Idræts-, kultur- og fritidsforeninger ønsker at bidrage til de færøske lokalsamfund
Ifølge en ny undersøgelse har de færøske foreninger på idræts-, kultur- og fritidsområdet en stærk lokal forankring og ser sig selv som lokale samlingssteder. Foreningerne trives generelt godt og har et positivt syn på fremtiden, men mange foreninger finder det svært at tiltrække bestyrelsesmedlemmer og at konkurrere med andre fritidstilbud.
Det færøske foreningsliv spiller en stor rolle for fritidslivet gennem deres udbud af mange forskellige typer af aktiviteter for både børn og voksne. Det viser en række foreningers svar på en spørgeskemaundersøgelse, som er gennemført i forbindelse med en større undersøgelse af fritidslivet på Færøerne, og som giver indblik i foreningernes trivsel og rolle, og hvilke udfordringer de oplever i deres daglige virke.
Der er i forbindelse med undersøgelsen registreret i alt 253 foreninger inden for idræt, kultur og fritid. Set i forhold til indbyggertallet på Færøerne svarer det til, at der er 209 indbyggere pr. forening.
Der findes ikke fuldt sammenlignelige registreringer i Danmark, men i en nyere landsdækkende undersøgelse af folkeoplysningsområdet, som omfatter en stor del af foreningerne inden for idræt, kultur og fritid, var der gennemsnitligt 386 indbyggere pr. folkeoplysende forening i de danske kommuner.
Det tyder altså på, at der er en relativ høj foreningstæthed på Færøerne sammenlignet med Danmark. Det kan hænge sammen med de mange små bygdesamfund, og at befolkningstætheden er betydeligt lavere end i Danmark. På tværs af de danske kommuner ses en klar tendens til, at antallet af indbyggere pr. forening stiger med stigende befolkningstæthed.
Forskelle på idrætsforeninger og kultur- og fritidsforeninger
I undersøgelsen sondres der mellem to overordnede typer af foreninger: ’Idrætsforeninger’, der udgør 62 pct. af foreningerne i undersøgelsen og udbyder aktiviteter inden for idræt, sport, motion, dans eller bevægelse, og ’kultur- og fritidsforeninger’, der udgør 38 pct. og udbyder andre typer af aktiviteter som eksempelvis spejder, musik, teater og kor.
Der er en tydelig forskel i medlemstallet på tværs af foreningstyper. Idrætsforeninger har gennemsnitligt 158 medlemmer, mens gennemsnittet for kultur- og fritidsforeningerne er på 61 medlemmer. Også foreningernes aktivitetsniveau varierer på tværs af foreningstyper: Hvor størstedelen af idrætsforeningerne har aktiviteter flere gange om ugen, er det mest almindelige for kultur- og fritidsforeningerne at have aktiviteter én gang ugentligt.
Foreningerne ser sig selv som lokale samlingssteder
Når det gælder foreningernes syn på deres egen lokale rolle, lægger størstedelen af foreningerne stor vægt på at være et lokalt samlingssted. Derudover lægger mange foreninger vægt på at rekruttere medlemmer fra lokalsamfundet og at bidrage til lokalsamfundets udvikling.
Figur 1: Foreningernes syn på deres egen lokale rolle (pct.)
Figuren viser foreningernes svar på spørgsmålet ‘Hvor stor betydning har de følgende forhold for foreningens arbejde og relationer til lokalsamfundet (der hvor foreningen holder til)?’, angivet i andele (n=161-162).
I forhold til lignende danske undersøgelser, er det interessant, at en betydelig større andel af de færøske foreninger end de danske tillægger det meget stor betydning at bidrage til lokalsamfundets udvikling. Det gælder for 32 pct. af de færøske foreninger, mens det kun gælder for cirka hver tiende forening i lignende danske undersøgelser, som er gennemført i mange forskellige typer af kommuner.
Foreningernes syn på deres lokale rolle varierer alt efter, om de holder til i en bygd eller en by. På langt de fleste parametre lægger foreninger i bygder større vægt på deres lokale rolle end foreninger i byerne. Det gælder i særdeleshed i forhold til udsagnet om at bevare og udvikle lokalsamfundets traditioner, som 34 pct. af foreningerne i bygder tillægger meget stor betydning, mens den tilsvarende andel blandt foreninger i byerne er på 17 pct.
Tilfredshed med faciliteter men mangel på sociale samlingssteder
På trods af foreningernes fokus på at være et lokalt samlingssted, tyder undersøgelsen på, at ikke alle foreninger har den adgang til sociale samlingssteder for medlemmerne, som de kunne ønske sig. Adgang til et sådant sted i form af et cafeteria, et klubhus eller lignende er det parameter, flest foreninger er utilfredse med, når det gælder faciliteter. Som figur 2 viser, er under halvdelen af foreningerne tilfredse, mens 22 pct. er decideret utilfredse, og utilfredsheden er størst blandt idrætsforeningerne.
Ellers er der dog relativ udbredt tilfredshed med de faciliteter, foreningen benytter. Især er tilfredsheden stor, når det gælder de tidspunkter, foreningerne har lokaler til rådighed, samt mængden af tid i lokalet/faciliteten. Det hænger godt sammen med kortlægningen af fritidsfaciliteter, som viser en generelt god facilitetsdækning på Færøerne.
Figur 2: Tilfredshed med faciliteter (pct.)
Figuren viser foreningernes svar på spørgsmålet ‘I hvor høj grad er foreningen tilfreds med følgende forhold vedrørende faciliteter…?’, angivet i andele (n=138)
Konkurrencen med andre fritidstilbud kan være svær
For at belyse, hvilke typer af udfordringer foreningerne oplever, har de svaret på, hvor let eller svært de oplever en række forskellige elementer i deres dagligdag. Selvom borgerundersøgelsen viser, at der er et stort frivilligt engagement på Færøerne, finder mange foreninger det svært at skaffe frivillige i form af medlemmer til bestyrelsen.
Derudover er det interessant, at 42 pct. finder det svært eller meget svært at konkurrere med øvrige fritidstilbud. En mulig forklaring på dette kan være, at der er relativt mange foreninger på Færøerne set i forhold til antallet af indbyggere og dermed potentielle foreningsmedlemmer.
Figur 3: Oplevede udfordringer (pct.)
Figuren viser svarfordelingen til spørgsmålet ’Oplever I de følgende elementer i foreningens daglige virke som let eller svært?’, angivet i andele (n=135).
Der er nogle forskelle på tværs af foreningstyper, når det gælder oplevede udfordringer i hverdagen. Flere idrætsforeninger end kultur- og fritidsforeninger oplever udfordringer med at skaffe frivillige til bestyrelsen samt med lokaler og økonomi. Omvendt er der flest kultur- og fritidsforeninger, som oplever udfordringer med at konkurrere med andre fritidstilbud.
Foreningerne ser positivt på fremtiden
På trods af de oplevede udfordringer ser hovedparten af foreningerne lyst på fremtiden. Foreningerne blev bedt om at vurdere deres syn på fremtiden på en skala fra 1 til 7, hvor 1 er meget negativt, og 7 er meget positivt, og her placerede langt de fleste foreninger (78 pct.) sig i den positive ende af skalaen, mens blot 8 pct. har et negativt syn på foreningens fremtid.
Også når det gælder den forventede udvikling i medlemstallet, er billedet positivt (figur 4). Over halvdelen af foreningerne (59 pct.) forventer en stigning i antallet af medlemmer i de kommende fem år.
Idrætsforeningerne forventer i lidt højere grad end kultur- og fritidsforeningerne medlemsfremgang. På tværs af bygd og by forventer en lidt større andel af foreningerne i byerne medlemsfremgang. Overordnet set forventer kun en ganske lille andel af foreningerne et fald i medlemstallet.
Figur 4: Forventet udvikling i medlemstal (pct.)
Figuren viser svarfordeling til spørgsmålet ’Hvordan forventer du udviklingen vil være i foreningens medlemstal i de kommende fem år?’. Total og fordelt på foreningstype og geografi, angivet i andele (n=135) (Geografi n=132).
