Fritid & Samfund afholder workshop om tolkning af folkeoplysningsloven

Foto: Colourbox

Fritid & Samfund tilbyder kursus i tolkning af folkeoplysningsloven. Foto: Colourbox

03.07.2019

Af Katja Høiriis
Folkeoplysningsloven kan give anledning til mange tvivlsspørgsmål i kommunerne. Derfor afholder Fritid & Samfund en workshop om tolkningen af loven.

I kommunernes arbejde med de folkeoplysende foreninger støder de af og til på tvivlsspørgsmål i forhold til tolkningen af loven. Det kan dog være svært at vide, hvor man kan henvende sig for at få svar på sine spørgsmål. Derfor afholder Fritid & Samfund nu en workshop med fokus på tolkning af folkeoplysningsloven.

På workshoppen vil deltagerne få mulighed for at drøfte deres egne cases og tvivlsspørgsmål og gennem forskellige oplæg blive klogere på, hvordan folkeoplysningsloven tolkes og bruges mest hensigtsmæssigt. Workshoppen giver også mulighed for at udveksle erfaringer og lære, hvordan andre kommuner tolker og administrerer loven.

Ud over deltagernes egne spørgsmål, som kan sendes på forhånd, vil workshoppen bl.a. fokusere på følgende emner:

  • Hvilke betingelser skal være opfyldt for at blive godkendt som folkeoplysende forening/ oplysningsforbund?
  • Hvornår er der tale om kommercielle eller antidemokratiske aktører?
  • Hvordan lever kommunerne op til de skærpede tilsynskrav?
  • Tilskud til private lokaler og opkrævning af gebyrer for kommunale lokaler
  • Hvilke tilskudsformer- og modeller kan med fordel bruges?
  • Partnerskaber mellem kommune og foreningsliv.

Underviserne på workshoppen er Søren Gøtzsche, konsulent i Furesø Kommune, og Kai Raun, konsulent i Fritid & Samfund. Workshoppen henvender sig hovedsageligt til erfarne medlemmer af kommunernes § 35, stk. 2-udvalg og de administrative medarbejdere på området.

Workshoppen finder sted den 25. september i Aarhus. Deltagelse koster 1.295 kr. for medlemmer af Fritid & Samfund og 1.595 kr. for ikke-medlemmer. Seneste tilmelding er den 23. august.

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Vifo forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider, herunder vifo.dk, bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.

Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.