De frie skoler skaber ny, konstruktiv debatform

Frirummet debat

En Frirumsdebat består af tre runder: Fronter, refleksion og initiativ. Den ledes af en uddannet debatpilot. Her debatterer Trine Torp, SF, og Anna Libak, Venstre, på Hillerød Lilleskole i marts. Foto: Frirummet

27.05.2019

Af journalist Jonna Toft
Med 183 uddannede debatpiloter og 80-90 debatter over hele landet er de frie skolers initiativ Frirummet ved at bide sig fast. En ny, konstruktiv debatform skal styrke unges engagement i demokratiet og afhjælpe stigende mistillid til de folkevalgte.

Selv om valgkampsdebatterne på tv lige nu formidler vilde diskussioner, kan man ind imellem spørge, om nogen, deltagere som seere, egentlig går klogere derfra. For hvor er nuancerne? Hvad er perspektiverne? Hvorfor mener de folkevalgte, som de gør? Er de virkelig aldrig i tvivl? Og skifter de aldrig holdning?

”Vi ser en tendens til stigende politisk mistillid i Danmark, og den offentlige samtale har ofte karakter af konflikt og underholdning. Det går vi op imod med en ny debatform, som giver plads til refleksion, tvivl og anerkendelse af modpartens gode argumenter,” siger Marlene Borst Hansen, projektleder for Frirummet.

Frirummet blev skabt af Friskoleforeningen, Efterskoleforeningen og Højskoleforeningen i 2016 for at styrke den demokratiske samtale. Målet er at øge børn og unges demokratiske virkelyst og at styrke befolkningens politiske tillid og håb. TrygFonden støtter projektet med 6,6 mio. kr.

En gruppe bestående af retorikere (bl.a. professor i retorik Christian Koch, Københavns Universitet), journalister og personer fra de frie skoler har udviklet et nyt koncept for, hvordan man kan gennemføre en debat, så den bliver mere konstruktiv og fremadrettet.

”Vi tager udgangspunkt i konflikten, men vi stopper ikke på toppen af den. Vi fører den ind i et refleksionsrum, hvor tvivl er ok, og hvor man diskuterer dilemmaer. Det er dette refleksionsrum, der mangler i den offentlige debat i dag,” siger Marlene Borst Hansen.

”Når vi stiller muligheden for refleksion til rådighed, vil politikere og andre folkevalgte gerne byde ind, selvom det er uvant for dem. Det styrker tilliden til de folkevalgte, at vi får dem at se som rigtige mennesker, der har overvejelser og ser dilemmaer.”

Debatpilot-uddannelse møder stor interesse
Frirummet står også bag en todages debatpilot-uddannelse for folk med tilknytning til de frie skoler. Den har haft venteliste fra starten. De 183, der indtil videre har gennemført, faciliterer Frirumsdebatter over hele landet, ofte på høj-, efter- eller friskoler.

Der har f.eks. været debatter om fremtidens sundhedsvæsen, om ulve, om klimaet og om ulighed. Men piloterne bliver også kaldt ud til andre arrangementer:

”Vi er f.eks. blevet kontaktet af nogle folk fra en landsby på Vestkysten, som er ved at gå midt over i uenighed om vindmøller, og ønsker en debat, som ikke splitter folk mere, men i stedet gør dem klogere på hinandens argumenter,” fortæller Marlene Borst Hansen.

”Efter en Frirumsdebat ligger der ikke en fælles konklusion, for vi er ikke et konsensusprojekt, og folk er fortsat uenige. Men deltagerne får indblik i, hvad de forskellige parter mener og hvorfor, og de anerkender hinandens gode argumenter. Det gør det lettere at komme videre bagefter.”

Den nuværende valgkamp suppleres ikke i helt så høj grad af Frirumsdebatter, som hun kunne ønske. Årsagen er, at valget ligger senere end ventet. Mange frirumsdebatter om valgtemaer blev afholdt i februar-marts-april, og nu betyder det sene valg, at debatpiloterne, som fortrinsvis er forstandere og lærere, er optaget af eksamen på deres skoler.

Men med hashtagget #BlevDuKlogere sætter Frirummet spot på gode og dårlige eksempler på debatkultur i valgkampen.

Her bliver peget på krigsretorik og vinder-taber-mentalitet, men også på dem, der tør anerkende gode argumenter fra modparten, tør tvivle og vise, at de ikke er færdige med at udvikle en holdning. Som Kristendemokraternes nye formand, Isabella Arendt, der i en direkte tv-debat sagde: ”Må jeg sige, det ved jeg faktisk ikke?”

Ansvar hos medier, politikere og borgere
Det er ikke kun medierne, der bærer ansvaret for, at vores debatkultur er blevet så enstrenget, mener Marlene Borch Hansen:

”Det journalistiske ansvar er stort. Og der er også en stærk selvransagelse i gang i medierne, særligt efter at Trump blev valgt. Men politikerne har også et ansvar. De må turde åbne sig mere og give udtryk for, at de ikke altid har en klokkeklar holdning parat inden for to sekunder,” siger hun og peger på, at der også er et borgeransvar:

Vi skal overveje, hvad vi klikker på, for ved kun at klikke på de mest fængende overskrifter er vi med til at fremhæve de ensidige, underholdende historier i stedet for den gode journalistik. Og vi skal vænne os til, at god journalistik koster penge.

”Når nyheder er gratis, skal de fænge for at få folk til at klikke, så der kan blive vist nogle annoncer. Resultatet er korte, konfliktorienterede nyheder. I stedet skal vi købe god journalistik, der kommer bredere rundt,” mener hun.

Selv oplever hun som tidligere folketingspolitiker for Radikale Venstre, at hun har et langt større rum at tale ud i som fortaler for et civilsamfundsprojekt, end hun havde som politiker.

”Det, jeg siger nu, ville være svært at sige som politiker, fordi man hurtigt bliver udsat for en motivgranskning. Hvorfor siger hun dét? Som civilsamfundsdebattør er det ok, at jeg bare gerne vil styrke demokratiet. Det ville jeg sådan set også som politiker, men der måtte jo stikke noget under,” smiler hun.

Unge skal se sig som en del af demokratiet
En af de store opgaver for Frirummet i fremtiden er at skabe demokratisk engagement blandt unge på skolerne.

”De unge er meget demokratisk indstillede, men de ser ikke sig selv som en vigtig brik i demokratiet. Vi skal arbejde med at få dem til at tro på, at det nytter at blande sig,” siger hun.

Derfor har Frirummet sat gang i et pædagogisk udviklingsarbejde, hvor en række frie skoler går sammen på tværs og eksperimenterer med, hvordan man kan skabe debat og demokratiske virkelyst. Netværket vil fokusere på demokratiske initiativer i forhold til både undervisning, elevdemokrati og skolens engagement i lokalsamfundet.

Den nye debatform og uddannelsen af debatpiloter har med tiden fået flere forskellige andre organisationer til at skele forelsket til Frirummet. Det gælder ikke mindst bibliotekerne, hvor en del frirumsdebatter finder sted, fortæller Marlene Borst Hansen.

”Vi vil gerne samarbejde med andre organisationer, også bibliotekerne. Men Frirummet er rundet af de frie skoler, og vores baggrund ligger i oplysningstiden og dannelsesbegrebet. Vi ser det som en opgave for skolefolk at arbejde med debatformen. Så indtil videre har vi  sagt nej til frierier,” siger hun med et skævt smil. For på hjemmefronten er hun gift med direktøren for Danmarks Biblioteksforening, Michel Steen-Hansen.

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Vifo forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider, herunder vifo.dk, bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.

Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.