Frivillighed som fag: Tønder Kommune gør frivilligt engagement til en fast del af skolelivet

Kulturen for, hvordan vi skaffer nye frivillige i Danmark, er under forandring, og derfor eksperimenterer Trænerakademiet sammen med seks danske kommuner på at finde nye veje til at få unge til at blive frivillige i fremtiden, uanset om det er som hjælpetræner i en forening eller som frivillig på et plejehjem. 

Ifølge Søren Østergaard, som er udviklingschef i Center for Ungdomsstudier og medstifter af Trænerakademiet, opstod idéen, da en undersøgelse fra Dansk Håndbold viste, at rekrutteringskulturen var brudt sammen. 

“Tidligere var det normalt at blive spurgt, om man ville være frivillig, men i dag sker det sjældent. En central drivkraft bag Trænerakademiet er derfor ønsket om at genoplive den kultur, hvor man spørger alle, for vi ved, at jo tidligere man bliver spurgt, jo større er chancen for, at man siger ja,” fortæller han. 

Trænerakademiet samarbejder med Kolding, Tønder, Odder, Frederiksberg, Køge og Høje-Taastrup Kommuner om projektet, hvor hver kommune har sin måde at arbejde med spørgsmålet på.  

Kommunerne er nøje udvalgt, fordi de adskiller sig fra hinanden på flere parametre, og derfor giver mulighed for at teste projektet af i forskellige kontekster. 

“Tønder er en stor kommune arealmæssigt, men har relativt få indbyggere, mens Frederiksberg Kommune er det modsatte. Vi havde brug for at prøve forskellige modeller af, da vi gerne ville se, hvad de forskellige kommune-kontekster kan i forbindelse med Trænerakademiet,” fortæller Søren Østergaard. 

Gennem en bevilling fra Spar Nord Fonden bliver yderligere seks kommuner en del af Trænerakademiet fra 1. august 2025: Skive, Herning, Struer, Randers, Frederikshavn og Ishøj. 

Udfordringen med frivillighed i Tønder Kommune 

I Tønder Kommune er fokus i Trænerakademiet på at bygge bro mellem de unge og foreningslivet. 

Ifølge René Andersen, som er formand for Kultur og Fritid i Tønder Kommune, var COVID-19-pandemien hård for frivilligheden i kommunen. 

“Da vi kom ud på den anden side af pandemien, var den største udfordring ikke mangel på medlemmer i foreningerne, men derimod mangel på frivillige. Mange havde vænnet sig til en ny hverdag med andre prioriteter, og det gjorde det sværere at engagere dem i det frivillige arbejde igen,” fortæller han. 

I Tønder Kommune er frivilligheden desuden udfordret af kommunens geografi og lave indbyggertal. 

“Tønder Kommune er Danmarks fjerde største målt på areal, men har relativt få indbyggere. De store afstande gør det vanskeligt at mobilisere frivillige, og derfor er det vigtigere end nogensinde at støtte foreningerne. Derfor kan Trænerakademiet spille en vigtig rolle ved at give unge erfaring med fællesskab og frivillighed,” forklarer René Andersen. 

Netop derfor så kommunen en oplagt mulighed i at tilslutte sig Trænerakademiet som en konkret indsats for at styrke det lokale foreningsliv. 

Frivillighed på skoleskemaet 

Trænerakademiet i Tønder Kommune skiller sig ud fra de øvrige kommuner, ved at frivillighed er blevet en fast del af skoleskemaet. I 7. klasse er der obligatorisk frivillighedsundervisning, og i 8. klasse skal man i foreningspraktik. En indsats, der gør, at de unge tidligt får ansvar og praktisk erfaring med at være frivillige. 

"Det har været afgørende, at skolerne og foreningerne var med på idéen. Vi kunne ikke pådutte skolerne noget, men med en ekstra idrætstime i 7. klasse fik vi skabt et samarbejde, hvor de unge fik mulighed for at prøve kræfter med frivillighed i praksis,” fortæller René Andersen. 

“Så vidt jeg ved, er vi den eneste kommune, hvor frivillighed er en fast del af skolegangen i 7. og 8. klasse. Derudover tilbyder vi forløbet gennem ungdomsskolen, har tiltag på gymnasiet og er i gang med at udvikle noget til 10. klasse,” fortæller Per Nedergaard Rasmussen, som er akademileder på Trænerakademiet i Tønder Kommune. 

Fokus på realkompetencer 

Som akademileder er Per Nedergaard Rasmussen med til at tilrettelægge undervisningen og udvikle undervisningsmaterialet. 

“Vi arbejder med de unge omkring, hvordan man kan motivere sig selv og andre, hvordan man kan blive bedre til at stå foran nogle og få dem til at gøre noget specifikt, hvordan man spiller ind i det gode fællesskab, og sågar hvordan man håndterer konflikter,” fortæller han. 

I 7. klasse består forløbet af fire moduler. I hvert modul skal eleverne arbejde med at lave aktiviteter for andre, samtidig med at de undervises i en række realkompetencer. 

I modul 1 planlægger og afprøver eleverne aktiviteter for hinanden i deres egne klasser, mens de arbejder med motivation som tema. I modul 2 rettes blikket mod resten af skolen, hvor de afprøver deres idéer med andre børn og samtidig træner deres kommunikative færdigheder.  

"Vi kan se, at de unge får nogle reelle kompetencer, som de kan bruge i andre sammenhænge. Især efter modul 2 begynder de at blomstre og tage mere ansvar, ikke kun i skolen, men også udenfor,” fortæller Per Nedergaard Rasmussen. 

I det tredje modul rykker eleverne ud i lokalsamfundet, for eksempel til en børnehave eller et plejehjem, og her bliver samarbejde og gruppedynamik centrale emner.  

Forløbet afsluttes med en større event på skolen, for eksempel en idrætsdag, som eleverne selv planlægger og gennemfører. Her er fokus på konflikthåndtering, mens eleverne afprøver deres samlede erfaringer i praksis. 

“Eleverne får en følelse af, at "jeg kan faktisk få nogen til at gøre noget, jeg har forberedt." Men det giver også selvtillid, selvværd og styrke, som de kan bringe ind i deres liv. Derudover bliver de undervist i frivillighed og finder ud af, hvor stor en betydning det har, at der er nogen, der gør noget, og at de jo også gør noget godt for sig selv," fortæller Per Nedergaard Rasmussen.  

Foreningspraktik i 8. klasse 

I 8. klasse skal de unge i foreningspraktik. I den forbindelse er det vigtigt, at de kommer et sted hen, som interesserer dem. 

"Vi spørger: Hvad interesserer du dig for? Hvad er du god til? Og hvad findes der i nærheden af dig? Det er den kombination, der tænder gnisten i de unge," fortæller Per Nedergaard Rasmussen. 

I år er det cirka 300 elever fra 8. klasse, som skal i foreningspraktik. Cirka 40 pct. skal ud i idrætsforeninger, men der er også unge, som skal ud på plejehjem, institutioner og endda være frivillige brandmænd. 

Ifølge Per Nedergaard Rasmussen er det lige så godt at få unge ud og være frivillige på et plejehjem, som det er, at de kommer ind i en idrætsforening. 

“Vi prøver at spille på hele paletten af frivillighed, og vi arbejder bredt, fordi det hele tæller,” fortæller Per Nedergaard Rasmussen. 

At skabe en kultur omkring frivillighed 

Ifølge René Andersen kan Trænerakademiet kun lykkes, hvis man har et godt tværkommunalt samarbejde, både politisk og forvaltningsmæssigt.  

“Hvis det skal lykkes, er man nødt til at løfte det op på en højere platform. Man kan heller ikke bare kopiere Tønders model over i en anden kommune. Man må plukke i det og finde ud af, hvad der kan lade sig gøre lokalt og spørge: Tror vi på det politisk og forvaltningsmæssigt?" fortæller René Andersen. 

I Tønder Kommune handler Trænerakademiet ikke om, at de unge skal ud og være hjælpetrænere i morgen. Det handler om, at de tager de første skridt og på den måde får øjnene op for det frivillige arbejde.  

"Målet er ikke, at vi sender 300 elever ud og regner med at få 300 nye frivillige. Det handler om, at de unge får en oplevelse af, hvad det vil sige at gøre en forskel og yde en meningsfuld indsats for andre. Men det handler også om at skabe en kultur omkring frivillighed,” fortæller René Andersen. 

Ifølge Per Nedergaard Rasmussen er det derfor vigtigt at spørge alle unge i kommunen, om de vil være frivillige.  

"Vi ved, at halvdelen af dem, der ikke er frivillige, faktisk gerne vil være det. De bliver bare ikke spurgt," siger Per Nedergaard Rasmussen.