Ny bog diskuterer frivillige foreningers betydning for samfundet
I en ny antologi udarbejdet af Dansk Ungdoms Fællesråd giver en række forskere deres bud på, hvilken værdi de frivillige foreninger skaber for samfundet og for danske børn og unge.
Hvilken betydning har det for samfundet og demokratiet, at børn og unge går til spejder eller engagerer sig i politiske og religiøse børne- og ungdomsorganisationer?
Det spørgsmål stiller Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), paraplyorganisationen for 70 børne- og ungdomsorganisationer, i en ny antologi, ’Foreninger for fremtiden’, som inddrager en række danske forskere, der hver især har undersøgt forskellige aspekter af ungdomsorganisationernes betydning for samfundet og den enkelte.
Forskernes bidrag er suppleret med personlige beretninger fra en række kendte og almindelige danskere, som har været eller stadig er foreningsaktive i en ungdomsorganisation.
”Unge er fremtidens eneste sikre ressource og en helt afgørende faktor for udviklingen af Danmark. Derfor mener vi, at det er vigtigt at dokumentere og synliggære den betydning, unges foreninger har for ungdommen og dermed de kommende generationer,” siger DUFs formand, Signe Bo, som begrundelse for bogprojektet.
Sådan bidrager foreningerne
I antologien peger professor Thomas P. Boje fra Roskilde Universitet blandt andet på, at en aktiv deltagelse i foreningslivet er med til at styrke fællesskaberne på tværs af alder, køn og samfundslag, hvilket igen bidrager positivt til samfundets sammenhængskraft. Aktiv deltagelse fremmer ifølge lektor Lars Torpe fra Aalborg Universitet også de unges engagement i samfundet og giver en større forståelse for andre samfundsgrupper.
En undersøgelse blandt erhvervsledere foretaget af lektor Klaus Levinsen fra Syddansk Universitet viser desuden, at størstedelen af de adspurgte ledere selv har været aktive frivillige i ungdoms- og idrætsorganisationer, og at de generelt mener, at engagementet har styrket deres lederegenskaber. Størstedelen af de adspurgte ledere peger samtidig på, at det fremmer unges erhvervsevne, hvis de har været aktive i frivillige foreninger.
En undersøgelse af inklusionen i de danske ungdomsorganisationer foretaget af Karsten Mellon fra University College Sjælland og Stine Jensen fra Greve Kommune peger desuden på, at der i høj grad bliver gjort plads til marginaliserede unge, ligesom Hans Bay Københavns Universitet vurderer, at de frivillige børne- og ungdomsorganisationer og deres arbejde også har betydelig samfundsøkonomisk værdi.
Endelig har en Gert Tinggaard Svendsen fra Aarhus Universitet samt Gunnar Lind Haase Svendsen og Jens Fyhn Lykke Sørensen fra Syddansk Universitet set på begrebet social kapital og konkluderer, at det frivillige arbejde i ungdomsforeningerne er med til at skabe social tillid i samfundet, hvilket bidrager til et velfungerende demokrati. Men da familien ofte er katalysator for, om unge bliver frivillige, er det vigtigt, at foreningerne også prøver at tiltrække unge, som ikke bliver introduceret til frivilligheden hjemmefra.