Vifo Artikel 17.03.2023

Ny undersøgelse: Stabilitet i Folkeuniversitetets lokalkomitéer trods ny struktur

Folkeuniversitetets lokalkomitéer spiller fortsat en central rolle for Folkeuniversitetets formål om at formidle forskningsbaseret viden til den brede befolkning – også uden for universitetsbyerne. Det viser en ny undersøgelse fra Vifo, som tager temperaturen på lokalkomitéernes virke – med særligt fokus på betydningen af den nye struktur for Folkeuniversitetet, som trådte i kraft i 2018.

I 2018 trådte en ny struktur for Folkeuniversitetet i kraft. I stedet for én samlet organisation styret af et fælles nævn består Folkeuniversitetet i dag af fem selvstændige enheder, der tilsammen har 81 tilknyttede lokalkomitéer, som hver især afholder lokale arrangementer (figur 1). Ud over ændringer i organisationsstrukturen medførte lovændringen også en ny model for fordelingen af statstilskud til området.

Hvor de fem enheder er lovbestemte, er komitéerne derimod organiseret som frivillige foreninger. Komitéerne beslutter selv, hvilken af de fem enheder de ønsker at være tilknyttet, og der er stor variation i antallet af tilknyttede komitéer på tværs af enhederne.

Figur 1: Folkeuniversitetets struktur i dag

I 2015 – forud for strukturændringen – gennemførte Vifo en undersøgelse af Folkeuniversitetet som organisation. Herunder blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt Folkeuniversitetets lokalkomitéer.

Som opfølgning har Vifo i en ny undersøgelse taget temperaturen på lokalkomitéerne i dag. Den opfølgende undersøgelse består af en spørgeskemaundersøgelse blandt landets 81 lokalkomitéer samt en interviewundersøgelse blandt de daglige ledere i de fem enheder.

Undersøgelsen fokuserer på relationen mellem komitéer og enheder, lokalkomitéernes aktiviteter og organisering og holdninger til den nye struktur.

Om Folkeuniversitetet

”Formålet med Folkeuniversitetets virksomhed er gennem folkeoplysende undervisnings- og foredragsvirksomhed at udbrede kendskabet til forskningens metoder og resultater samt fremme demokratiforståelse og aktivt medborgerskab.”

§ 46 i folkeoplysningsloven

Fire universitetsenheder og 81 lokalkomitéer står for at arrangere og afvikle undervisnings- og foredragsvirksomheden.

Lokalkomitéerne er organisatorisk tilknyttet enten én af de fire universitetsenheder eller Folkeuniversitetets Komitéstyrelse.

Tilfredshed med relationen mellem komitéer og enheder

Komitéerne er i vid udstrækning godt tilfredse med relationen til deres enhed: Tre fjerdedele af komitéerne erklærer sig enten ’meget tilfredse’ eller ’tilfredse’ med samarbejdet, mens 14 pct. er utilfredse. Den høje tilfredshed er i god overensstemmelse med, at komitéerne meget sjældent skifter tilhørsforhold. Geografi, gode relationer og tradition er vigtige faktorer for komitéernes valg af enhed.

Som figur 2 viser, omfatter samarbejdet mellem komitéer og enheder især den lovpligtige godkendelse af kurser og foredrag, som enheden er ansvarlig for. Derudover angiver 36 pct. af komitéerne, at de gennem enhederne får faglig sparring og inspiration til deres arrangementer.

Figur 2: Samarbejde mellem komitéer og enheder (pct.)

Figuren viser komitéernes svar på spørgsmålet: ”Hvilke samarbejdsrelationer er der mellem lokalkomitéen og den administrative enhed, den er tilknyttet?’” Komitéerne har haft mulighed for at sætte flere kryds. n=58.

Stabilt aktivitetsniveau og mange samarbejdsrelationer

Hvor der i 2015 blev registreret 80 komitéer, var antallet i 2022 81 komitéer. I perioden mellem undersøgelserne er der kommet nye komitéer til, mens andre er blevet nedlagt.

Når det gælder aktivitetsniveauet, viser undersøgelsen også en høj grad af stabilitet, hvis der ses bort fra coronaperioden. I 2014 havde komitéerne således samlet set 2.016 dobbelttimer på landsplan, og i 2019 lå antallet på 2.028.

Komitéerne oplevede, i lighed med andre typer af foreninger, et stort fald i aktivitetsniveauet i 2020 og 2021. Komitéernes svar på spørgeskemaet viser dog, at de fleste forventer et øget aktivitetsniveau i 2022, hvilket tyder på, at de er kommet godt igennem coronakrisen.

Komitéernes aktiviteter omfatter primært foredrag, men det samlede aktivitetsbillede omfatter også andre formater som f.eks. sommerkurser og temadage. 90 pct. af lokalkomitéerne afholder aktiviteter i samarbejde med andre aktører. Komitéerne samarbejder især med biblioteker, kulturelle foreninger og museer, men også med lokalhistoriske foreninger, kirker og andre typer af aktører.

Resultaterne viser, at samarbejdet især fylder meget for komitéer med et begrænset aktivitetsniveau. Komitéerne oplever generelt, at samarbejdet bidrager til øget synlighed og øget netværk i lokalsamfundet, samt giver mulighed for berøring med nye målgrupper.

Organisatoriske udfordringer fylder mest

Selvom undersøgelsen generelt giver indtryk af, at komitéerne trives, er der også udfordringer. Som figur 3 viser, har mange lokalkomitéer svært ved at tiltrække yngre kræfter til komitéernes styrelser og med generelt at finde medlemmer til styrelsen. Dette billede understøttes af, at medlemmerne i styrelserne er blevet ældre siden 2015-undersøgelsen.

Figur 3: Oplevede udfordringer (pct.)

 

Figuren viser komitéernes svar på spørgsmålet: ”I hvilken grad oplever du de følgende forhold som udfordrende for arbejdet i lokalkomitéen?” (n=45).

Det er dermed især organisatoriske forhold, der er svære for mange komitéer, mens de i mindre grad oplever udfordringer med forhold, der vedrører deres kerneaktiviteter – som f.eks. at finde lokaler, lokale samarbejdspartnere og relevante oplægsholdere.

Forskellige holdninger til den nye struktur

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at halvdelen af komitéerne overordnet set er tilfredse med den nuværende struktur, mens knap en femtedel af komitéerne er utilfredse. Der er lidt større utilfredshed blandt komitéerne i dag end i 2015-undersøgelsen.

Flere komitéer ønsker sig mere fællesskab og mere fælles profilering på landsplan, men der er ikke et ønske om at vende tilbage til den gamle struktur. Undersøgelsen tyder dog på, at strukturændringen samlet set har haft begrænset betydning for komitéernes daglige praksis.

Blandt enhederne er der udbredt tilfredshed med, at de nu hver især er selvejende institutioner. Selvbestemmelsen og muligheden for frit at kunne samarbejde på tværs i det omfang, det giver mening, er vigtig for dem.

Lederne er glade for ikke længere at skulle agere under den tidligere nævnskonstruktion, og universitetsenhederne sætter derudover pris på en mere simpel organisationsstruktur lokalt. Også i Komitéstyrelsen er der tilfredshed med strukturen, men også et ønske om en form for fælles profilering, der kan styrke Folkeuniversitetets identitet på landsplan, hvilket er i tråd med flere af komitéernes ønsker.

Når det gælder forvaltningen af den nye tilskudsmodel og fordelingsnøgle, der trådte i kraft samtidig med den nye struktur, er der større variation i enhedernes holdninger. Nogle oplever det som en udfordring, at forvaltningen af modellen ikke animerer til aktivitetsudvikling, mens andre understreger fordelen ved en større budgetsikkerhed end tidligere.

Lokalkomitéerne i fremtiden

Undersøgelsen tyder samlet på, at Folkeuniversitetets lokalkomitéer er kommet godt igennem både strukturændringer og coronakrise. Det ses både på aktivitetsniveauet og på antallet af komitéer, men også på, at der fortsat er en meget stærk opbakning til Folkeuniversitetets formål blandt komitéerne: De lægger stor vægt på deres egen rolle i forhold til vidensformidling og oplysning til den brede befolkning uden for universitetsbyerne.

Hvis lokalkomitéerne skal bevare og udvikle denne rolle, kan det dog være vigtigt at adressere generationsudfordringen, som presser mange komitéer i dag. Fokus på rekruttering er derfor et centralt udviklingspunkt for fremtiden – og det er også et område, hvor enhederne potentielt kan støtte yderligere op om komitéerne.

Derudover kan det være interessant at overveje, om der kan gøres mere for at etablere lokalkomitéer i endnu flere af landets lokalsamfund. Det er relativt let at oprette en komité: Man skal etablere sig på en stiftende generalforsamling, nedsætte en bestyrelse på minimum tre medlemmer og koble sig til en enhed, som skal godkende komitéens vedtægter. Men derudover kan komitéen blot gå i gang med at arrangere lokal forskningsformidling, og der er en veletableret struktur for, at enhederne tager sig af den del af administrationen, som handler om løn og rejsegodtgørelse til oplægsholderne.

I det lys kan det undre, at der ikke findes endnu flere komitéer, end det er tilfældet i dag. Skyldes det manglende interesse, eller kan det også skyldes manglende kendskab til mulighederne for at oprette en lokalkomité? Eksempelvis kan man forestille sig, at det mange steder kunne være oplagt at oprette en lokalkomité i tilknytning til et af landets mange forsamlingshuse, borgerhuse, kirker eller andre faciliteter, hvor der er mulighed for at afholde arrangementer – måske i samarbejde med det eksisterende foreningsliv. 

Om undersøgelsen

Undersøgelsen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt landets 81 lokalkomitéer, som er gennemført i perioden maj-oktober 2022. 58 lokalkomitéer har bidraget til undersøgelsen (helt eller delvist). Det svarer til 72 pct.

I samme periode blev der gennemført kvalitative interviews med lederne i de fem enheder med fokus på relationen til komitéerne og på ledernes erfaringer med den nye struktur for Folkeuniversitetet.

Download rapporten

Talere på en scene
Vifo Udgivelse marts 2023
Folkeuniversitetets lokalkomitéer

Læs lignende nyheder

Kvinder smiler
Vifo Artikel 13.04.2018
Ny struktur for Folkeuniversitetet vedtaget i Folketinget
Kvinder dyrker yoga
Idan Vifo Artikel 07.10.2022
Frygt for at nye regler for moms på undervisning vil skabe konkurrenceforvridning
Personer sidder i klasselokale. Foto: GettyImages/skynesher
Vifo Artikel 22.03.2022
Vifo vil undersøge livet i Folkeuniversitetets lokalkomitéer
Christianborg
Vifo Idan Artikel 07.12.2021
Penge til Kulturens Analyseinstitut, Folkeuniversitetet og esport på ny finanslov

Læs mere om Folkeuniversitetet

Forelæsning på folkeuniversitetet
Vifo

Fakta om Folkeuniversitetet