Kommunerne skruer ned for støtten til folkeoplysning
Nye tal fra Dansk Folkeoplysnings Samråd viser, at kommunerne bliver ved med at spare på aftenskolerne. Formanden for samrådet, Per Paludan Hansen, kalder det et svigt og mener, at en revideret folkeoplysningslov bør sætte en bundgrænse for, hvor lidt kommunerne kan støtte.
En ny opgørelse fra Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) viser igen et fald i kommunernes støtte til den folkeoplysende voksenundervisning sammenlignet med de foregående år.
Tilskuddene faldt drastisk i 2003, efter at Folketinget ændrede tilskudsreglerne, men er siden fortsat nedad. Siden 2002 har aftenskolerne mistet 47,7 procent af den støtte, de modtager fra kommunerne, viser opgørelsen. Og bedømt på kommunernes budgettal for 2014 ligger støtten til at falde med 1,6 procentpoint sammenlignet med 2013.
Ifølge folkeoplysningsloven kan kommunerne give tilskud på op til en tredjedel af aftenskolernes udgifter til lønninger, men der er ingen minimumsgrænse. Derfor kan folkeoplysningen blive et nemt område at spare på, konkluderer DFS.
Der skal være en bundgrænse
Ifølge samrådets formand, Per Paludan Hansen, bør konsekvensen være en ændring af folkeoplysningsloven. Han mener, at kommunerne svigter folkeoplysningen, og Folketinget bliver nødt til at sætte en bundgrænse for, hvor lidt kommunerne kan støtte folkeoplysningen.
”I 2002 vedtog folketinget en række ændringer af folkeoplysningsloven, og blandt andet blev kommunernes tilskud til lærer- og lederlønninger sat ned fra mindst to tredjedele til maksimalt en tredjedel. Det vi foreslår konkret i forhold til en bundgrænse er, at tilskuddet skal ændres til mindst en tredjedel i en kommende ændring af loven,” siger Per Paludan Hansen til Videncenter for Folkeoplysning.
Han mener således, at det ville være godt for folkeoplysningen, hvis alle landets kommuner var forpligtede til at yde et minimumstilskud, da det vil sikre en bedre prioritering af området.
”Konsekvenserne af sådan en ændring er Kulturministeriet ved at regne på, men for de kommuner, der i forvejen ligger omkring 1/3-tilskud, vil det nok ikke kræve en stor økonomisk omprioritering,” siger Per Paludan Hansen.
”Men det er klart, at det kan blive dyrt for de kommuner, der har sparet helt i bund”.
Store kommunale forskelle
Opgørelsen fra DFS viser nemlig, at der er store kommunale forskelle på, hvor meget der ydes i støtte til den folkeoplysende voksenundervisning. Med 143 kr. pr. indbygger ligger Roskilde Kommune i toppen, mens Læsø Kommune ligger i bunden med blot 13 kr. pr. indbygger.
Men der er ikke bare tale om to ekstremer i hver sin ende af skalaen, hedder det i samrådets notat. De ti kommuner, der afsætter flest penge til formålet, bruger gennemsnitligt 108,2 kr. pr. indbygger, mens de ti kommuner i bunden i gennemsnit bruger 15,2 kr. pr. indbygger.
Opgørelsen viser samtidig, at ’Udkantsdanmark’ rammes særligt hårdt. I de 29 udkantskommuner ligger den gennemsnitlige støtte på 26 kr. pr. borger, mens de resterende kommuner gennemsnitligt afsætter 53 kr. pr. borger.