Vifo Artikel 22.10.2019

Konference om udsathed og mistrivsel blandt unge

Center for Ungdomsforskning inviterer til konference om udsathed og mistrivsel blandt unge med fokus på, hvordan og om unges velbefindende hænger sammen med vilkår og forandringer i nutidens samfund og ungdomsliv.

Nøgleord: Debat Unge

Center for Ungdomsforskning inviterer til konference med fokus på, hvordan og om vilkår og forandringer i nutidens samfund og ungdomskultur hænger sammen med udsathed og mistrivsel blandt unge. Baggrunden for konferencen er Center for Ungdomsforsknings nye projekt, ’Ny udsathed’, som er et samarbejde med Det Obelske Familiefond. Projektet og dermed konferencen kaster blikket på de aktuelle og centrale tematikker i ungdomskulturen og samfundet – blandt andet præstationskultur, polarisering, uddannelse og arbejdsmarked.

Målet med konferencen er desuden at forsøge at skabe en forståelse for og debattere årsager til unges udsathed, til trods for at Danmark er et af verdens rigeste lande, og som for mange er et land lig med privilegier og mange muligheder.For at belyse ovenstående tager konferencen afsæt i forskningsprojektets første vidensprodukt, som er en interviewbog med 11 forskere. Følgende forskere og bidragsydere til bogen holder oplæg og faciliterer debatsektioner:

  • Noemi Katznelson, Centerleder ved Center for Ungdomsforskning, om ’Ny udsathed blandt unge – hvad er på spil?’
  • Andersen Petersen og Morten Ejrnæs, lektorer på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde ved Aalborg Universitet, samt Mette Pless, lektor ved Center for Ungdomsforskning, om ’Hvad er udsathed, og hvor er den på vej hen?’
  • Jesper Dessau, konsulent ved Psykiatriens Informationscenter, i samtale med to unge om erfaringer med udsathed og mistrivsel
  • Line Lerche Mørck, professor MSO ved DPU/Aarhus Universitet, Signe Fjordside, ph.d.-stipendiat ved RUC, og Anne Görlich, adjunkt ved Center for Ungdomsforskning om ’Hvordan arbejder vi med udsathed blandt unge i dag?’.

Konferencen ’Ny udsathed’ finder sted mandag den 25. november 2019 fra klokken 9.00-15.30 på Københavns Professionshøjskole, Campus Carlsberg, Humletorvet 3, København V.Der er ti gratis pladser efter først til mølle-princippet til medlemmer af Foreningen Center for Ungdomsforskning. Herefter er prisen 2.095 kroner (inklusive moms). For ikke-medlemmer er deltagerprisen 2.620 kroner (inklusive moms). Med i prisen er forplejning i løbet af dagen. Tilmeldingsfristen for både medlemmer og ikke-medlemmer er onsdag den 20. november 2019.

Læs mere