Amatørkulturen i Aarhus drømmer stort om fælles hus
En ny undersøgelse fra Vifo viser, at amatørkulturen i Aarhus generelt har gode vilkår. Men der er også udviklingspotentialer på området, når det gælder lokaler og styrkelse af samarbejde. Samtidig har de store drømme om et fælles hus til alle de amatørkulturelle foreningerne.
Går du til kor, spiller i orkester, dyrker teater eller dans i Aarhus Kommune, så har du formentlig ret gode vilkår for at dyrke din interesse. De fleste foreninger på det, der samlet kaldes det amatørkulturelle område, er i hvert fald godt tilfredse. I en ny undersøgelse fra Videncenter for Folkeoplysning (Vifo), der ser på amatørkulturens potentialer og udfordringer i Aarhus, fremgår det, at amatørkulturen står stærkt på flere områder. Foreningerne har engagerede medlemmer, der kommer til såvel generalforsamlinger som sociale aktiviteter, og ikke en eneste forening i undersøgelsen oplever problemer med det sociale miljø.
Sammenligner man Aarhus med resten af landet er foreningerne på det amatørkulturelle område mere tilfredse med deres egenindtægter, mindre udfordret på tiltrækning af medlemmer og har generelt et positivt syn på foreningens fremtid.
Det viser undersøgelsen ’Amatørkulturen i Aarhus Kommune’, som er gennemført i forlængelse af Vifos landsdækkende undersøgelse fra 2024.
”Undersøgelsen giver et dybere indblik i nogle lokale forhold, der er specifikke for Aarhus, men som samtidigt bidrager med nye perspektiver på de landsdækkende resultater, og som kan være lettere for andre kommuner at spejle sig i,” siger Line Bilberg, senioranalytiker i Vifo og leder af projektet.
Selvom flere af de adspurgte i undersøgelsen allerede betragter Aarhus som en amatørkulturel højborg, peger rapporten også på udfordringer. Ligesom på landsplan mener foreningerne i Aarhus, at den største udfordring ligger i at tiltrække nye medlemmer.
Selvom de aarhusianske foreninger er mindre udfordret end landsgennemsnittet, er det stadig 46 pct., som mener, at det enten er svært eller meget svært at tiltrække nye medlemmer.
Figur 1: Hvad er let og svært? (pct.).
Foreningernes svar på spørgsmålet: ”Oplever I de følgende elementer i foreningens daglige virke som let eller svært?” n=75.
Ifølge foreningerne i undersøgelsen hænger udfordringen blandt andet sammen med, at Aarhus er en studieby, hvor der er stor udskiftning blandt foreningernes medlemmer.
Tryk på faciliteterne
Hvor Aarhus klarer sig bedre end gennemsnittet på medlemsområdet, er billedet et andet, når det gælder adgang til lokaler. Hvor 12 pct. finder det meget svært at finde egnede lokaler i Aarhus, er andelen 6 pct. på landsplan.
Dertil vurderer 61 pct. af foreningerne i Aarhus, at de har adgang til deres lokale, når de har brug for det, mens det gælder 83 pct. i den landsdækkende undersøgelse.
De amatørkulturelle foreninger bruger forskellige faciliter, men flertallet (65 pct.) er i kommunale lokale. Dertil er der 36 pct. som holder til i kirker (især kor), og 29 pct. lejer private lokaler. Kun 5 pct. ejer deres egne lokaler.
Det betyder også, at mange deler deres lokaler med andre, og det sætter nogle begrænsninger for hvordan foreningerne kan bruge lokalerne. Eksempelvis angiver 76 pct., at de ikke har mulighed for at indrette lokalerne, som de gerne vil.
Foreninger, der bruger kommunale lokaler, angiver, at de har lidt mindre mulighed for at blive hængende og opholde sig efter en øvetime, end det er tilfældet blandt foreninger, der bruger andre typer af lokaler.
Figur 2: Foreningernes muligheder i lokalerne (pct.)
Figuren viser foreningernes svar på spørgsmålet: ”I hvilken udstrækning har foreningen: (Sæt et kryds i hver linje)” n=75.
Problemer som disse er Aarhus Kommune allerede bekendt med, da det ikke kun er amatørkulturens foreninger, der ikke er helt tilfredse med deres nuværende lokaler.
”Helt generelt er der en udfordring med lokaler i Aarhus. Der er tryk på de faciliteter, vi har, og der er rigtig mange brugere, så jeg kan godt forstå, at vi boner negativt ud i forhold til landsgennemsnittet. For det gør vi også på idrætssiden,” siger Anders Christian Larsen, som er sektionsleder af Folkeoplysning og Fællesskaber i Aarhus Kommune.
Han understreger samtidig, at kommunen gerne vil finde løsninger på problemerne ved blandt andet at undersøge, om de eksisterende faciliteter kan udnyttes bedre.
”Vi vil selvfølgelig gerne have yderligere dialog med foreningerne for at finde ud af, hvordan vi kan afhjælpe dem. Noget af det, vi selv har snakket om, er, at man måske i højere grad skal bruge de skoler, vi har, da vi er ikke sikre på, at de alle sammen kommer nok i spil. I tillæg talte vi også om at bruge gymnasier og andre uddannelsesinstitutioner. Så det er nogle af de ting, vi vil prøve at undersøge,” siger Anders Christian Larsen.
Problemer med egnede lokaler
Men det handler ikke kun om adgang til lokaler. Det er også et spørgsmål om, hvorvidt de er egnet til den pågældende aktivitet. Foreningerne har nemlig forskellige behov. Hvor for eksempel kor efterspørger lokaler med god akustik, har orkestre brug for mere plads og opbevaring, mens danseforeninger efterspørger gode gulve og spejle i deres lokaler.
Som figur 1 viste, oplever hver femte forening, at det er svært at finde lokaler, som passer til deres aktiviteter (23 pct.). Amatørkulturen skiller sig samtidig ud fra andre områder, når det gælder krav til faciliteter.
”Hvis man sammenligner amatørkulturen med idrætsområdet, adskiller det sig ved, at idrætten ofte er meget tydelig på, hvilke faciliteter der er behov for, idet der for eksempel er internationale standarder for en fodbold- eller håndboldbane,” siger Line Bilberg.
Hun peger på, at amatørkulturens behov derfor kan virke mere fleksible, også selvom Aarhus har amatørkulturelle foreninger, der konkurrerer på et internationalt plan. Samtidigt er foreningernes lokaler ofte mindre tydelige end på idrætsområdet.
”Man kan også ofte se på faciliteten i en idrætsforening, hvilken aktivitet man kan dyrke, f.eks. svømning eller fodbold. Her er det anderledes for mange amatørkulturelle foreninger, ved at der kan foregå amatørkulturelle aktiviteter på et bibliotek eller kulturhus, uden at de forbipasserende opdager det,” siger Line Bilberg.
Amatørkulturen under ét tag
Undersøgelsen af amatørkulturen i Aarhus blev suppleret med en workshop for foreningerne. Her var der på tværs af foreningerne et ønske om at samle området, og der blev drømt stort om et ’amatørkulturens hus’.
Helt konkret ønsker foreningerne et samlet hus, hvor der er plads til at træne, øve, mødes, afholde publikumsarrangementer og opbevare rekvisitter, instrumenter osv. Foreningernes vision er et hus, der kan rumme forskellige foreninger inden for amatørkulturen som helhed og være med til at øge opmærksomheden på amatørkulturen.
En sådan vision kræver dialog mellem kommune og foreninger og en fælles indsats fra foreningernes side.
”Det er en snak, vi skal have med området om, hvad det er for en drøm eller vision, de har. Derefter skal vi se, om man kan finde en vej derhen sammen. Der kommer det også til at kræve noget af foreningerne og samrådet, bl.a. at samle området, der skal gå forrest i forhold til at skaffe penge og bakke op. Det kræver selvfølgelig også, at de kan samarbejde på tværs, og at de kan være sammen,” siger Anders Christian Larsen.
Udover et fælles hus kom foreningerne på workshoppen også med to andre konkrete ideer til at løse lokaleudfordringer. Den ene er, at kommunen kan invitere foreningerne på guidede ture i de eksisterende lokaler, hvor foreningerne kan se muligheder og potentiale i de nuværende lokaler. Der kan foreningerne komme med feedback, hvordan lokalerne kan optimeres til deres behov.
Den anden ide var, at kommunen kan tænke de forskellige lokaleproblemer foreningerne har med ind, når der bygges nye faciliteter. Her kunne foreningerne også inviteres med på råd for at få hørt deres særlige behov.
Med Vifos undersøgelse er første skridt taget mod at styrke amatørkulturen i Aarhus. Anders Christian Larsen ser også undersøgelsen som et godt afsæt til, at Aarhus Kommune kan arbejde videre med amatørkulturen, fordi de nu står på et mere oplyst grundlag.
”Nu har vi fået noget viden, og vi har fået en pejling og en retning i forhold til at kunne sætte nogle initiativer i gang, og i hvert fald kunne tage en samtale med området,” siger han.