Flere kommuner fører nu tilsyn via dialog og besøg

Da et bredt flertal i folketinget ændrede folkeoplysningsloven for at stoppe tilskud til antidemokratiske foreninger, indskærpede politikerne også kravene til kommunernes arbejde med at føre tilsyn med de foreninger, der modtager tilskud eller får anvist lokaler efter folkeoplysningsloven.

Tilsynskravene er – sammen med de nye krav om transparens – de områder, hvor loven har haft den største effekt, viser en evaluering, som Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) har lavet for Kulturministeriet.

Evalueringen er blandt andet baseret på resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse, der er sendt ud til alle landets kommuner, og svarene viser, at flere kommuner i dag fører tilsyn via besøg og dialog end tidligere.

Figur 1 viser de forskellige tilsynsformer, kommunerne har angivet at bruge før og efter lovændringen.

Figur 1: Tilsyn før og efter lovændringen (i pct.)

Kategorierne er baseret på kommunernes uddybende svar på de to spørgsmål: ”Hvordan var kommunens tilsynsprocedurer på folkeoplysningsområdet forud for lovændringen?” (før) og ”Hvordan er kommunens tilsynsprocedurer på folkeoplysningsområdet i dag?” (efter) n = 89 kommuner.

Resultaterne viser, at mange tilsynsformer bruges på cirka samme niveau som før lovændringen, men andelen af kommuner, som fører tilsyn via dialog, er steget fra 20 til 30 pct., mens andelen, der fører tilsyn via besøg, er steget fra 38 til 52 pct. Dialogen omfatter især samtaler med nystartede foreninger, mens besøgene omfatter både anmeldte og uanmeldte besøg hos foreningerne.

Tilsyn via gennemgang af foreningernes regnskaber er den mest udbredte tilsynsform både før og efter lovændringen. Det er dog meget forskelligt, hvor omfattende dette tilsyn er.

Mange kommuner har intensiveret tilsynet

Ses der mere overordnet på ændringerne i typen og omfanget af de kommunale tilsynsprocedurer ud fra kommunernes uddybende beskrivelser i spørgeskemaet, viser resultaterne (figur 2), at 39 pct. af kommunerne ikke har foretaget nogen ændringer.

Da samtlige kommuner også forud for lovændringen førte tilsyn på området, kan det dog ikke ses som et udtryk for, at disse kommuner ikke lever op til lovens bestemmelser.

Figur 2: Ændringer i de kommunale tilsynsprocedurer

Figuren bygger på en samlet kodning på baggrund af kommunernes uddybende svar på spørgsmålet om antallet og typen af tilsyn før og efter lovændringen samt kommunernes uddybende svar på spørgsmålet: ’Uddyb gerne hvilke eventuelle ændringer, I har foretaget i jeres tilsynsprocedurer som følge af lovændringen’. I enkelte tilfælde var det ikke muligt at placere kommunen i kategorierne ud fra deres svar. Disse er kodet som missing. n = 87.

De øvrige kommuner har enten ændret tilsynets omfang, typen af tilsyn eller begge dele. Mange kommuner har dermed intensiveret deres procedurer på forskellig vis.

Resultaterne viser derudover, at to tredjedele af kommunerne i dag har en risikobaseret tilgang, hvor foreninger udvælges til tilsyn ud fra en forventning om, hvor der kunne være potentielle problemer. Ofte er der dog tale om en kombination af forskellige procedurer for udvælgelse.

Krav til offentliggørelse håndteres forskelligt

Ændringen i folkeoplysningsloven har skærpet kravene til kommunerne om skabe større gennemsigtighed omkring, hvilke foreninger der modtager tilskud eller får anvist lokaler fra kommunen.

Kommunerne skal nu offentliggøre lister over foreninger, som modtager støtte eller anvises lokaler efter folkeoplysningsloven, samt foreninger, som har fået afslag på tilskud. Også tilskudsregnskaber for foreninger, der modtager støtte efter folkeoplysningsloven, skal offentliggøres.

Evalueringen viser, at kommunerne har grebet kravene om offentliggørelse an på forskellige måder, og det varierer også, hvor langt kommunerne er nået med at implementere de nye krav.

Foreningslister lægges oftest på hjemmesiden

Som det fremgår af figur 3 offentliggør de fleste kommuner lister over de foreninger, som har modtaget støttet eller fået anvist lokaler, ved at lægge dem på kommunens hjemmeside.

Andre kommuner offentliggør listerne gennem referater fra de lovpligtige § 35 stk. 2-udvalg, som skal sikre brugerinddragelsen på folkeoplysningsområdet. 15 pct. af kommunerne har endnu ikke offentliggjort listerne.

Figur 3: Offentliggørelse af foreningslister (i pct.)

Figuren viser kommunernes svar på spørgsmålet: ’Hvordan har kommunen implementeret kravet om offentliggørelse af foreningslister?’ n = 91 kommuner.

De uddybende svar fra spørgeskemaundersøgelsen viser, at kommunerne i vid udstrækning benytter deres respektive foreningsportaler og bookingsystemer til at offentliggøre foreningslisterne, og at offentliggørelsen via referater ofte sker i kombination med andre kanaler. For nogle kommuners vedkommende henviser offentliggørelsen via referater specifikt til afslag på tilskud.

Hver tredje kommune har ikke offentliggjort regnskaber

I forhold til at offentliggøre foreningernes tilskudsregnskaber har 30 pct. af kommunerne endnu ikke offentliggjort disse (figur 4). Det tyder på, at det har været mindre ligetil for kommunerne at implementere denne del af kravene.

Figur 4: Offentliggørelse af regnskaber (andel i pct.)

Figuren viser kommunernes svar på spørgsmålet: ’Hvordan har kommunen implementeret kravet om offentliggørelse af foreningernes tilskudsregnskaber?’ n = 91.

De kommuner, som endnu ikke har offentliggjort regnskaberne, angiver forskellige årsager i de uddybende svar til spørgeskemaet. Flere nævner, at de endnu ikke har et IT-system, som kan håndtere det, eller at de venter på udviklingen af en foreningsportal eller en ny hjemmeside.

En del af evalueringen bestod af casestudier i fire forskellige kommuner. De viser, at der flere steder har været uklarhed omkring kravene omkring offentliggørelse, samt hvordan de spiller sammen med GDPR-reglerne.