KFUM-Spejderne vil bane vejen for muslimsk spejderkorps

Semerkand Ungdom

Foto: Hasim Uslu/Semerkand Ungdom

15.08.2018

Af Katja Høiriis
KFUM-Spejdernes hovedbestyrelse har indstillet et forslag om at associere foreningen Semerkand Ungdom til KFUM-Spejderne, og dermed give foreningen mulighed for at blive anerkendt som spejderkorps. Forslaget skal drøftes på spejdernes landsmøde til september.

På KFUM-Spejdernes landsmøde til september skal forsamlingen diskutere et forslag fra hovedbestyrelsen om at indlemme foreningen Semerkand Ungdom som et associeret spejderkorps til KFUM-Spejderne. Forslaget kommer på baggrund af en henvendelse fra foreningen, som i fremtiden ønsker at kunne udvikle deres aktiviteter til spejderaktiviteter for unge med muslimsk baggrund, skriver hovedbestyrelsen i forslaget.

Semerkand Ungdom er en børne- og ungdomsforening organiseret under Dansk Ungdoms Fællesråd. Foreningen har 600 medlemmer på landsplan og har rødder i sufismen og islam. Som associeret spejderkorps vil Semerkand Ungdom få mulighed for at bruge KFUM-Spejdernes programstof og kursustilbud, bære uniform og blive optaget i verdensspejderorganisationen World Organisation of the Scout Movement (WOSM).

”Vi har jo en vision om, at vi gerne sammen vil rykke verden med vilje. Og lige præcis det her forslag er en helt unik mulighed for, at vi kan efterleve og udleve vores vision og faktisk række ud til en målgruppe, som vi traditionelt har været svært at inkludere i spejderarbejdet,” siger Pia Melin, medlem af KFUM-Spejdernes hovedbestyrelse i en facebookvideo om forslaget.

På nuværende tidspunkt giver KFUM-Spejdernes vedtægter kun giver mulighed for at associere spejderkorps tilknyttet kristne trossamfund, men frem for en generel vedtægtsændring har hovedbestyrelsen foreslået en tilføjelse til paragrafferne, som giver netop Semerkand Ungdom en særlig mulighed for at blive associeret.

Landsmødet har tidligere vedtaget at associere Metodistkirkens Spejdere i Danmark og Missionsforbundets Spejdere til KFUM- Spejderne.

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Vifo forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider, herunder vifo.dk, bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.

Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.