07.09.2021 /
Der er store forskelle på tværs af landets kommuner, når det handler om støtte til aftenskoleundervisning. Nogle kommuner får ikke brugt alle de penge, de har sat af til aftenskolerne, mens aftenskoler i andre kommuner ikke får hele det tilskud, som loven giver mulighed for. Vifos undersøgelse ’Folkeoplysningen i kommunerne’ peger på, at der er behov for en nuanceret diskussion af kommunernes støtte til aftenskoler.