Lokal forankring er afgørende for samarbejde mellem foreninger og institutioner

Hænder. Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

15.04.2019

Jo mere en forening ser sig som en del af lokalsamfundet, jo større chance er der for, at den samarbejder med kommunale institutioner, f.eks. skolen. Det viser en ny undersøgelse fra CISC på Syddansk Universitet. Vil man styrke samarbejdet, må man styrke de lokale mødesteder, vurderer professor Bjarne Ibsen.

Den vigtigste faktor for, om en forening har et samarbejde med skole, børnehave, plejehjem eller en anden kommunal institution er, at foreningen forstår sig selv som en vigtig del af lokalsamfundet.

Det er ifølge professor Bjarne Ibsen fra Syddansk Universitet den væsentligste erkendelse i en ny rapport fra Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) ved Syddansk Universitet, ’Foreninger og frivillige i samspil med kommunale institutioner og forvaltninger 2018’.

Rapporten er en del af forskningsprojektet ’Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor’, som CISC gennemfører i samarbejde med Faaborg-Midtfyn, Faxe, Rudersdal, Odense og Aarhus Kommuner.

”Der er enorm forskel i graden af samarbejde mellem de foreninger, der siger, at de engagerer sig i lokale udfordringer, og de, der ikke gør. Generelt er den store, flerstrengede og lokalsamfundsbaserede forening i tilbagegang, og de enstrengede, specialiserede foreninger uden stærk lokal tilknytning vinder frem,” siger han.

”Samtidig spænder udviklingen i lokalsamfundene ben for samarbejde: Når kommunerne lægger skoler sammen og centraliserer mange funktioner, forsvinder linket mellem frivillige i den lokale forening og institutionen,” forklarer han og giver et godt råd:

”Vil man skabe bedre muligheder for samarbejde mellem frivillige og kommunale institutioner, kan man med fordel tænke i at styrke de lokale mødesteder. Det kan lyde banalt, men der skal være et fælles rum, hvor begge parter er naturligt til stede.”

Svag tilbagegang i omfanget af samarbejde
Generelt er der en høj grad af samarbejde mellem foreninger og kommunale institutioner. 43 pct. af alle foreninger indgår i en form for samarbejde med institutioner, og hvis de kommunale forvaltninger medregnes som samarbejdspartnere, gælder det 57 pct. af foreningerne. Her er vel at mærke tale om samarbejde, der ligger ud foreningens brug af kommunale lokaler.

Men fra 2016 til 2018 har der været en svag tilbagegang i omfanget af samarbejde mellem foreninger og skoler og daginstitutioner, viser rapporten. Denne del af undersøgelsen er i øvrigt kun baseret på fire kommuners svar, Aarhus Kommune er ikke med.

”Vi kan ikke forklare, hvorfor der er mindre samarbejde end tidligere,” siger Bjarne Ibsen, ”men det er tankevækkende i forhold til, at samskabelse i perioden har stået højt på kommunernes dagsorden.”

Ser man over en længere tidsperiode, viser det sig, at andelen af foreninger, der havde et samarbejde med skoler og børne- og ungeinstitutioner, voksede fra 2004 til 2010, så stagnerede det frem til 2016, og nu er der så en tilbagegang frem til 2018.

Selv mener Bjarne Ibsen, at de frivillige i foreningerne måske i højere grad ser på, hvad foreningen får ud af samarbejdet, end de gjorde tidligere.

Hos kommunerne er der fortsat en meget positiv holdning til samarbejdet, mens foreningerne er mere lunkne. Langt de fleste foreninger vil gerne samarbejde om noget, der giver mening for dem, men de mener helt markant ikke, at det er deres opgave at løse kommunale opgaver.

Frivillige: En ekstra faglighed eller en medhjælper?
Der er forskel på, hvordan man i de kommunale institutioner opfatter de frivillige, der kommer og udfører forskellige opgaver, viser undersøgelsen.

I skoleverdenen anses frivillige, der eksempelvis bidrager til idrætsundervisningen, som personer, der bærer en anden faglighed og et engagement, som skolen ikke selv har. Sådan er det ikke på social- og sundhedsområdet. Her bliver i højere grad sat grænser for, hvad frivillige kan bidrage med.

”Forståelsen af, hvad de frivillige kan, og hvilken faglighed de har, bestemmer i høj grad, hvad de frivillige får lov til,” siger Bjarne Ibsen.

Foreningerne og institutionerne har i det hele taget ofte forskellige mål med samarbejdet. Mens foreningsfrivillige ofte ønsker at skabe interesse for deres aktiviteter og få flere medlemmer i foreningen, kan skolen eller institutionen have et andet mål, fx at præsentere børnene for nye og anderledes aktiviteter og fremme børnenes trivsel

”Det er en fejltagelse at tro, at samarbejdet er baseret på en ligeværdighed og at man vil et fælles bedste. I stedet handler det om at finde nogle gode roller i samarbejdet og være åbne om dem,” forklarer Bjarne Ibsen.

Læs mere

 
 

Læs mere om forsknings-, udviklings- og formidlingsprojektet ’Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor’ hos Syddansk Universitet.

Idan har tidligere skrevet om forskningsprojektet: Kommuner og foreninger tillægger samarbejde forskellig værdi

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider, herunder vifo.dk, bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.

Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.