Store forskelle i foreningernes samarbejdsrelationer

Foto: FC Grenå

Børn fra FC Grenaa, der er blandt de foreninger i Norddjurs Kommune, som har indgået samarbejdsrelationer i lokalsamfundet. Foto: FC Grenaa.

11.09.2015

Af Malene Thøgersen
Der bliver samarbejdet på kryds og tværs mellem mange af landets foreninger. Der er imidlertid store forskelle på samarbejdsrelationerne på tværs af foreningstyper og lokalsamfund. En ny rapport fra Vifo sætter foreningslivets samarbejdsrelationer under lup.

Både på nationalt og lokalt niveau har der i de senere år været stigende politisk fokus på foreningslivets mange potentialer, herunder hvordan foreningerne gennem samarbejde med andre foreninger og aktører uden for foreningslivet kan bidrage positivt til den lokale udvikling.

Men hvordan ser foreningernes samarbejdsrelationer egentlig ud i praksis? Hvilke udfordringer og muligheder oplever foreningerne ved at samarbejde, hvad har betydning for udviklingen af samarbejdsrelationer, og hvad kan kommunerne gøre for at stimulere samarbejdet mellem foreningerne?

Disse spørgsmål belyses i rapporten ’Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører’, som Videncenter for Folkeoplysning har udarbejdet for Kulturministeriet, og som netop er blevet offentliggjort.

Rapporten omfatter en gennemgang af den eksisterende viden om foreningers samarbejdsrelationer samt resultaterne fra en helt ny undersøgelse på kultur- og fritidsområdet i Norddjurs Kommune. Denne undersøgelse omfatter både en spørgeskemaundersøgelse blandt foreningerne samt kvalitative undersøgelser af samarbejdsrelationerne i to udvalgte lokalsamfund: Grenå by og landsbyen Ørsted.

Udbredt samarbejde, men begrænset hyppighed
Tidligere foreningsundersøgelser har vist, at de fleste foreninger har ganske mange samarbejdsrelationer. Det gælder både med andre foreninger, offentlige institutioner, kirker og private virksomheder. Disse undersøgelser viser også, at omfanget af foreningernes samarbejdsrelationer er forøget over de senere år i forhold til langt de fleste typer af samarbejdspartnere.

På tværs af foreningstyper er der dog store forskelle på, hvem foreningerne samarbejder med.

Eksempelvis er det i særlig grad foreninger med fokus på lokalsamfundet, der orienterer sig mod andre typer af foreninger. Det kan blandt andet være borgerforeninger, der samarbejder med andre foreninger om lokale arrangementer i byens borger- eller forsamlingshus. Idrætsforeningerne dominerer, når det gælder samarbejdet mellem foreninger og skoler, der både kan omhandle konkrete aktiviteter for eleverne og mere praktiske samarbejder i form af deling af redskaber og faciliteter.

Endelig er det i særlig grad kultur- og fritidsforeningerne, der samarbejder med kirkerne. Det kan eksempelvis omfatte koncerter eller lignende typer af arrangementer, hvor kirkens lokaler benyttes, eller kirkelige arrangementer med deltagelse af det lokale spejderkorps.

Samarbejdet med andre foreninger er imidlertid den mest udbredte samarbejdsrelation på tværs af alle foreningstyper. Netop samarbejdet foreningerne imellem er kun i begrænset grad belyst forskningsmæssigt, mens der har været betydeligt større fokus på foreningernes samarbejde med offentlige aktører – i særdeleshed på idrætsområdet.

Foreningsundersøgelsen blandt foreningerne i Norddjurs Kommune bekræfter det ovenstående billede af variationen i foreningernes samarbejdsrelationer. Nogle foreninger samarbejder slet ikke, mens næsten halvdelen af de foreninger, der angiver at have samarbejdsrelationer i dag, samarbejder med tre eller flere forskellige typer af samarbejdspartnere.

Undersøgelsen i Norddjurs Kommune har derudover givet mulighed for at gå i dybden med foreningernes samarbejdsrelationer – både i forhold til indholdet og hyppigheden.

Her viser resultaterne, at samarbejder om enkeltstående arrangementer som f.eks. et idrætsstævne, en byfest eller lignende, er de mest udbredte. Derudover samarbejder en del foreninger om deling af lokaler, faciliteter og redskaber, mens betydeligt færre foreninger samarbejder om længerevarende forløb og projekter.

Dette er i god overensstemmelse med foreningernes svar på, hvor ofte de samarbejder. Her viser resultaterne, at samarbejder ’en eller flere gange årligt’ er de mest udbredte, mens ugentlige og månedslige samarbejdsrelationer er langt sjældnere. Undersøgelsen viser dog samtidig, at også mindre hyppige samarbejdsrelationer kan have stor kvalitativ værdi i et lokalsamfund.

Potentialer og udfordringer i det tværgående samarbejde
Rapportens gennemgang af evalueringsrapporter og den øvrige tilgængelige viden om konkrete samarbejdsprojekter viser et klart mønster i de potentialer og udfordringer, foreningerne oplever ved at arbejde sammen på tværs.

Når det gælder potentialer, ser foreningerne muligheden for en større grad af lokal forankring og synlighed som en væsentlig fordel ved at indgå i samarbejdsprojekter. Derudover oplever mange, at de igennem samarbejdet har fået et større netværk, og at samarbejdet har bidraget positivt til muligheden for sparring mellem forskellige parter og fagligheder. Samarbejdet kan også medføre en række praktiske fordele – eksempelvis muligheden for deling af faciliteter og redskaber. Endelig har samarbejdet i nogle tilfælde givet mulighed for at løse nye opgaver eller nå nye målgrupper.

Gennemgangen af den eksisterende viden viser imidlertid også, at det ikke er noget nem opgave at etablere et velfungerende samarbejde. Parternes forskellighed gør, at der ofte er mange forskellige interesser og kulturer i spil. Derudover er der ikke altid skabt klarhed over rollefordelingen og målet med samarbejdet. Foreningernes begrænsede ressourcer kan ligeledes være en udfordring for samarbejdet – dette gælder både økonomiske, menneskelige og tidsmæssige ressourcer. Endelig kan afhængigheden af nogle få centrale ildsjæle gøre samarbejdsprojekterne sårbare.

I Norddjurs Kommune er det i særdeleshed synligheden og muligheden for netværk i lokalsamfundet, som foreningerne lægger vægt på, når det gælder potentialerne ved tværgående samarbejde. Omvendt er personafhængigheden og tidsforbruget de meste udbredte udfordringer ved at arbejde sammen på tværs.

Overordnet er det dog slående, at en meget stor del af foreningerne i Norddjurs Kommune er positivt stemt over for lokalt tværgående samarbejde og i vid udstrækning mener, at der bør sættes fokus på, hvordan samarbejdet kan udvikles yderligere.

Oplevet behov som forudsætning for succes
Figur 1 opsummerer undersøgelsens resultater med fokus på faktorer med betydning for udviklingen af samarbejdsrelationer i foreningslivet:

Figur: Foreningernes samarbejdsrelationer – en behovspyramide

Kommunale _samarbejder _figur


En af analysens centrale pointer er, at foreningernes egne basale behov typisk skal være opfyldt, før de fokuserer på samarbejde. Hvis en forening mangler medlemmer, frivillige, adgang til lokaler eller lignende, er der sjældent overskud til at fokusere på samarbejdsrelationer.

Derudover er det en central betingelse for udviklingen af bæredygtige samarbejdsrelationer, at foreningerne oplever et behov for at arbejde sammen. Det kan udspringe af en forventning om positive gevinster ved samarbejde.

Undersøgelsen viser, at foreninger, der har positive erfaringer med samarbejdsrelationer, ofte er mere åbne over for andre typer af samarbejder. Eksempelvis beretter mange foreninger om, hvordan de oplever at lokale aktiviteter – som f.eks. foredragsaftener eller festlige arrangementer – er blevet væsentligt bedre, når flere forskellige parter har været engageret i dem.

Omvendt kan foreningernes samarbejde også være knyttet til erkendelsen af, at samarbejdet er en simpel nødvendighed. Eksempelvis for at holde liv i et lokalområde, hvilket udgør en væsentlig del af baggrunden for engagementet i landsbyen Ørsted, som indgår i undersøgelsen.

Det helt afgørende er her, at det ikke er nok, at kommunerne oplever et behov for samarbejde, hvis foreningerne skal arbejde mere sammen. Behovet og motivationen for samarbejde skal være til stede internt i foreningerne.

Der er dog samtidig dynamiske kræfter på spil mellem niveauerne i figuren. Samarbejde inden for eller på tværs af lokalsamfund kan i nogle tilfælde bidrage til at opfylde foreningernes basale behov. Eksempelvis kan et foreningssamarbejde på tværs af lokalsamfund være nødvendigt for at tiltrække et tilstrækkeligt antal medlemmer til aktiviteterne.

Overordnet viser resultaterne dog, at mange foreninger prioriterer det lokale samarbejde, før de prioriterer samarbejdsrelationer på tværs af lokalsamfund.

Endelig har en række ydre omstændigheder betydning for udviklingen af samarbejdsrelationer. Dette gælder lokalsamfundets karakteristika, hvor særligt størrelsen på dette, den geografiske placering samt tilstedeværelsen af ressourcer har betydning. Derudover spiller de kommunale rammer ind.

Hvordan kan kommunerne stimulere samarbejdet?
Netop de kommunale rammer rejser det helt centrale spørgsmål, hvordan kommunerne kan stimulere foreningernes samarbejdsrelationer. Som nævnt ovenfor er en af undersøgelsens centrale pointer, at der nødvendigvis må være et engagement nedefra. Herudover har også lokalsamfundets karakteristika stor betydning. Derfor er der heller ikke nogen let opskrift på, hvordan kommunerne kan fremme foreningernes samarbejdsrelationer.

Undersøgelsen peger dog på en række forhold, som kommuner med fordel kan have fokus på.

Først og fremmest er det væsentligt, at kommunerne bidrager med at sikre foreningernes basale behov. Når der er styr på de grundlæggende behov, er der typisk større overskud til at tænke på eksterne samarbejdsrelationer. Derudover kan kommunen med fordel være opmærksom på, hvordan værdien af samarbejde i højere grad kan synliggøres for de foreninger, som er tilbageholdende med at indgå i samarbejdsrelationer.

Endelig viser analysen, at det er afgørende, at foreningerne er aktivt involveret i udviklingen og udformningen af konkrete projekter og samarbejdsrelationer, så de kommer til at matche de lokale behov og ønsker.

Har samarbejdet særlige potentialer i landets yderområder?
Undersøgelsen har vist, at mange foreninger allerede i dag har omfattende samarbejdsrelationer. Spørgsmålet er imidlertid, i hvor stor udstrækning foreningernes samarbejdsrelationer kan ses som en egentlig løftestang for lokal udvikling, og om samarbejdet har et særligt potentiale i landets yderområder?

Det spørgsmål kan ikke besvares entydigt ud fra resultaterne i Vifos undersøgelse. Analysens resultater tyder dog på, at karakteren af foreningernes samarbejdsrelationer og foreningerne syn på egen rolle varierer på tværs af forskellige typer af lokalsamfund.

Det kommer blandt andet til udtryk ved, at foreningerne i Norddjurs Kommune har betydeligt større fokus på at bidrage til lokalsamfundets udvikling, end det er tilfældet blandt foreningerne i tidligere, repræsentative undersøgelser.

Dette tyder på, at foreningerne i nogen grad definerer deres egen rolle med udgangspunkt i behovet i det lokalsamfund, de er en del af. Er der brug for at samarbejde på kryds og tværs for at kunne løfte lokalsamfundet, deltager mange foreningerne også gerne. I landsbyen Ørsted har det været særligt tydeligt (se også artiklen om Ørsted). En sammenligning af resultaterne fra Norddjurs Kommune med resultaterne fra tilsvarende foreningsundersøgelser i Halsnæs og Ballerup Kommune bekræfter denne tendens.

Også de kvalitative undersøgelser bekræfter tendensen til, at foreningernes samarbejdsrelationer varierer på tværs af forskellige typer af lokalsamfund. Selvom der også er mange samarbejdsrelationer blandt foreningerne i Grenå by, understreger informanterne, at samarbejdsrelationerne i mindre lokalsamfund kan have en helt anden karakter. Blandt andet på grund af lokalsamfundets størrelse og de muligheder størrelsen giver for lokale fællesskaber.

Resultaterne viser dog også, at et velfungerende foreningssamarbejde langt fra er noget, der opstår pr. automatik ude i de mindre lokalsamfund. En lang række faktorer – både internt i foreningerne, i lokalsamfundet samt på kommunalt plan – har betydningen for, i hvilken udstrækning foreningernes samarbejdsrelationer kan fungere som en løftestang for lokal udvikling.

Udfordringen er derfor altid at finde den helt lokale formel for det gode foreningssamarbejde.

Læs mere

 
 
Læs også artiklen om landsbyen Ørsted som eksempel på, hvordan lokale samarbejder kan udfolde sig: Det særlige ved Ørsted er...

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider, herunder vifo.dk, bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.

Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.