Vifo Artikel 31.07.2019

Lær Grundtvig bedre at kende

Hen over efteråret 2019 og foråret 2020 kan interesserede lære Grundtvig bedre at kende, når Grundtvig-Akademiet byder indenfor til ’Tirsdag med Grundtvig’.

Skrevet af: Katja Høiriis
Nøgleord: Kultur

N. F. S. Grundtvig har haft stor betydning for dansk historie, demokrati og samfundstænkning, og hans ideer har været med til at forme den danske kultur og tro. Han efterlod sig samtidig et massivt forfatterskab, som det nærmest er umuligt at få overblik over.

Derfor inviterer Grundtvig-Akademiet alle interesserede til ’Tirsdag med Grundtvig’, hvor man kan få en grundintroduktion til manden. Foredraget sætter særligt fokus på Grundtvigs idé om frihed og den rolle, frihed spiller i hans tanker om demokrati, uddannelse, tro og folkelighed.

Foredraget gentages én gang om måneden fra september til december 2019 og igen fra februar til maj 2020. Foredragene finder sted på Vartov i København. Der er gratis adgang, men tilmelding er nødvendig.

Læs mere