Folkehøjskoler

Højskolerne. Foto: FFD

Foto: Folkehøjskolernes Forening

Folkehøjskolerne tilbyder ophold fra én uge til ti måneders varighed målrettet voksne. I højskoleloven formuleres skolernes hovedsigte som livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. På denne side kan du læse mere om folkehøjskolernes udvikling, kursisternes karakteristika samt økonomien på området.

Folkehøjskolerne opstod i midten af det 19. århundrede som skoler for voksne med det formål at gøre dem til gode, oplyste statsborgere. Den første højskole blev oprettet i Rødding i 1844. Højskolerne var især inspirerede af Grundtvigs tanker om, at oplysning og dannelse skulle være for hele folket og ikke blot for de lærde i de større byer.

I dag modtager højskolerne statslig støtte via Finansloven og er reguleret af ’Lov om Folkehøjskoler’ (opdateret version offentliggjort den 27. marts 2019).

Undervisningen på højskolerne skal have en bred, almen karakter, men der er store variationer i skolernes faglige profiler. Den mest udbredte højskoletype er de almene højskoler. Der er også en del fagspecifikke højskoler samt idrætshøjskoler. Derudover er der en mindre gruppe af kristne/spirituelle højskoler, livsstilshøjskoler, ungdomshøjskoler samt seniorhøjskoler.    

Antallet af højskoler har varieret over tid, og der har været stor udskiftning på området. En oversigt over udviklingen kan ses på FFD's hjemmeside.

Figur 1 viser udviklingen i antallet af højskoler i perioden 1970-2020. Som det fremgår, steg antallet af højskoler til over 100 i slutningen af 80’erne for derefter at falde støt fra 106 i 1995 til 66 i 2015; et fald på 37 pct. på 20 år. Antallet af højskoler i 2015 var det laveste i de seneste knap 50 år. Siden er 12 højskoler kommet til – inkl. to skoler på Færøerne og én i Grønland – hvoraf tre er lukket igen, og i 2020 var der i alt 75 højskoler.

Figur 1: Udviklingen i antallet af højskoler i perioden 1970-2020Figur _antal Højskoler 2020Figuren viser udviklingen i antallet af højskoler siden 1970. Der er ingen data fra 2003. Både Jaruplund Højskole syd for den dansk-tyske grænse samt Nordiska Folkhögskolan i Kungälv samt to skoler på Færøerne og én på Grønland (oprettet i 2019) er talt med. Kilde: https://www.ffd.dk/kommunikation/statistik-og-analyse/antal-hoejskoler/ 

Udviklingen i elevtallet
Selvom antallet af skoler var faldende fra 1980’erne og helt frem til 2015, vendte udviklingen i elevtallet allerede i 2005. Figur 2 viser udviklingen i antallet af årselever totalt og opdelt på højskolernes lange, mellemlange og korte kurser. Et langt kursus er af mindst 12 ugers varighed, mens et kort kursus varer maksimalt to uger. De mellemlange kurser er over to uger, men under 12 uger. Højskolerne er ifølge lov om Folkehøjskoler forpligtet til at afholde mindst et langt kursus (over fire uger) om året. Kun seniorhøjskolerne er undtaget denne regel. De lange kurser er da også klart højskolernes kerneaktivitet. 

Elevtallet på højskolerne opgøres i ’årselever’, der ikke direkte kan omregnes til det reelle antal af elever. En årselev regnes som en kursist i 40 uger. F.eks. som én kursist i 40 uger, 2 kursister i 20 uger eller 40 kursister i 1 uge. Årselevtallet bruges blandt andet til at beregne højskolernes statstilskud. 

Figur 2: Udviklingen i antallet af årselever totalt, samt på lange, mellemlange og korte kurser (2000-2020)

Højskole Figur 2

*FFD/tw/dec2020. Kilde: https://www.ffd.dk/kommunikation/statistik-og-analyse/elevstatistik/ 'Antal årselever 2000 til 2020'

Højskolernes elever
På Danmarks Statistiks hjemmeside er det nu muligt at finde detaljerede oplysninger om højskoleeleverne, så som alder, køn, uddannelse, bopæl og herkomst. Dermed er det blevet muligt at få et større indblik i, hvem det er, der går på højskole, og hvordan højskolekursisternes karakteristika varierer på tværs af kursuslængde og højskoletyper. Dermed er antallet af deltagere heller ikke blot opgjort i årselever, men vil fremover også blive opgjort i kursister.

Antallet af hhv. kursister og årselever i 2019 for alle højskoler samlet samt opdelt på kursuslængde kan ses i figur 3.

Figur 3: Antallet af kursister og årselever på højskolerne i 2019

Højskole Figur 3

Fordelingen af kursister på de forskellige højskoletyper kan ses i figur 4

Figur 4: Fordelingen af kursister på de forskellige skoletyper i 2019 (pct.)

Højskole Figur 4

Figuren viser andelen af kursister på de forskellige skoletyper i 2019. Kilde: Specialudtræk fra Danmarks Statistik

Aldersfordelingen blandt højskolernes kursister varierer meget i forhold til, om man ser på de korte, mellemlange eller lange kurser. Figur 5 viser, at på de korte kurser er knap tre fjerdedele af kursisterne 50 år eller derover, mens mere end 90 pct. af kursisterne på de lange kurser er under 30 år. Den store aldersmæssige forskel mellem de korte og de øvrige kurser kan til dels forklares ved, at seniorhøjskolerne repræsenterer en relativt stor andel af de samlede korte kurser.

Figur 5: Aldersfordelingen blandt højskolekursisterne på korte, mellemlange og lange kurser 2019 (pct.)

Højskole Figur 5

Kilde: https://www.statistikbanken.dk/FOHOJ01

Ser man på kursisternes alder på tværs af højskoletyper, er det tydeligt, at de ældste kursister fylder meget på seniorhøjskolerne og livsstilshøjskolerne, men også på de almene højskoler er der mange kursister over 50 år (figur 6). Her er det dog værd at bemærke, at de ældste kursister typisk deltager på de korte kurser på op til to uger, så mens de fylder meget antalsmæssigt, fylder de mindre timemæssigt på højskolerne end særligt de yngste aldersgrupper op til 29 år.

De yngste kursister op til 29 år udgør den største andel af eleverne på de kristne eller spirituelle højskoler, men også på idrætshøjskolerne og de fagspecialiserede højskoler er der en stor andel kursister i denne aldersgruppe. De 30-39-årige er de mindst højskoleaktive.  

Figur 6: Aldersfordelingen blandt kursisterne på forskellige højskoletyper (pct.)

Højskole Figur 6

Tallene viser kursisternes aldersfordeling i 2019. Kilde: Specialudtræk fra Danmarks Statistik

Hvis man ser på kønsfordelingen blandt højskolernes kursister, kan man se, at der er en overvægt af kvinder, som over de sidste fire år har udgjort godt og vel to tredjedele af det samlede antal kursister.

Figur 7: Kønsfordelingen blandt højskolernes kursister 2016-2019 (pct)

Højskole Figur 7

Kilde: https://www.statistikbanken.dk/FOHOJ01

Hvis man ser på de lange kurser, er der en mere ligelig kønsfordeling, men stadig med et overtal af kvindelige kursister på 59 pct. imod 41 pct mænd.

Figur 8: Kønsfordelingen blandt højskolernes kursister på korte, mellemlange og lange kurser i 2019 (pct.)

Højskole Figur 8

Kilde: https://www.statistikbanken.dk/FOHOJ01

Ser man på kønsfordelingen på tværs af skoletype, er der stadig et flertal af kvinder på alle typer af højskoler. Både idrætshøjskoler og kristne eller spirituelle højskoler har dog en mere ligelig fordeling af kvinder og mænd end de øvrige typer. I den anden ende af spektret ligger seniorhøjskolerne og livstilshøjskolerne, hvor kvinder udgør mere end tre fjerdedele af kursisterne. 

Figur 9: Kønsfordelingen blandt kursisterne på forskellige højskoletyper i 2019 (pct.)

Højskole Figur 9

Kilde: Specialudtræk fra Danmarks Statistik

I forhold til kursisternes uddannelsesmæssige baggrund, så står det klart, at de enten selv har – eller kommer fra en familie, der har – en længere uddannelse end danskerne i gennemsnit. Når man sammenligner med hele befolkningen, er der en overvægt af kursister med mellemlange og lange videregående uddannelser på højskolernes korte kurser, mens der sammenlignet med landsgennemsnittet er nogen færre kursister med en erhvervsfaglig uddannelse eller grundskole som højeste fuldførte uddannelse.

Figur 10: Højeste gennemførte uddannelse for kursister på korte kurser sammenlignet med hele befolkningen i 2019 (pct.)

Højskole Figur 10 (2)

Figuren viser den højeste gennemførte uddannelse for højskolekursister på korte kurser sammenlignet med befolkningen totalt (15-69 år). Kilde:https://www.statistikbanken.dk/FOHOJ03A for højskoletal og https://www.statistikbanken.dk/HFUDD11 for tal for hele befolkningen.

Det samme billede kan ses, hvis man ser på kursisterne på de lange kurser. Her er mange stadig unge og må formodes ikke at være færdiguddannede. Derfor tages der her udgangspunkt i den højeste gennemførte uddannelse i kursistens familie. Her ligger andelen af kursister, der kommer fra familier med mellemlange og lange videregående uddannelser, ligeledes over befolkningsgennemsnittet, mens færre kommer fra familier med erhvervsuddannelser eller grundskole som højeste gennemførte uddannelse.

Figur 11: Højest gennemførte uddannelse i familien for kursister på lange kurser sammenlignet med befolkningen totalt

Højskole Figur 11

Figuren viser den højeste gennemførte uddannelse i familien for kursister på højskolernes lange kurser sammenlignet med befolkningens højest gennemførte uddannelse (16-69 år). Bemærk dog den store gruppe af ’Uoplyst’ i tallene fra højskoleområdet. Kilde: https://www.statistikbanken.dk/FOHOJ02A for højskoletal og https://www.statistikbanken.dk/HFUDD11 for tal for hele befolkningen.

Hvis man ser på, hvor i landet højskolekursisterne kommer fra, kan man se, at den største andel af kursisterne kommer fra København og Østjylland. Københavnerne udgjorde i 2019 16 pct. af højskoledeltagerne, selvom de kun udgør 14 pct. af den samlede befolkning. Der er således en overpræsentation af denne gruppe på højskolerne. Det samme gør sig gældende for Københavns omegn samt Nordsjælland (figur 12).

Figur 12: Højskolekursisternes bopæl sammenlignet med befolkningsgrundlaget, 2019 (pct.)

Højskole Figur 12

Kilde: https://www.statistikbanken.dk/FOHOJ04 for højskolekursisterne og https://www.statistikbanken.dk/FOLK1A for folketal

Det statslige tilskud til højskolerne
Højskolerne har modtaget statslig støtte siden 1851, og den første Højskolelov blev vedtaget i 1892 med regler for statslige tilskud til folkehøjskolerne. I dag er støtten primært fordelt på to poster: Grundtilskud samt aktivitetsbestemte taxameter- og driftstilskud.

Grundtilskuddet var i 2017 fastsat til 698.564 kr. pr. højskole uanset højskolens størrelse eller udgiftsbehov, men reguleres dog ved større indtægter uden for højskoleloven. Det er dog det aktivitetsbestemte tilskud, der fylder mest. Over 90 pct. af statens støtte til folkehøjskolerne er aktivitetsbestemt, mens de resterende knap 10 pct. udgøres af grundtilskud.

Størrelsen på den aktivitetsbestemte støtte afhænger af, hvor mange årselever den enkelte højskole har, og hvordan de fordeler sig på hhv. korte, mellemlange og lange kurser. Derudover ydes der ekstra tilskud til specialundervisning, svært handicappede elever og unge uden kompetencegivende uddannelse.

Den samlede statslige støtte til folkehøjskolerne lå i 2017 på cirka 628 mio. kr. og har ligget på et relativt stabilt niveau over de senere år. Niveauet i den statslige støtte bør dog ses i sammenhæng med udviklingen i antallet af årselever, som er steget jævnt over de sidste 10 år.

Ses der på udviklingen i tilskud pr. årselev, er der stor forskel på udviklingen i de tilskud, der ydes til de forskellige kursustyper (se figur 12). Takst 3, der ydes for elever på de lange kurser af mindst 12 uger, er forblevet stabil. Der har derimod været store fald i takst 1 (basistaksten) og takst 2, som ydes for elever på mellemlange kurser. Faldet fra 2010 til 2011 skyldtes især ’genopretningspakken’, som medførte ændringer i taksttilskuddet. Eftersom størstedelen af årseleverne gennemfører lange kurser og dermed udløser takst 3, er det denne takst, der betyder mest for størrelsen på det samlede aktivitetstilskud. 

Figur 13: Udviklingen i støtte pr. årselev fordelt på taksterKilde: Finanslovsdatabasen. Tallene er fra anmærkningerne til de respektive finanslove og omregnet til faste 2016-priser vha. forbrugerprisindekset.

Anvendelse af cookies

Idrættens Analyseinstituts hjemmesider, herunder vifo.dk, bruger cookies for bl.a. at kunne skabe en brugervenlig og overskuelig hjemmeside. Brugen af cookies giver bl.a. informationer om, hvordan hjemmesiden bliver brugt, eller de understøtter særlige funktioner som Twitter-feeds.

Hvis du benytter siderne, accepterer du dette. Vil du vide mere om vores brug af cookies og personrelaterede data klik her.