Fem spejderkorps stifter fælles forening

Foto: De grønne pigespejdere/Sanne Vils Axelsen og Thomas Evaldsen

Foto: Sanne Vils Axelsen og Thomas Evaldsen

11.12.2015

Af journalist Jonna Toft
De fem spejderkorps i Danmark har nu så meget samarbejde, at de har stiftet den fælles forening ’Spejderne’ for at gøre det nemmere at koordinere og organisere arbejdet.

Den 2. december 2015 stiftede de fem spejderkorps i Danmark den fælles forening ’Spejderne’. Foreningen skal gøre det nemmere at koordinere og organisere korpsenes fælles indsatser. Dermed formaliseres samarbejdet bag en række fælles aktiviteter de seneste år, for eksempel Woop-app’en, Spejderdagen, Folkemødet, Spejdernes Lejr og Ungdomsøen.

De fem spejderkorps er: Det Danske Spejderkorps, KFUM-Spejderne i Danmark, De grønne pigespejdere, Danske Baptisters Spejderkorps og Dansk Spejderkorps Sydslesvig.

Spejderchef Annesofie Bjerre, Det Danske Spejderkorps, forklarer på den fælles hjemmeside spejderne.dk, at intet tyder på, at der bliver færre fælles aktiviteter i årene fremover. Derfor er det vigtigt at få nogle basale ting på plads om organiseringen. David Hansen, der også er spejderchef i Det Danske Spejderkorps, forklarer:

”En fælles forening med klare vedtægter og en afklaret mandatfordeling giver os et rigtig godt udgangspunkt for vores eksisterende og fremtidige indsatser. Foreningen er ikke en sammenlægning af korpsene, men en formalisering af det samarbejde, som allerede foregår.”

I KFUM-Spejderne i Danmark er formand Michael Aagaard Seeberg glad for Spejdernes nye forening:

”Vi ved, at når vi laver store ting sammen, så rykker det hos børn og unge. Vores samarbejde skaber nogle fælles stærke fortællinger om spejderarbejde og de værdier, der ligger bag det at være spejder i fremtidens Danmark. Med ’Spejderne’ har vi en rigtig god platform til at fortsætte det arbejde og skabe fælles initiativer, der gør børn og unge beredt til livet gennem fællesskab, friluftsliv og udfordringer”, siger han til spejderne.dk.

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Vifo forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider, herunder vifo.dk, bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.

Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.