Kulturministeren uddelte Aftenskolernes Pris

Kulturminister Joy Mogensen med årets tre vindere af Aftenskolernes Pris. Foto: Martin Thirstrup Hansen

23.08.2019

Af Katja Høiriis
Kulturmødet på Mors lagde rammerne om den femte udgave af Aftenskolernes Pris. Priserne blev uddelt af Kulturminister Joy Mogensen, som synes, at der bør være mere fokus på aftenskolerne i den nationale kulturpolitik.

Den 22. august blev Aftenskolernes Pris uddelt for femte gang. I år fandt prisuddelingen sted på Kulturmødet på Mors, hvor vinderne af årets tre priser blev kåret.

Her løb AOF Center Odense med titlen som Årets aftenskole, yogaunderviser Maj Ingemann-Molden vandt prisen som Årets underviser mens Skanderborg Kommune blev kåret som Årets aftenskolekommune.

Priserne blev uddelt af kulturminister Joy Mogensen.

”En væsentlig del af dannelse er at blive klogere på verden. Men det handler også om det menneskelige. Aftenskolerne har et fint dannelsesbegreb, der desværre er gledet lidt i baggrunden. Nogle gange finder man nemlig ud af, hvem man er, og hvad man kan ved at skabe noget,” sagde kulturministeren ved overrækkelsen. 

”Aftenskolerne og hele folkeoplysningen skal have endnu mere fokus. Meget bliver drevet og udviklet lokalt, men det skal også ind i den nationale kulturpolitik, så vi får det ind i den del af dannelsen også.”

Formålet med Aftenskolernes Pris er at sætte aftenskolerne og deres bidrag til samfundet på dagsordenen. Prisuddelingen arrangeres af de fem landsdækkende oplysningsforbund AOF, DOF, FOF, Fora og LOF.

Årets jury, der udpegede vinderne, bestod af Henriette Bjerrum fra Videncenter for Folkeoplysning, Karina Willumsen fra kommunikationsbureauet SIVIL og Steffen Hartje fra Fritid & Samfund.

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Vifo forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider, herunder vifo.dk, bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.

Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.