Åbent for indstillinger til Aftenskolerne Pris 2016

Foto: Videncenter for Folkeoplysning

Foto: Videncenter for Folkeoplysning

15.04.2016

Af Anna Rex Wittig
Nu er der igen mulighed for at udpege kandidater til Aftenskolernes Pris 2016, der uddeles i september.

For tredje år i træk er det nu muligt at indstille kandidater til Aftenskolernes Pris, inden vinderne af 2016-priserne bliver offentliggjort den 23. september i Aarhus.

Formålet med prisuddelingen er både at hylde og skabe opmærksomhed omkring de mange folkeoplysere, der arbejder for at vedligeholde og udvikle aftenskolen, og at hylde de ildsjæle der holder liv i gamle traditioner og fag og er nytænkende på aftenskoleområdet.

Til at bedømme kandidaterne er der nedsat en jury bestående af tre personer med stort kendskab til hele folkeoplysningsområdet. Det er Hans Stavnsager, Center for Frivilligt Socialt Arbejde, Malene Thøgersen, Videncenter for Folkeoplysning, og Frank Jørgensen, tidligere fritidschef i Kolding Kommune.

Juryen vil nominere tre kandidater i hver kategori og afsløre vinderne af priserne ved en prisfest i september i Tivoli Friheden. Indstillingen skal være indsendt senest den 15. maj.

De 10 forskellige kategorier, der er mulighed for at indstille kandidater til i år, er følgende:

    • Handicapprisen
    • Den debatskabende pris
    • Partnerskabsprisen
    • Sundhedsprisen (ny)
    • Den innovative pris
    • Integrationsprisen
    • Underviserprisen
    • Aftenskolens ildsjæl
    • Årets aftenskole
    • Årets aftenskolekommune

’Sundhedsprisen’ er en ny pris i år, som går til en aftenskole eller underviser, der i særlig grad har været med til at fremme sund livsstil, fysisk og psykisk trivsel.

Uddelingen af Aftenskolernes Pris 2016 er et samarbejde mellem FO-Aarhus, Arbejdernes Oplysningsforbund (AOF), Dansk Oplysnings Forbund (DOF), Folkeligt Oplysnings Forbund (FOF), Liberalt Oplysnings Forbund (LOF), Fora og Landsforeningen Fritid & Samfund.

Alle med interesse for området har mulighed for at indstille aftenskoler, personer eller kommuner til priserne. 

Læs mere

 
 
Indstilling til Aftenskolernes Pris 2016 skal ske elektronisk senest den 15. maj 2016 her

Se folder med uddybende beskrivelse af de 10 kategorier
Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Vifo forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider, herunder vifo.dk, bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.

Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.