Konference om voksenlæring i Europa
Hvad kan den danske sektor for folkeoplysning og voksenuddannelse lære af Europa? Og hvad kan Europa lære af os?
Faglig inspiration på tværs af de europæiske grænser er i fokus, når Uddannelses- og Forskningsministeriet holder konference 20. november 2015 i København. Det er gratis at deltage.
Ved konferencen kan undervisere, aftenskoleledere, projektkonsulenter og andre, der beskæftiger sig med voksenundervisning, få inspiration til, hvordan man fra Europa kan hente viden og kompetencer hjem til organisationen og det daglige arbejde.
Deltagerne kan bl.a. høre om de muligheder, der findes for at styrke deres kompetencer og deres organisations faglighed og konkurrenceevne gennem samarbejdsprojekter og faglig sparring på tværs af Europas grænser. Dagen byder på debat, case-fortællinger og faglige indlæg. Uddannelses- og Forskningsminister Esben Lunde Larsen vil åbne konferencen med en tale om internationalisering.
Konferencen henvender sig til alle, der beskæftiger sig med formel eller uformel læring for voksne, herunder udbydere af voksenundervisning, folkeoplysende foreninger og organisationer på området.
Læs mere
Læs mere om konferencen ’Dansk voksenlæring - hvad kan vi lære af Europa, og hvad kan Europa lære af os?’