Vifo

Folkeoplysning på lyd

I en ny podcastserie ’Folkeoplysning på lyd’ sætter Videncenter for Folkeoplysning fokus på folkeoplysningen i Danmark. I fem afsnit dykker Vifos direktør, Troels Rasmussen, ned i folkeoplysningens historie sammen med forskellige aktører og ser nærmere på, hvor folkeoplysningen står netop nu, og hvor den skal hen i fremtiden.

Danmark er på mange måder et folkeoplysningsland, og hver dag deltager mange danskere i folkeoplysende aktiviteter. Det kan være som kursist på et aftenskolekursus i madlavning, som højskole- eller efterskoleelev, som aktiv i en idrætsforening eller som spejder eller FDF’er. Men det er nok de færreste, der i den forbindelse tænker videre over, at de deltager i folkeoplysende aktiviteter.

I denne podcastserie vil Vifo derfor gå i dybden med folkeoplysning som idé. Troels Rasmussen, direktør i Vifo, er vært på ’Folkeoplysning på lyd’ og dykker sammen med relevante aktører fra folkeoplysningen ned i, hvad folkeoplysningen kan og skal – både nu og i fremtiden.

Fem skarpe aktører i studiet

Podcastserien kommer indtil videre til at bestå af fem afsnit. Troels Rasmussen har inviteret fem folkeoplysningsaktører og -eksperter i studiet. De har hver især praksiserfaringer efter at have arbejdet med eller omkring folkeoplysningen, og de har hvert deres blik på begrebet og idéen.

De fem gæster er:

  • Christine Ravn Lund, forkvinde for Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF)
  • Torben Vind Rasmussen, formand for Efterskolerne
  • Charlotte Bach Thomassen, formand for DGI
  • Per Paludan Hansen, formand for Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS)
  • Ove Korsgaard, professor emeritus ved DPU og tidligere højskoleforstander

Temaerne i podcastserien spænder bredt, og samtalerne kommer blandt andet ind på folkeoplysningen som idé, udfordringerne med mistrivsel blandt unge, professionalisering af foreningslivet, en mulig revision af folkeoplysningsloven, styrken ved fællesskaber og ikke mindst sammenhængen mellem folkeoplysning og demokratiet.

'Folkeoplysning på lyd' kan høres via Apple Podcasts, SoundCloud eller Spotify. 

Lyt til alle afsnittene i Soundcloud her:

Læs og lyt til mere:

Ove Korsgaard
Vifo Podcast 02.03.2023
Folkeoplysning på lyd: "Folkeoplysningens historie er en kamp om lyset”
Per Paludan Hansen, DFS
Vifo Podcast 23.02.2023
Folkeoplysning på lyd: "Vi skal sikre, at der er et fællesskab til alle"
Charlotte Bach Thomassen
Vifo Podcast 09.02.2023
Folkeoplysning på lyd: ”Barren skal sænkes, hvis flere skal med i idrætsfællesskaberne”
Torben Vind Rasmussen
Vifo Podcast 02.02.2023
Folkeoplysning på lyd: ”Efterskolerne er en form for fristed”
Christine Ravn Lund fra DUF
Vifo Podcast 26.01.2023
Folkeoplysning på lyd: "Giv de unge ansvar og hyld frivilligheden"
Logo til podcasten 'Folkeoplysning på lyd'
Vifo Podcast 23.01.2023
Vifo lancerer ny podcastserie om folkeoplysning