82 pct. af højskolerne gik online under coronanedlukningen

Under coronapandemien blev e-læring udbredt på skoler og uddannelser, og også mange danske højskoler tyede til internettet, efter de i marts måtte sende eleverne hjem for at begrænse smitten med coronavirus. Nu fortæller en ny rapport fra Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) mere om, hvad der skete, da højskolerne blev digitale for en stund.

Rapporten er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, der blev sendt til forstanderne på 75 højskoler i juni, lige efter de var blevet åbne for elever igen.

64 højskoler besvarede spørgeskemaet helt eller delvist, og resultaterne viser, at 82 pct. af højskolerne gennemførte pædagogiske onlineaktiviteter for de hjemsendte elever på Facebook, Zoom eller andre digitale platforme, primært fordi de gerne ville bevare kontakten til eleverne og havde både et håb og et ønske om, at eleverne snart kunne komme tilbage og fortsætte deres højskoleophold.

Morgensamling og fællestimer gik digitalt

Onlineundervisning er et radikalt brud med højskolernes traditionelle undervisningsform, og der var generelt meget lidt erfaring med at lave onlineaktiviteter. Alligevel forsøgte hver fjerde højskole helt eller delvist at opretholde deres normale skema fra distancen. Flertallet af højskolerne peger dog på, at hverken aktiviteternes type (f.eks. fag) eller omfang (f.eks. timetal) har været muligt at overføre til en online virkelighed. En del højskoler fandt det heller ikke meningsfuldt at forsøge at videreføre højskolen i sin normale form.

I stedet lagde mange højskoler vægt på at omsætte traditionelle højskoleaktiviteter som morgensamlinger, fællestimer, hovedfagsundervisning og vejledning til digitale formater. 80 pct. af højskolerne svarer også, at de aktiviteter, de lavede under coronanedlukningen, ikke adskilte sig markant fra, hvad de normalt ville lave på højskolen. Flere steder blev der dog eksperimenteret med at lave småfag, der egnede sig særligt til online formidling, eller øvelser, der udnyttede, at eleverne var et andet sted end på højskolen.

En anden vigtig del af højskolelivet er det samvær, som særligt knytter sig til kostskoleformen. Også her forsøgte højskolerne i et vist omfang at overføre traditionelle højskoleaktiviteter som fællesmøder, aktiviter sat i gang af eleverne og sociale aktiviteter til et online fora. Undersøgelsen viser dog også, at højskolerne primært fokuserede mere på undervisning end samværsaktiviteter, da disse var sværere at lykkedes med online.

Et svingende engagement og et stærkt fællesskab

På de fleste højskoler var det dog svært at holde det digitale aktivitetsniveau oppe, efterhånden som ugerne gik. For det første måtte mange højskoler sende en del eller alle undervisere hjem på lønkompensation efter nogle uger. For det andet faldt elevernes interesse for at deltage i onlineaktiviteter efter de første par uger, fordi det var svært for dem at blive ved med at føle sig som højskoleelever, efter at de var taget hjem og blev optaget af andre ting.

”Vi lagde hårdt ud med stor opbakning, men som tiden gik, faldt eleverne fra, og vi skar undervejs ned på omfanget,” som en højskoleforstander skriver i spørgeskemaet.

Endelig havde det også betydning for aktivitetsniveauet, at online undervisning var helt nyt for lærerne på højskolerne, hvor undervisning og samvær normalt er tæt knyttet til nærværet i det fysiske møde mellem lærere og elever.

Senioranalytiker i Vifo, Rasmus Kolby Rahbek, er medforfatter til analysen, og hans vurdering er, at mange af højskoleforstanderne føler, at de trods alle udfordringerne alligevel kom nogenlunde helskindet igennem at lave onlineaktiviteter i en kaotisk periode.

En væsentlig grund til, at det har fungeret, er, at højskolerne i de fleste tilfælde havde nået at opbygge et højskolefælleskab med og mellem eleverne, inden de blev sendt hjem. Højskolernes erfaring med onlineaktiviteterne er således i høj grad bundet op på, at der allerede eksisterer et vist kendskab – både i form af at højskolen kender eleverne, og eleverne kender højskolen.

”Denne erfaring af fællesskabet og højskolen i sin normale tilstand har været afgørende for, at det overhovedet har været muligt at videreføre noget, der kunne minde om en højskole. Ikke mindst i forhold til at inddrage elever i onlineaktiviteter,” siger Rasmus Kolby Rahbek.

Digitale aktiviteter kan nå nye målgrupper

74 pct. af højskoleforstanderne erklærede sig helt enige, da de blev spurgt, om onlineaktiviteterne under nedlukningen har vist, at højskolen ikke kan digitaliseres. Men undersøgelsen viser samtidig, at omkring halvdelen af højskolerforstanderne også mener, at forårets erfaringer har åbnet nye muligheder for højskolerne.

Blandt højskolerne var der flere, der fik kontakt til andre målgrupper gennem arrangementer som foredrag, debat og eller højskolesang, der blev lagt online. Arrangementer, der foregik online, skabte også kontakt til gamle elever fra højskolen, ligesom kommende elever kunne få et indblik i undervisningen ved at deltage i onlineaktiviteter.

”Højskolen er som skoleform traditionelt kendetegnet ved en stor tilpasningsevne. Det gælder ikke mindst højskolens evne til over tid at inddrage nye elevgrupper, fagområder og praksisformer, og stadig tænke disse som en del af højskolen som helhed. Jeg vil ikke blive overrasket, hvis vi på baggrund af forårets erfaringer i fremtiden vil se flere højskoler, der forsøger sig med online aktiviteter, også når højskolen ikke lige er lukket på grund af corona,” siger Rasmus Kolby Rahbek.