Aftenskolernes stabile niche er udfordret

(Opdateret 22. september 2014)

Aftenskolernes økonomiske situation er blevet udfordret over de seneste årtier. Kommunernes tilskud har været støt faldende over tid, og især Folketingets ændring af tilskudsreglerne fik drastiske konsekvenser for tilskuddene i 2003, som det fremgår af figur 1. I faste priser er tilskuddet faldet med cirka 60 pct.

Herudover er antallet af de støtteberettigede undervisningstimer i de fem store landsdækkende forbund (FOF, AOF, LOF, DOF og NetOp) faldet med 24 pct. ifølge Oplysningsforbundenes Fællesråd.

Den økonomiske udvikling og faldet i støtteberettigede undervisningstimer har dog tilsyneladende ikke haft konsekvenser for aftenskolernes popularitet i befolkningen opgjort på, hvor stor en andel der benytter sig af aftenskoletilbud. En gennemgang af kulturvaneundersøgelserne, der siden 1993 har spurgt til befolkningens aftenskoledeltagelse, viser, at 8 pct. af befolkningen i både 1993, 1998 og 2012 angav at deltage i aftenskoleundervisning trods faldende tilskud.

Metodiske usikkerheder eller effektivisering af aftenskolernes tilbud?

En del af forklaringen på den stabile tilslutning kan måske tilskrives en mere løs formulering af spørgsmålet i kulturvaneundersøgelsen fra 2012, hvor man blot har spurgt til, om befolkningen har deltaget i aftenskoleundervisning inden for de seneste 12 måneder. I 1993 og 1998 skulle man angive, om man gik til aftenskoleundervisning på tidspunktet for besvarelse af spørgeskemaet, hvilket muligvis har ført til en større andel af aktive brugere i 2012.

Omvendt har befolkningen gennemgået en demografisk vækst, så opgjort i personer svarer de 8 pct. i 2012 til 23.000 flere aftenskoledeltagere end i 1993 altså en underliggende vækst i aktiviteterne på trods af dalende tilskud og aktivitetstimer.

Man kan derfor også forestille sig, at reduceringen i tilskud har nødvendiggjort en rationalisering af tilbuddene, så flere deltagere nu er samlet på færre hold. Eller at karakteren af aftenskoleundervisning kan have ændret sig fra længerevarende forløb til at været præget af kortere endags- eller aftenarrangementer. Sådanne plausible forklaringer møder man i aftenskolekredse, men de præcise årsager bag den stabile tilslutning kan man endnu gisne om.

Figur 1: Den stabile tilslutning er fastholdt trods faldende offentlige tilskud

Andelen af befolkningen, som har deltaget i aftenskoleundervisning har ifølge Kulturvaneundersøgelsen ligger konstant på 8 pct. i 1993, 1998 og 2012 trods et markant fald i de samlede kommunale tilskud til folkoplysende voksenundervisning (i faste 2012-priser)* (Kilde: Danmarks Statisktik).

De ældre kvinders mødested

Et nærmere blik på aftenskoledeltagerne viser, at kvinder dominerer på aftenskolebænkene med over dobbelt så stor en tilslutning som blandt mændene (se figur 2). Kønsfordelingen har nærmest været uændret mellem 1993 og 2012.

Men samtidig er der i samme periode sket en markant aldersmæssig forskydning fra en gennemsnitsalder på 45,8 år i 1993 over 46,5 år i 1998 til 57,8 år i 2012. Aldersfordelingerne er vist i figur 3.

Man kunne fristes til at spørge, om aftenskoledeltagerne i 2012 stort set er de samme som i 1993, og om dette i så fald vil medføre dalende aftenskoletilslutning i takt med, at den nuværende generation af aftenskoleglade kvinder afløses af nye?

Figur 2: Kvinderne dominerer aftenskolerne

Figuren viser andele af befolkningen, som har deltaget i aftenskoleundervisning i 1993, 1998 og 2012. Opdelt på køn (Kilde: Kulturvaneundersøgelserne).

Figur 3: Kursisterne bliver ældre

Figuren viser andele af befolkningen i forskellige aldersgrupper, der har deltaget i aftenskoleundervisning. Opdelt på årstal (Kilde: Kulturvaneundersøgelserne).

Aftenskoler samler sociale lag

Mens køns- og aldersprofilen på aftenskoledeltagerne ser ud til at være meget snæver, er der omvendt en stor mangfoldighed i forhold til deltagernes sociale baggrund.

Hverken uddannelse eller indkomst øver indflydelse på tilbøjeligheden til at gå i aftenskole. På det punkt adskiller aftenskolerne sig fra de fleste andre kulturområder, hvor der ofte er større interesse for aktiv deltagelse blandt befolkningsgrupper med længerevarende uddannelser.

En medvirkende forklaring kan være, at de primære aftenskoledeltagere er ældre kvinder, hvor videregående uddannelse ikke har været normen for den nuværende generation. Det bliver derfor interessant at følge, om den sociale profil vil ændre sig med de kommende generationer, eller om aftenskolerne har en særlig opskrift på at ’udligne sociale forskelle’.

Behov for en skærpet nicheprofil eller et bredere fodfæste?

Hvis ikke nye generationer finder samme interesse for aftenskolerne, står aftenskolerne under alle omstændigheder over for nogle store og interessante strategiske udfordringer i de kommende år.

Ønsker aftenskolerne f.eks. at (for)blive ’eksperterne’, når det gælder om at nå ud til det ældre kvindelige segment? Og hvad vil det kræve at fastholde eller vinde interessen blandt kommende generationer af kvinder? Eller ønsker man at ændre på den nuværende selvforståelse og image ved at bejle til nye og bredere målgrupper?

Tallene lægger også op til nogle interessante politiske diskussioner om demokratiforståelsen i folkeoplysende voksenundervisning. Er aftenskolerne et ’lukket selskab’ for en lille niche af interesserede, eller kan man opfatte dem som et meningsgivende tilbud til et segment af befolkningen, som passer mindre godt ind i andre sammenhænge? F.eks. domineres de danske idrætsforeninger (stadig) af mændene, selvom kvinderne efterhånden også dér er godt repræsenteret.

Grundige undersøgelser af aftenskoledeltagernes profil, ønsker og behov er en mangelvare på nuværende tidspunkt, men sådanne tal vil bidrage med central viden i forhold til det forestående arbejde for aftenskolerne.

* Tilskuddene er omregnet til faste 2012-priser ud fra Danmarks Statistisk forbrugerprisindeks. Fordelinger af aftenskoledeltagere er baseret på oplysninger fra Kulturvaneundersøgelserne i 1993, 1998 og 2012. Faste 2012-priser af udregnet ved at tage løbende priser for givent år og dividere med indeks for givent år (indekseringsår: 2012).