvis det afholder nogle aftenskoler fra at gå i gang med fleksible tiltag:

”Beregningsmodellen er ret kompleks. Vi savner nogle klarere retningslinjer for tilskuddet og en praksis for, hvad man kan regne med som tilskudsberettigede udgifter,” siger han.

Det største problem er dog loftet over, hvor meget fleksibel undervisning, en aftenskole kan få tilskud til, 36 pct. Både Bjørn Salling og Torben Dreier er varme fortalere for, at loftet slettes eller flyttes.

”Det er absurd, at vi skal begrænse nogle tiltag, som kører godt. Eller at vi skal lave mere traditionel undervisning for at kunne lave mere fleksibel, så fordelingen opretholdes,” mener Bjørn Salling.

Kulturministeren er åben for at lave forsøg med at hæve procentsatsen.

Læs mere

 
 
Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Vifo forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider, herunder vifo.dk, bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.

Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.