Samråd vil fremme forskning i amatørkultur

Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

06.04.2016

Af journalist Jonna Toft
Amatørkulturen og dens effekter bør belyses bedre gennem videnskabelig forskning, mener Amatørernes Kunst & Kultur Samråd, AKKS. Derfor har man formuleret en forskningsvision og oprettet Videncenter for Amatørkultur.

Blandt aktive amatørmusikere, -teaterfolk, -billedkunstnere mv. er der sjældent tvivl om, at det har en sund og udviklende effekt at være kulturudøver. Men der mangler forskning, som kan dokumenterer amatørkulturens omfang, organisering og gunstige virkninger, mener AKKS (Amatørernes Kunst & Kultur Samråd).

Derfor har AKKS oprettet Videncenter for Amatørkultur og formuleret en forskningsvision.

”Vi vil forsøge at samle den forskning, der er, og linke til den, så vi kan formidle et overblik,” forklarer sekretariatsleder Susan Fazakerley.

”Det viser sig, at der er en del mindre undersøgelser rundt omkring, men vi mangler store, videnskabelige forskningsprojekter, som ser nærmere på f.eks. effekten af at udøve musik eller billedkunst for forskellige grupper.”

Videncentret kan ses under fanebladet 'forskning' på AKKS’ hjemmeside. Det skal inspirere til ny forskning, stille empiri til rådighed og indsamle fuldført forskning. Her ligger også et idekatalog med ideer til forskningsemner, som kan være relevante for f.eks. ph.d.-studerende. Idekataloget er sendt ud til landets universiteter.

Samtidig har AKKS formuleret en forskningsvision. Af den fremgår, at AKKS vil ”fremme forskning i amatørkulturelle aktiviteters betydning for og indflydelse på den enkelte i en samfundskontekst med fokus på sociale, psykologiske, kreative og helbredsmæssige aspekter. AKKS ønsker derved at fremme forskning i amatørkultur i et bredt perspektiv for at skabe udvikling på og forbedrede vilkår for det amatørkulturelle område".

Ud over at forskning kan give en dybere og mere detaljeret viden om amatørkultur, ser AKKS den også som en politisk løftestang.

”Mere og bedre forskning vil kunne give amatørkulturen større synlighed, også politisk. Området rammes gang på gang af besparelser, og det er ærgerligt, når nu vi kan se, at amatørkultur faktisk har en stor virkning og gavnlig effekt for mange mennesker,” siger Susan Fazakerley.

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Vifo forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider, herunder vifo.dk, bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.

Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.