Vifo evaluerer podcasten ’Som man siger’

Vifo ealuerer podcasen 'Som man siger'. Foto: Getty Images

08.09.2020

Af Redaktionen
Dialekter, bandeord, slang og gammeldansk er på programmet i podcasten ’Som man siger’, der sætter fokus på danskernes sprogfortællinger og tager en tur rundt i landets talesprog. Nu skal Videncenter for Folkeoplysning evaluere lytternes oplevelse og udbytte af podcasten.

I podcasten ’Som man siger’ inviterer sprogforsker Michael Ejstrup kendte og ukendte danskere i studiet til en snak om deres personlige oplevelser med talesproget, og indtil videre har der været knap 9.000 afspilninger af podcasten første ni afsnit. 

Bag podcasten står foreningen MegaNørd, som gerne vil give podcasten endnu større gennemslagskraft og udvikle fremtidige episoder gennem en evaluering af lytternes oplevelse og udbytte af podcasten.

Evalueringen gennemføres af Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) og kommer til at bestå af kvalitative interviews med en række af podcastens faste lyttere, som rekrutteres gennem projektets Facebookside, samt en mindre spørgeskemaundersøgelse. Fokus i evalueringen vil være på lytternes oplevelse af podcastens form og indhold, deres udbytte af podcasten, og hvorvidt podcasten har givet dem nye perspektiver på talesproget.

Podcasten er en del af et projekt med samme navn, som har fokus på det talte sprog og de variationer, den rigdom og de fordomme, der gemmer sig i vores brug og forståelse af sproget. Udover podcasten består projektet af en turne med sprogforsker Michael Ejstrups sprogshows og etableringen af et bibliotek over talesprog.

Projektet er finansieret af Nordea-fonden og løber fra 2019-2022

Evalueringen af podcasten forventes afsluttet i foråret 2021.

Læs mere

 
 
Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Vifo forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider, herunder vifo.dk, bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.

Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.