Fakta om spejderne i Danmark
Spejderorganisationer er frivillige, ikke-partipolitiske foreninger for børn og unge, som har til formål at gøre deres medlemmer i stand til at udvikle deres fulde potentiale og tage et aktivt, medmenneskeligt ansvar i samfundet.
Der er otte forskellige spejderorganisationer i Danmark, som på trods af forskelligheder ift. betydningen af religion bygger på et fælles værdi- og metodemæssigt grundlag.
De forskellige organisationer
Der er i Danmark fem internationalt anerkendte spejderkorps, som samarbejder i foreningen Spejderne: Det Danske Spejderkorps, KFUM-Spejderne i Danmark, De grønne pigespejdere, Danske Baptisters Spejderkorps og Dansk Spejderkorps Sydslesvig. Ifølge foreningens egne opgørelser har korpsene i Spejderne tilsammen mere end 70.000 medlemmer i alle aldre.
Derudover er der yderligere tre spejderorganisationer: De Gule Spejdere i Danmark, Adventistspejderne (en del af Syvendedags Adventistkikens Børne-, Unge- og Spejderforening - SABUS) og Metodistkirkens Spejdere.
En spejderorganisation er kendetegnet ved at have udvikling af børn og unge til ansvarlige mennesker som sit formål – som oftest i overensstemmelse med den internationale spejderidé.
Derudover har alle de nævnte organisationer med undtagelse af Det Danske Spejderkorps, Dansk Spejderkorps Sydslesvig og De Gule Spejdere religiøs forkyndelse som en del af deres formål.
Desuden er der Sct. Georgs Gilderne, som er voksenspejdere. Det er tidligere spejdere, der fungerer som støtter for de almindelige spejderkorps og desuden udfører humanitært arbejde.
Tilskud og samarbejde
Spejdernes landsorganisationer modtager driftstilskud til deres virke gennem Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) baseret på antallet af medlemmer under 30 år, mens de lokale foreninger modtager støtte fra kommunerne gennem folkeoplysningsloven.
Der er seks af de ovenfor nævnte spejderorganisationer, som er medlemmer af DUF med flg. antal medlemmer under 30 år i 2023:
- Adventistspejderne (SABUS) (599)
- Danske Baptisters Spejderkorps (646)
- De grønne pigespejdere (3.010)
- De Gule Spejdere i Danmark (867)
- Det Danske Spejderkorps (25.413)
- KFUM-Spejderne i Danmark (19.416)
De fem internationalt anerkendte spejderkorps stiftede i december 2015 foreningen Spejderne og ansatte i oktober 2016 en fælles direktør for at lette samarbejdet mellem de forskellige korps.
I 2012 blev den første fælles landslejr afholdt i et samarbejde mellem disse korps, og endnu en blev afholdt i sommeren 2017.
Desuden samarbejder Spejderne med en række andre partnere om aktiviteter for alle unge på Ungdomsøen i Øresund, som åbnede i sommeren 2019. Øen blev købt af Middelgrundsfonden i 2015 med støtte fra Nordea-fonden og A.P. Møller-fonden. Middelgrundsfondens bestyrelse udpeges af Det Danske Spejderkorps og KFUM-Spejderne.
Nogle af organisationerne er også med i Landssamrådet, som er et politisk samarbejde og netværk mhp. interessevaretagelse og diskussion af samfundsmæssige forhold, som kan have betydning for organisationernes virke. Ud over de fire spejderkorps – Det Danske Spejderkorps, KFUM-Spejderne, De grønne pigespejdere og Danske Baptisters Spejderkorps – sidder i Landssamrådet også tre andre idébestemte børne- og ungdomsorganisationer: KFUM/KFUK, DUI Leg og Virke og FDF.
På verdensplan
Globalt set er der i alt mere end 50 mio. spejdere fordelt på mere end 1 mio. lokale grupper i ca. 224 forskellige lande og territorier.
Over 40 mio. spejdere er medlemmer af verdensorganisationen World Organization of the Scout Movement (WOSM), mens 10 mio. er medlemmer af World Association of Girl Guides and Girl Scouts (WAGGGS). Dermed er spejderbevægelsen den største idébestemte ungdomsbevægelse i verden.
Medlemmerne af de fem organisationer i Spejderne er med i enten WOSM eller WAGGGS. Hvert land kan kun have én medlemsorganisation i de to verdensdækkende paraplyorganisationer, og derfor samarbejder de danske spejderkorps igennem Danish Scout Council (DSC) og Pigespejdernes Fællesråd Danmark (PFD) om alle de fælles internationale anliggender.
Der er dog stor forskel på spejderarbejdet på tværs af lande. Hvor de danske spejdere er meget optagede af frilufts- og adventureaktiviteter samt udvikling af lederkompetencer, fylder samfundsanliggender og lokalt ’community service’ mere i spejderorganisationerne i udviklingslande.
Men overordnet set arbejder spejdere verden over dog efter det samme formål: at gøre unge i stand til at udvikle deres fulde potentiale og tage et aktivt, medmenneskeligt ansvar i samfundet.
Historisk baggrund
Begyndelsen på spejderbevægelsen kan spores tilbage til den engelske general Lord Robert Stephenson Smyth Baden-Powells pædagogik og tanker om et aktivt friluftsliv for børn og unge fra det 20. århundredes begyndelse.
Baden-Powell blev på et tidspunkt inviteret til at deltage i Boys Brigades årlige opvisning. Han var inspireret af, at drengene mødte frivilligt op og af deres og de frivillige voksnes store engagement, men han syntes, at det var helt forkert, at drenge skulle gå i militæruniformer og marchere. Han mente, at der skulle være et meget mere spændende indhold, og satte sig derfor for at udvikle en pædagogik og et træningsprogram, som kunne understøtte drengenes mod, initiativ og ansvarsfølelse.
I 1907 blev den første spejderlejr afholdt i Storbritannien, og i 1908 udgav Baden-Powell træningsbogen for drengespejdere ’Scouting for Boys’ som en hjælp til nye programpunkter i ’Boys Brigade’. Den blev inspirationen til opstart af spejdergrupper rundt om i Storbritannien, men også andre lande såsom Danmark, hvor de første spejderaktiviteter begyndte i 1909. Allerede i 1910 var der spejdere i 13 forskellige lande, og dette år blev det også muligt for piger at blive spejdere.
Principper
I tråd med Baden-Powells ideer er det fælles for alle spejdere, at patruljelivet spiller en central rolle for de aktiviteter, man mødes om. En patrulje er et lille fællesskab på typisk 4-8 personer med en patruljeleder i spidsen, som er jævnaldrende med resten af patruljens medlemmer.
Dermed er ung-til-ung princippet gennemgående for spejderorganisationerne, ligesom den enkelte spejder får mulighed for at udvikle sine personlige lederegenskaber. Patruljerne kan dermed ses som selvstændige enheder, mens de voksne ledere i højere grad fungerer som støtter og vejledere.
Tilgangen til alle aktiviteterne er via learning by doing, at spejdernes læring først reelt aktiveres, når de får mulighed for at gøre tingene i praksis. Der er både fokus på den enkelte spejders udvikling og på patruljen som helhed. Ligesom ved spejderbevægelsens begyndelse er friluftslivet fortsat en vigtig metodisk ramme for mange af aktiviteterne.
