Internationalt arbejde udvikler danske aftenskoler

I Uganda har over 10.000 mennesker deltaget i demokratidebatter arrangeret af organisationen Upendo, som Odense Aftenskole og FORA samarbejder med. Samtidig styrkes lokale håndværkstraditioner. Foto: Jan Johansen, Odense Aftenskole

04.06.2015

Af journalist Jonna Toft
Udlandet kan lære af de danske traditioner for folkeoplysning og demokrati. Men danske aftenskolers internationale arbejde handler i høj grad også om at hente ny viden og inspiration hjem til Danmark.

Når Jan Johansen fra Odense Aftenskole fylder bilen med flettede kurve fra Uganda for at sætte en udstilling op et sted i Danmark, Tyskland eller Spanien, tænker han ind imellem, at det nok er lidt nørdet. Aftenskolens projekt i Uganda om at styrke lokale kurveflet-traditioner og udbrede viden om demokratisk livsførelse har grebet om sig.

Et forsigtigt skøn er, at 20-25 aftenskoler er involveret i internationale projekter, mens flere har samarbejdskontakter på tværs af grænser og f.eks. udveksler undervisere. Tallet bunder i en rundspørge blandt de fem oplysningsforbund.

Odense Aftenskoles projekt i Uganda er et af de markante tiltag, og skolen fik i 2014 Aftenskolernes Internationale Pris for indsatsen. 

Også politisk er der fokus på folkeoplysningens internationale aspekter. Kulturminister Marianne Jelved (R) skriver i sin vision for folkeoplysningen, at folkeoplysningen skal bidrage til, at vi tænker os som verdensborgere, der søger globale løsninger.

Per Paludan Hansen, formand for Dansk Folkeoplysnings Fællesråd og for den europæiske paraplyorganisation for ikke-formel voksenuddannelse, EAEA, mener, at dansk folkeoplysning kan noget særligt, som man gerne vil lære af i andre lande:

”Der er stor opmærksomhed på, hvordan vi arbejder med læring, frivillighed og samfundsengagement, og hvis området var højere prioriteret politisk med penge i Danida, så var her et stort potentiale for udveksling af viden. Ligesom andre gerne vil lære af os, har vi brug for at lære af andre landes traditioner.” 

International indsatsen giver meget tilbage
Ganske vist kræver Odense Aftenskoles demokratiprojekt i Uganda en del frivilligt arbejde. Men det giver også meget tilbage til aftenskolen, fortæller Jan Johansen: 

”Vi er en af de førende aftenskoler i landet, hvad angår flettehåndværk. 75 pct. af vores kursister kommer fra hele landet, kun 25 pct. er fra kommunen. Vi har kontakter til en række udenlandske undervisere inden for flettehåndværk, ikke bare i Uganda, men også i andre lande. Når de holder kurser hos os cirka fem gange årligt, bliver der meget hurtigt udsolgt. Vi sender også undervisere til f.eks. Polen, Spanien, Island og Tyskland.”

Odense Aftenskole er specialiseret i håndværk og har ca. 1.000 undervisningstimer årligt med 10 lærere. Aftenskolen står bag en række internationale aktiviteter de seneste ti år.

En anden aftenskole, Fora Hvidovre, har deltaget i flere EU-støttede træningsforløb, bl.a. ’Citizenship & Elections’, hvor 28 unge fra seks lande var samlet for at arbejde med europæisk medborgerskab. Her oplever man også positive effekter for aftenskolen ved at deltage i internationale demokratiprojekter:

”De internationale projekter har skærpet Fora Hvidovres profil. Folk kender vores idegrundlag og ved, hvad vi står for. Inden for det seneste års tid har det resulteret i flere medlemmer, og der er kommet flere ind i vores bestyrelsesarbejde,” fortæller Flemming Thøgersen, der var formand indtil for nylig og sidder i bestyrelsen med ansvar for internationale aktiviteter.

Håndværk og demokratisk dannelse i Uganda
Odense Aftenskole og Foras Uganda-projekt har kørt siden 2009 og fået Danida-tilskud siden 2011. Projektet går ud på at støtte den ugandiske organisation Upendo i at oprette håndværksgrupper, hvor man styrker og spreder de lokale flettetraditioner, så deltagerne kan skabe en indkomst ved at sælge håndværk på markedet og til turister.

Det primære fokus har dog ændret sig fra flettehåndværk til demokratilæring. I håndværksgrupperne diskuterer man via tegneserier dilemmaer fra hverdagen: Demokratisk livsførelse, respekt mellem mænd og kvinder, samt hvordan man kan skabe og nære et aktivt lokalt medborgerskab. Håndværk er stadig en vigtig del af projektet, blandt andet fordi det får begge køn til at deltage.

Upendo har ca. 60 lokale grupper, og når de holder demokratidebatter, møder der ofte 150-200 mennesker frem. Sidste år blev der uddannet ti lokale demokrati-undervisere i Upendo til at facilitere debatterne, og flere er på vej. Ca. 10.000 personer i otte distrikter ved byen Lira har deltaget i demokratidebatter.

Nede I Artikel P1090276Når der undervises i håndværk, deltager begge køn. Det giver et godt udgangspunkt for de demokratidebatter, der også finder sted. Foto: Jan Johansen, Odense Aftenskole

Dansk livsstil giver inspiration
”I Danmark er demokrati en samlende kraft, en livsstil. I Uganda er demokrati en udfordring, som vil tage tid, og som kræver, at man begynder med personlige forandringer,” fortæller Lederen af Upendo, Florence Angom, der for nylig besøgte Odense Aftenskole.

”Den inspiration til demokratisk livsstil på lokalt niveau og i familierne, som Upendo giver med støtte fra vores danske partnere, forventer vi vil påvirke de unge, så de vokser op med åbenhed og tro på sig selv og skaber et bedre liv for sig selv og andre,” forklarer hun.

Det var en stor oplevelse for hende at opleve kønsrollemønstret i Danmark:

”Jeg oplevede mænd, som lever i respekt med deres hustru og tager del i ansvaret for hjemmet. Det fortæller jeg vidt og bredt om i Uganda, for her er uligheden mellem mand og kvinde et stort problem. Den skyldes bl.a. den høje medgift, som mandens familie betaler til kvindens familie. Mange kvinder lever i frygt for deres mand, og mange enlige kvinder har et svært liv,” siger hun.

Kan man eksportere demokratisk livsstil?
Lokalt gør demokratiprojekter i ulande og andre mindre demokratiske lande uden tvivl en forskel. Men fører de til en mere demokratisk udvikling set i et større perspektiv?

Ja, mener Flemming Thøgersen fra Fora Hvidovre og fremhæver de mange udvekslingsprojekter, der blev støttet af Demokratifonden i 1990’erne:

”Dengang fik oplysningsforbundene besøg af mange, der gerne ville lære vores folkeoplysning og voksenundervisning at kende. En del af de personer møder vi i dag på poster, hvor de er med til at skabe udvikling. De har måske ikke dannet aftenskoler, men de har brugt inspirationen til at udvikle deres egne folkeoplysende systemer,” fortæller han.

Per Paludan Hansen (DFS og EAEA) tilføjer, at mange af dem, der har deltaget i kurser eller projekter, har fået et personligt løft til nye jobs eller til at kunne deltage i opbygningen af civilsamfund i de områder, hvor projekterne er foregået. 

Læring til alle parter
Inspirationen vender begge veje, og det har vi brug for, påpeger Flemming Thøgersen:

”Vi mangler kompetencer i at skabe aktiviteter for alle uanset baggrund, det gælder bl.a. flygtninge og andre udlændinge der bor i Danmark. Inspirationen kan vi hente i internationalt arbejde. Vi kan lære, hvordan man får grupper med helt forskellige forudsætninger til at fungere sammen, og hvordan man kan se kulturforskelle som en styrke,” siger han og fortsætter:

”Vi har også godt af at skulle forklare, hvorfor vi gør, som vi gør. Hvorfor er det ok at give drikkepenge til en tjener på en cafe, men ikke til en læge, som det er almindeligt i mange andre lande? Når vi sætter ord på, løfter vi vores egen indsigt, og vi får lettere ved at forstå de mennesker, der kommer hertil.”

Også Per Paludan Hansen ser et behov for, at vi lærer af andre landes traditioner og metoder:

”Vores branche har brug for at udvikle sig, og der er masser af perspektiver for samspil, f.eks. om hvordan man validerer de kompetencer, der tilegnes i folkeoplysningen i forhold til arbejdsmarkedet, folkeoplysningens muligheder for arbejde med flygtninge og folkeoplysningens bidrag til et aktivt og levende medborgerskab,” siger han.

Han ønsker, at folkeoplysningens internationale arbejde bliver skrevet ind i et kommende regeringsgrundlag. Med dertil hørende midler. 

”Danmark bliver jo mere og mere globalt, og vi har brug for at blive klogere, så vi kan skabe god folkeoplysning og voksenuddannelse for alle samfundsgrupper,” siger han.

Nede I Artikel P1090286Det nordvestlige Uganda er præget af mange års krig, og de lokale flettetraditioner var på vej til at gå tabt. Nu udveksler man viden og inspiration i ca. 60 håndværksgrupper under Upendo. Foto: Jan Johansen, Odense Aftenskole

 

Læs mere

 
 

Læs mere om Odense Aftenskoles og FORA’s samarbejde med Upendo i Uganda om at udbrede lokale håndværkstraditioner og demokratilæring

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider, herunder vifo.dk, bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.

Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.