Højskolepædagogisk konference sætter engagement og dannelse til debat

Foto: Folkehøjskolernes Forening i Danmark/Flickr

Foto: Folkehøjskolernes Forening Danmark/Flickr

Folkehøjskolerne inviterer den 28. september i København til debat om pædagogikkens rolle i fremtidens uddannelser.

(Opdateret1. juli 2016)

I kølvandet på de seneste års uddannelsespolitiske reformer fra folkeskole- til universitetsområdet har det ofte været diskuteret, hvilke konsekvenser den øgede politiske styring vil have for elever og studerendes engagement og dannelse.

Går man på kompromis med livsoplysningens idealer til fordel for ’konkurrencestatens’ kompetencefokus? Hvad vil vi pædagogisk med vores skole og uddannelse i Danmark? Og hvilken rolle kan højskolerne spille for at udvikle den pædagogiske praksis?

Dette er spørgsmål, som Folkehøjskolernes Forening i Danmark i samarbejde med Danmarks Lærerforening og Center for Ungdomsforskning stiller til konferencen ’Engagementets dannelse’, som er for alle med interesse i pædagogik, skole og uddannelse.

Der vil være debatter, oplæg og workshops med deltagelse af eksperter og praktikere fra branchen. På programmet er bl.a.:

  • Menings- og motivationskrisen i det danske uddannelsessystem – hvad stiller vi op?
    Ved lektor ved Center for Ungdomsforskning Mette Pless, ph.d. studerende ved Center for Ungdomsforskning Tilde Mette Juul og forstander på Ry Højskole Ole Toftdahl.
  • Drømmen om dannelse - hvilken dannelse ønsker vi for næste generation, hvad vil vi med den og hvordan kan den realiseres?
    Ved politisk leder i Alternativet Uffe Elbæk, teaterchef i Det Kongelige Teater Morten Hesseldahl og seminarielektor på UC Nordsjælland Brian Degn Mårtensson.
  • Fra holdning til handling – højskolen som eksperimentarium for bæredygtig pædagogik.
    Ved professor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse Jeppe Læssøe og lærer på Jyderup Højskole Nana Gerstrøm Alsted.

Konferencen finder sted onsdag den 28. september kl. 9.00-16.00 i DGI-Byen i København.

Tilmelding skal ske senest d. 10. september via Højskolernes Webshop 

Der er afsat et antal pladser til studerende med relevant uddannelse, som kan tilmelde sig ved at skrive til Stig Skov Mortensen på ssm@ffd.dk

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider, herunder vifo.dk, bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.

Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.