4 mio. kr. til højskoler og folkeoplysning

Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

08.01.2016

Af journalist Jonna Toft
Kulturministeriet har uddelt 4 mio. kr. til en række folkeoplysende projekter i højskoler, aftenskoler, organisationer og foreninger.

En lang række projekter og tiltag i foreninger, organisationer og aftenskoler får nu et tilskud fra Kulturministeriets Folkeoplysningspulje og Puljen til større tværgående udviklingsarbejde inden for højskole- og folkeoplysningsområdet. I alt er der uddelt 4 millioner kroner.

Folkehøjskolernes Forening i Danmark har fået næsten 1,4 millioner kroner til tre projekter, der handler om uddannelse til bæredygtig udvikling, flygtninge på højskole og om at udvikle det højskolepædagogiske arbejde.

Dansk Folkeoplysnings Samråd har fået godt 600.000 kr til et projekt om at styrke kvalitetsudviklingen i folkeoplysningen både lokalt og på landsplan.

Desuden støttes en lang række projekter med mindre beløb. For eksempel har Dansk Folkehjælp fået 140.000 kr til et læringsspil, der skal understøtte forståelsen af privatøkonomi hos 10. klasse-elever. Kulturelle Samråd i Danmark har fået 110.000 kr til at arbejde med den åbne skole og det åbne foreningsliv, og Teatret Masken har fået 140.000 kr til at invitere unge fra Guldborgsund til workshops og kulturmøder ledet af professionelle scenekunstnere.

Kulturminister Bertel Haarder lægger i en pressemeddelelse vægt på, at mange af projekterne har gode ideer til at skabe samarbejde med folkeskolerne eller til at integrere nye medborgere.

”Jeg tror, at foreningslivet og højskolerne kan noget helt særligt i forhold til at få mennesker med forskellig baggrund til at mødes om en fælles interesse eller aktivitet og derigennem skabe både integration og sammenhængskraft,” siger han i pressemeddelelsen.

Der blev givet støtte til 28 projekter ud af 97 ansøgninger.

Læs mere

 
 
Se listerne over projekter, der har fået tilskud, hos Slots- og Kulturstyrelsen.
Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Vifo forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider, herunder vifo.dk, bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.

Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.