Nyt inspirationskatalog giver anbefalinger til amatørkulturens arbejde med at inkludere ensomme børn og unge

I Amatørernes Kunst & Kultur Samråd (AKKS) har man et ønske om, at flere børn og unge, som er ensomme eller ikke trives, bliver en del af teatre, kor, orkestre og lignende amatørkulturforeninger. Derfor har AKKS som led i projektet ’Spil med’ interviewet både børn, unge og voksne medlemmer, forældre, frivillige og lærere for at undersøge, hvad der i første omgang motiverer børn og unge til at opsøge foreningerne og dernæst, hvad foreningerne kan gøre for at understøtte og fastholde de unge i de kreative miljøer.

”Både klassisk musik, gardere og teatre modtager mange nye deltagere, som er mindre børn. Særligt teatre oplever desuden en tilgang af ældre unge. Men alle genrer oplever imidlertid et frafald i de første år,” står der i introduktionen til et nyt inspirationskatalog, som AKKS netop har udgivet.

Kataloget indeholder derfor en række konkrete forslag og redskaber, som skal ruste de frivillige i amatørkulturen til at kunne være med til at styrke det sociale og organisatoriske aspekt i foreningslivet. Forslagene er lavet af antropolog Tine Sønderby, som har besøgt forskellige foreninger og foretaget interviewene.

Den gode velkomst er vigtig for de nye medlemmer

I forlængelse af interviewene er hun kommet frem til forskellige elementer, som kan have betydning for børn og unges motivation og lyst til at blive i foreningen. Det handler blandt andet om, hvordan man bliver modtaget som ny.

Et forslag går derfor på, at man får tildelt en ’storebror’, ’storesøster’ eller ’makker’, som kan hjælpe med at introducere den nye til aktiviteten, men i lige så høj grad give opbakning, hvis den nye tvivler på sig selv eller har lyst til at give op.

”De første år er fulde af udfordringer, og særligt for generte, tilbageholdende børn er det en god idé med en fast støtte, de kan henvende sig til, og som de kender. Det kan være en god idé netop at kalde det en bror eller søster, fordi det signalerer forbindelse og er et ord, alle børn kender,” skriver Tine Sønderby i kataloget.

Hun foreslår desuden, at man kan lave en ’søskende-’ eller ’makker-dag’, hvor man laver sociale ting sammen og lærer hinanden bedre at kende.

Foreninger bør samarbejde med omverdenen

Foreningerne kan imidlertid ikke kan nøjes med at fokusere på at skabe fede aktiviteter for dem, der allerede kommer, mener Tine Sønderby. Hvis man vil have fat i børn og unge fra udsatte positioner eller fra familier med et lille økonomisk råderum, handler det i lige så høj grad om, at man får fjernet forhindringer og åbnet døren for dem. 

Her foreslår Tine Sønderby, at man først og fremmest orienterer sig om situationen i den kommune, man er placeret i, fordi der mange steder findes kommunale støtteordninger som fritidspas eller initiativer som Broen, der støtter børns fritidsaktiviteter økonomisk. 

Derudover er der en rekrutteringsmulighed i at udvikle et ’Åben Skole’-forløb med folkeskoler i lokalområdet.

”Det er er en mulighed for at skabe kontakt til mange forskellige børn i lokalområdet – også børn, som ikke vidste, de elskede at spille musik eller teater eller være i en garde,” skriver Tine Sønderby.

Sang, musik og andre kreative aktiviteter dyrkes af børn og unge med dårlig trivsel

Spørger man senioranalytiker i Videncenter for Folkeoplysning (Vifo), Malene Thøgersen, kan det give god mening, at netop amatørkulturen forsøger at tiltrække flere børn og unge, som ikke trives godt. En tidligere undersøgelse fra Vifo tyder nemlig på, at denne type aktiviteter har et særligt potentiale.

I undersøgelsen ’Danskernes fritidsvaner 2020’ har Vifo undersøgt sammenhængen mellem trivsel og deltagelse i fritidsaktiviteter. Undersøgelsen viser, at der er en sammenhæng mellem børn og unges generelle trivsel og de fritidsaktiviteter, de dyrker. Børn og unge med høj trivsel er mere tilbøjelige til at dyrke idræt, mens de børn og unge, der trives dårligst, er mere tilbøjelige til at dyrke fritidsaktiviteter som sang, musik, spejder og andre kreative aktiviteter.

Undersøgelsen siger ikke noget om, i hvilken retning de fundne sammenhænge går, og om det er deltagelsen i aktiviteter, der påvirker trivslen, eller om det er trivselsniveauet, som har betydning for, hvilke aktiviteter man vælger.

”Men tendenserne i undersøgelsen tyder dog klart på, at man inden for nogle typer af fritidsaktiviteter, som for eksempel hører hjemme i amatørkulturforeninger, også er i stand til at nå ud til grupper, der trives mindre godt,” siger Malene Thøgersen.

”Derfor kan det give god mening for amatørkulturen at fokusere endnu mere på denne målgruppe og indsatsen omkring den,” slutter hun.