Fakta om daghøjskoler
Daghøjskolerne tilbyder folkeoplysende og beskæftigelsesfremmende voksenundervisning i et højskolemiljø med fokus på den enkeltes læring.
En daghøjskole er en uafhængig, selvejende institution, som tilbyder voksenundervisning med et folkeoplysende og beskæftigelsesfremmende sigte. Deltagerne er primært ledige, men alle andre voksne kan også tage del i undervisningen mod et deltagergebyr.
Aktiviteterne foregår typisk i dagtimerne og spænder over en bred vifte af fag som for eksempel kunst og design, musik, idræt og sprog. Der tages som regel udgangspunkt i den enkelte deltager eksempelvis med henblik på at hjælpe vedkommende videre i beskæftigelse. Undervisningen forløber over flere uger i 20-30 timer om ugen, hvormed den adskiller sig fra aftenskoleundervisning, som en kursist ofte følger færre timer ad gangen.
I 2021 fandtes der 17 daghøjskoler i Danmark. Blandt disse er 13 medlemmer af Daghøjskoleforeningen. Samtidig er de fleste daghøjskoler også medlemmer af et af de tre landsdækkende oplysningsforbund, der for tiden organiserer daghøjskoler: AOF Danmark, Dansk Oplysnings Forbund (DOF) og Fora.
Daghøjskoleforeningens 13 medlemsskoler havde i 2020 ca. 960 årselever. Én årselev er lig med 40 deltageruger (uafhængigt af antallet af timer om ugen).
Daghøjskoleforeningens medlemsskoler havde dermed i gennemsnit 74 årselever pr. skole i 2020. I 2015 havde daghøjskoleforeningens medlemmer i gennemsnit 84 årselever pr. skole og 2005 havde de i gennemsnit 57 årselever pr. skole.
Daghøjskolen opstod i slutningen af 1970’erne på baggrund af et ønske om højere uddannelsesniveau i befolkningen og for at imødekomme den stigende arbejdsløshed. Men den seneste årrække er antallet af daghøjskoler faldet markant. Mens der ifølge Undervisningsministeriet var 184 daghøjskoler i Danmark i 1995, var der i 2021 blot 17 formelt organiserede daghøjskoler tilbage, hvoraf næsten 3/4 ligger i Københavnsområdet, Aarhus og Aalborg.
Tilskud til daghøjskolerne
Faldet i antallet af daghøjskoler er især sket, efter Lov om Daghøjskoler blev ophævet i 2002 på baggrund af et politisk ønske om en mere direkte erhvervsrettet arbejdsmarkedspolitik. Det fastsatte statstilskud blev fjernet, og det blev i stedet op til kommunerne selv at fastsætte støtten til daghøjskolernes aktiviteter, jf. folkeoplysningslovens §45a. Opgørelser fra Danmarks Statistik viser, at der i 2020 var seks kommuner, der yder støtte til daghøjskoler efter folkeoplysningslovens §45a: København, Frederiksberg, Hvidovre, Esbjerg, Aarhus og Herning. Derudover ligger der daghøjskoler i Randers kommune og Faxe kommune. Kommunernes tilskud kan ud over folkeoplysningsmidler også komme fra beskæftigelsesfremmende midler.
De kommunale tilskud efter folkeoplysningsloven har været faldende, siden statsstøtten blev fjernet. I perioden fra 2002 til 2020 faldt det med 50 pct. fra 77 til 38,7 mio. kroner (i faste 2020-priser), men har siden 2010 ligget stabilt omkring 40 mio. kroner.
Figur 1: Det samlede kommunale tilskud til daghøjskoler i mio. kr. for perioden 2002-2020
Note: Tilskuddet er opgjort i faste 2020-priser. Kilde: Kommunale regnskaber, Danmarks Statistik, REGK31, konto 3.38.77.
Siden midten af 1990’erne er andelen af kommuner, der yder tilskud til daghøjskoler, også faldet samlet set. Som det ses nedenfor, er andelen overordnet set faldet fra 25 pct. af kommunerne i 1995 til 6 pct. i 2017. Især ses et markant fald fra 2002 til 2003 efter statsstøtten blev fjernet.
Figur 2: Andelen af kommuner, som har ydet støtte til daghøjskoler for perioden 1995-2017
Bemærk: Figuren viser andelen af kommuner, som yder støtte til daghøjskoler, hvilket kan være årsagen til den voksende andel i 2007, hvor landets 271 kommuner ved kommunalreformen blev lagt sammen til 98. I perioden 1995-2002 var antallet af kommuner 275, i 2003-2005 271, i 2006 270 og fra 2007 som nævnt 98 kommuner. Kilde: Kommunale regnskaber, Danmarks Statistik. REG31 og REGK31 omregnet til andele.
Siden kommunalreformen i 2007 er andelen af kommuner der yder støtte til daghøjskolerne faldet fra 20 pct. til 6 pct. i 2020.
Figur 3: Andelen af kommuner, som har ydet støtte til daghøjskoler for perioden 2007-2020
Bemærk: Figuren viser andelen af kommuner, som yder støtte til daghøjskoler i perioden 2007-2020, efter folkeoplysningslovens §45a. Kilde: Kommunale regnskaber, Danmarks Statistik. REG31 og REGK31 omregnet til andele.
Hvad er en daghøjskole?
Vifo har kategoriseret daghøjskoler på følgende måde:
- En uafhængig, selvejende institution (og ikke en forening som f.eks. aftenskolen)
- Kan modtage kommunalt tilskud jf. folkeoplysningslovens kapitel 12a
- Er registreret som daghøjskole i Undervisningsministeriets institutionsregister
- Er aktive med kursustilbud
- Tilbyder jf. §2 i Daghøjskoleforeningens vedtægter undervisning, der:
- Forholder sig til samfundsmæssige og eksistentielle vilkår
- Styrker deltagernes personlige kompetencer
- Forbedrer deres muligheder i forhold til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet
- Foregår i et folkeoplysende læringsmiljø, præget af helhed og sammenhæng
- Forholder sig til samfundsmæssige og eksistentielle vilkår