Vifo

Folkeuniversitetet - Én organisation, mange virkeligheder

Videncenter for Folkeoplysning har sat Folkeuniversitetet under lup og undersøgt organisationens udvikling, økonomi, deltagere og aktiviteter samt Folkeuniversitetets helt særlige organisering og struktur. Undersøgelsen er en del af Vifos arbejde med at skabe indsigt i folkeoplysningens forskellige hovedområder.

Folkeuniversitet har siden sin etablering i 1898 har haft til formål at udbrede kendskabet til forskningens metoder og resultater til den brede voksne befolkning gennem foredrag og kurser. Igennem disse godt og vel 100 år er der imidlertid sket meget med Folkeuniversitetet som organisation.

I dag er Folkeuniversitetet en lovbestemt statsstøttet organisation, der har sit eget kapitel i folkeoplysningsloven. Både i forhold til organiseringen, støttestrukturerne og det meget eksplicitte formål adskiller Folkeuniversitetet sig fra de øvrige aktører på folkeoplysningsområdet.

Med projektet ’Folkeuniversitetet - Én organisation, mange virkeligheder’ har Vifo sat Folkeuniversitetet under lup. Undersøgelsen er en del af Vifos grundlæggende arbejde med at skabe indsigt i de enkelte hovedområder under folkeoplysningen.

Blandt de mest centrale fokuspunkter i undersøgelsen er de følgende: 

  • At skabe indblik i de centrale historiske udviklingstræk, der Videncenter har betydning for Folkeuniversitetet som organisation i dag.
  • At belyse Folkeuniversitetets udvikling i forhold til økonomi, deltagertal og aktivitetsniveau fordelt på de enkelte enheder i organisationen.
  • At belyse Folkeuniversitetets særlige organisering og struktur samt diskutere betydningen af denne for Folkeuniversitetets virksomhed.
  • At sætte fokus på lokalkomitéernes udvikling og rolle i Folkeuniversitetet i dag med særlig fokus på komiteernes potentialer og udfordringer.

Undersøgelsen bygger på materiale udleveret af Folkeuniversitetet, kvalitative interviews med nøglepersoner fra de respektive dele af organisationen samt en spørgeskemaundersøgelse blandt Folkeuniversitetets lokalkomitéer.

Download rapporten

Voksne til undervisning. Foto: Folkeuniversitetet i Aalborg
Vifo Udgivelse november 2015
Folkeuniversitetet - Én organisation, mange virkeligheder

Læs nyheder om temaet

Fyldt sal på Aarhus Folkeuniversitet
Vifo Tema

Folkeuniversitetet