Uniformerede korps har vidt forskellige rammer i fem store danske kommuner

I 2020 angav 12 pct. af danske børn og unge mellem 7 og 16 år, at de går til spejder/FDF. Foto: KFUM-Spejderne

06.05.2021

Af Henriette Bjerrum
En ny undersøgelse fra Videncenter for Folkeoplysning sætter fokus på tilskud, lokaler, kommunale puljer og retningslinjer for de uniformerede korps i Københavns, Aarhus, Odense, Aalborg og Randers Kommuner. Trods stor variation er der flere ligheder og ikke et entydigt billede af, hvor det er ’bedst at være spejder/FDF’er’.

Det er populært blandt børn og unge at være spejder, og i undersøgelsen ’Danskernes motions- og sportsvaner 2020’ angav hele 12 pct. af danske børn og unge mellem 7 og 16 år, at de går til spejder/FDF.

I kommunalt regi bliver de uniformerede korps støttet gennem folkeoplysningsloven og de rammer og retningslinjer, der er på fritidsområdet. Men selvom der er mange spejdere/FDF’ere, er det ikke dem, der fylder i dialogen med kommunerne.

Derfor tog Københavns, Aarhus, Odense, Aalborg og Randers Kommuner sammen med Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) initiativ til at se nærmere på, hvordan vilkårene er for de uniformerede korps. Er der inspiration at hente hos de andre deltagende kommuner? Hvad er forskellene, og hvad betyder det for spejderne/FDF’erne på tværs af kommunerne?

Det er mundet ud i en undersøgelse, som peger på, at der trods forskelle er mange fællestræk på forvaltningsområdet i de fem kommuner, og at en dialog og erfaringsudveksling på området giver rigtig god mening i forhold til at videreudvikle og drøfte de kriterier, modeller og administrative praksisser, som er i spil på tværs af kommunerne i forhold til de uniformerede krops.

Næsten hver femte spejder/FDF’er er aktiv i en af de fem kommuner
Selvom mange forbinder det med at gå til spejder/FDF med at være på landet og ude i naturen, udgør spejderne/FDF’erne i de fem deltagende kommuner en stor del af det samlede antal spejdere/FDF’er i Danmark.  

I 2019 registrerede de fem deltagende kommuner tilsammen 16.782 medlemmer af de uniformerede korps, hvilket svarer til 18 pct. af de aktive spejdere og FDF’ere på landsplan. I tre af kommunerne – Københavns, Aarhus og Aalborg – har der været en stigning i det samlede medlemstal over tid (figur 1). I Randers Kommune har antallet af medlemmer ligget stabilt, mens der har været et fald i Odense Kommune.

Figur 1: Udviklingen i antal medlemmer i de fem deltagende kommuner

Spejder Figur 1Figuren viser antallet af medlemmer opdelt efter år og kommune. Ikke alle kommuner har haft mulighed for at sende for hele perioden – blandt andet på grund af ændringer i IT-systemer. Kilde: Tal er baseret på kommunernes indberetninger i forbindelse med undersøgelsen.

Langt de fleste spejdere/FDF’ere er under 25 år. I Aalborg Kommune, som har den største andel af voksne aktive, er 75 pct. af medlemmerne stadig under 25 år.

Ses medlemstallet i relation til kommunernes indbyggertal, viser analysen, at der er relativt færre spejdere/FDF’ere i Københavns Kommune end i de øvrige kommuner. 2,3 pct. af alle københavnere under 25 år var i 2019 medlem af et uniformeret korps. I Aalborg Kommune, som har den største tilslutning, lå den tilsvarende andel på 4 pct.

Der er især grobund for flere medlemmer af de uniformerede korps i Københavns, Aarhus, Aalborg og Odense Kommuner i de kommende år. I disse kommuner forventes der nemlig en stigning i antallet af unge (0-17-årige).

Forskellige kriterier for medlemstilskud
Folkeoplysningsloven er en rammelov, og det eneste krav til kommunerne er, at de skal give tilskud til børn og unge under 25 år. Men hvor meget og hvordan er op til den enkelte kommune, så længe støtten tildeles efter kendte, objektive kriterier. Derfor er det interessant at se på forskellene kommunerne imellem. Undersøgelsen viser blandt andet store forskelle i forbindelse med medlemstilskud og lokaletilskud.

Selve kriterierne for medlemstilskud er forskellige i de fem kommuner. Odense og Randers Kommuner giver et standardbeløb til alle medlemmer under 25 år. De andre tre kommuner graduerer medlemstilskuddet efter alder. I Aarhus og Aalborg Kommuner vil korpsene få større tilskud til børn mellem 7 og 18 år, mens der I København gives ekstra støtte til teenagemedlemmer (13-18 år). I Aarhus betyder antallet af aktivitetstimer også noget for, hvor stor støtten er.

Alene på kriterierne er der således forskelle på mulighederne for støtte i de fem kommuner. Ser man på medlemstilskuddet størrelse varierer det fra et gennemsnit på 143,80 kr. pr. medlem under 25 år til 487,68 kr. pr. medlem under 25 år.

Det betyder, at der vil være relativt stor forskel på, hvor meget en gennemsnitlig spejdergruppe/FDF-kreds kan modtage i medlemstilskud i de fem kommuner. Figur 2 viser variationen, når man ser på en forening med 85 medlemmer, hvoraf 20 er over 25 år, baseret på kommunernes støtte i 2019.

Figur 2: Årligt medlemstilskud udløst af tilskudsordninger for den gennemsnitlige gruppe/kreds (2019)

Spejder Figur 2Figuren angiver, hvor meget den gennemsnitlige forening vil få i medlemstilskud baseret på kommunernes pointsystem. De brugte beløb pr. point er: Københavns Kommune 282 kr., Odense Kommune 178 kr., Randers Kommune 155 kr., Aalborg Kommune 41 kr., Aarhus Kommune 131,52 kr.

Tilskud til lokaler og hytteleje
Variationen kommunerne imellem er også stor, når man ser på en anden central støttemulighed: Lokaletilskuddet. Generelt er lokaletilskudsområdet et af folkeoplysningslovens mere komplicerede afsnit. Undersøgelsen understreger, at der er tale om et meget komplekst område. Kommuner er forpligtet til at anvise kommunale lokaler til deres godkendte foreninger med aktiviteter til børn og unge under 25 år. Hvis det ikke er muligt, skal de give støtte til mindst 65 pct. af udgifterne til foreningernes ejede eller lejede lokaler.

De uniformerede korps bruger mange forskellige typer af lokaler. Der er spejder-/FDF-aktiviteter i nedlagte villaer, i kirker, i hytter og andre lokaler.

Sammenlignet med andre fritidsaktiviteter er det ikke entydigt, hvad der er den gode facilitet for de uniformerede korps, men undersøgelsen viser, at det er vigtigt for dem selv at kunne påvirke og indrette de lokaler, de har til rådighed. For mange er det også vigtigt, at der er adgang til gode udearealer.

Ejerforholdene varierer ligeledes. I de fire kommuner, der havde mulighed for at indberette ejerforhold, er det imidlertid maksimum 30 pct. af alle grupper/kredse, der bruger kommunale lokaler.

Ved egne og lejede lokaler er der forskel på, hvor stor en andel af udgifterne de fem kommuner støtter med. En kommune yder de 65 pct., der er lovpligtige, men de øvrige fire kommuner har alle en højere procentsats, med 76,5 pct. som det højeste i en af kommunerne.

Tre af kommunerne bruger den såkaldte 25-årsregel, hvor det trækker fra i lokaletilskuddet, hvis over 10 pct. af medlemmerne er over 25 år. Desuden tager fire af de fem kommuner højde for antallet af aktivitetstimer i lokalerne, når lokaletilskuddet skal beregnes.

I forhold til lokalerne er der det særlige i forhold til andre idræts- og fritidsaktiviteter, at hytter til lejre og weekendbrug er en central del af spejder-/FDF-livet. Det har de deltagende kommuner forsøgt at tage højde for ved, at alle fem kommuner yder en form for tilskud til hytteleje og vedligehold. Andre kriterier, der er vigtige i den sammenhæng, er, at for de grupper/kredse, der har egne hytter, modregnes evt. lejeindtægter i støtten (se de detaljerede kriterier i rapporten).

De forskellige rammer på tværs af kommunerne udmunder i store forskelle i det gennemsnitlige lokaletilskud pr. medlem på tværs af de fem kommuner. Som tabel 1 viser, svinger dette tal mellem 338,56 kr. som det laveste og 621,86 kr. som det højeste.

Tabel 1: Lokaletilskud til de uniformerede korps i de fem kommuner

Kommune

Samlet
lokaletilskud til uniformerede korps

Gennemsnitligt
tilskud pr. medlem

Lokaletilskud til uniformerede korps pr. indbygger

København

kr. 2.421.710

kr. 459,61

kr. 3,88

Aarhus

kr. 1.536.736

kr. 338,56

kr. 4,45

Aalborg

kr. 2.146.664

kr. 579,99

kr. 9,97

Odense

kr. 1.356.748

kr. 621,86

kr. 6,64

Randers

kr. 729.940

kr. 590,57

kr. 7,46

Gennemsnitligt tilskud pr. medlem er baseret på det totale antal medlemmer af korpsene i kommunerne. Kilde: Tal er baseret på kommunernes indberetninger i forbindelse med undersøgelsen.

Ligheder på trods af rammelov
Selvom der er store forskelle på, hvordan de fem kommuners tilskudskriterier er sammensat og omfanget af den støtte, det munder ud i, er der samtidigt klare fællestræk både i kommunernes måder at sætte rammer for foreningslivet og i dialogen med de uniformerede korps.

På tværs af kommunerne er der fællestræk, som knytter sig til det særlige ved spejdere og FDF’ere for eksempel i forhold til, at der er taget højde for, at det skal være muligt at få tilskud til ture og hytter. Traditionerne blandt de uniformerede korps ser også ud til at afspejle sig i deres brug af kommunernes øvrige tilskudsmuligheder. De søger sjældent udviklingspuljerne, mens de flittigt bruger mulighederne for tilskud til kurser og uddannelse.

Selvom de deltagende kommuner oplever, at de uniformerede korps ikke stiller så mange krav til kommunerne, opleves de som aktive i samspillet mellem kommune og foreninger. I alle fem kommuner er der et børne- og ungesamråd, og de uniformerede korps er repræsenteret ind i de formelle råd og udvalg på området.

Et sidste væsentligt fællestræk er, at informanterne fra de uniformerede korps i undersøgelsen generelt er tilfredse med relationen til kommunerne og de støttemuligheder, de hver især har. De uniformerede korps virker til at have et meget pragmatisk forhold til kommunen og værdsætter de tilskud, de får. Når de skal arbejde med udvikling og har brug for konsulenthjælp, er de imidlertid mere tilbøjelige til at bruge deres interne netværk og deres landsorganisationer.

Undersøgelsen peger således ikke på, at nogle tilskudsmodeller er bedre end andre set fra de uniformerede korps’ perspektiv eller i forhold til aktivitetsniveauet på kommunalt plan, men kan bidrage med ny inspiration og viden om, hvordan kommunerne udmønter folkeoplysningsloven lokalt.

Kommentar

* påkrævet felt

*
*
*
Hvad er 5 gange 2?
*


Retningslinjer:
Du er meget velkommen til at kommentere denne artikel. Vifo forbeholder sig dog ret til at afvise kommentarer, som ikke holder sig inden for emnet eller overskrider grænserne for god debattone.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider, herunder vifo.dk, bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.

Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.