Ny kortlægning: Kommunernes støtte til foreningslivet er stabil, men forskellig fra kommune til kommune

Videncenter for Folkeoplysning har for tredje gang på 10 år kortlagt kommunernes aktiviteter, økonomi og procedurer for arbejdet med folkeoplysende foreninger gennem en stor spørgeskemaundersøgelse til alle landets kommuner suppleret med data om deres tilskudsordninger.

Den nye undersøgelse viser, at trods ændrede samfundsforhold og politiske dagsordener er der kun sket mindre forskydninger i forhold til antallet af foreninger og deres medlemmer og kommunernes tilskud og procedurer på området, selv om der stadig er stadig forskel på, hvordan de enkelte kommuner udmønter folkeoplysningsloven.

I perioden fra 2014 til 2023 er antallet af borgere pr. forening steget fra 369 i 2014 til 430 i 2023, hvilket svarer til en stigning på 17 pct. (se figur 1). Det er en moderat stigning, for der er fortsat ca. 2,5 foreninger pr. 1.000 indbyggere, og den afspejler, at der i dag er færre foreninger i forhold til befolkningens størrelse.

Undersøgelsen viser også, at der i dag er lidt færre foreningsmedlemmer i forhold til befolkningens størrelse end tidligere. Antallet af borgere pr. foreningsmedlem under 25 år er steget fra 4,9 i 2014 til 5,2 i 2023, hvilket er en meget lille ændring.

Figur 1: Historisk udvikling i foreningslivets udbredelse og aktivitetsniveau

Måderne at give tilskud på er uændrede

Der er heller ikke store ændringer at spore i, hvordan kommunerne giver tilskud til foreningerne på det folkeoplysende område (se figur 2). 

Andelen af kommuner, der anvender differentierede tilskudssatser, er steget marginalt fra 53 pct. i 2014 til 57 pct. i 2023. Samtidig opkræver lidt flere kommuner gebyr for at lade foreninger bruge anviste lokaler i 2023 (49 pct.) sammenlignet med 2014 (42 pct.).

Tre ud af fire kommuner anvender stadig 25-årsreglen, som giver mulighed for reduceret lokaletilskud til foreninger med voksne medlemmer, mens brugen af regler om bopælskrav og tilskudsloft er næsten uændret.

Resultaterne af undersøgelsen viser samlet set, at foreningsområdet er præget af udbredt kontinuitet.

Figur 2: Historisk udvikling i kommunernes praksis for tilskud til foreningsområdet (pct.)

Reelt fald i tilskud

Hen over perioden fra 2014 til 2023 har kommunernes samlede tilskud til folkeoplysende foreningsarbejde ligget stabilt på omkring 450 mio. kr., når man tager højde for samfundets generelle prisudvikling målt i faste priser. Beløbet omfatter både generelle tilskud (f.eks. medlems- og aktivitetstilskud og grundtilskud) og specifikke tilskud til bestemte typer af aktiviteter eller materialer (f.eks. kurser, transport, rekvisitter mv.). 

Selv om tilskuddet til foreningsarbejde har været stabilt set over en 10-årig periode, er der tegn på et fald på andre områder. For eksempel er lokaletilskuddet faldet med over 100 mio. kr. (12 pct.) siden 2014. 

Medlems- og aktivitetstilskuddet pr. medlem under 25 år er også faldet, når man medregner inflationen. Konkret er tilskuddet pr. medlem faldet med 12 procent i perioden 2014 til 2023. Beløbet omfatter kun det generelle tilskud, ikke tilskud til bestemte typer af aktiviteter eller materialer.

Figur 3: Historisk udvikling i kommunernes tilskud til foreningsområdet, faste priser

De faldende tilskud ser dog ikke ud til at have haft en direkte effekt på antallet af foreninger eller medlemmer. De undersøgelser, Vifo har lavet i forbindelse med de tre udgaver af Folkeoplysningen i kommunerne, viser ingen tegn på, at et højere niveau for kommunale tilskud fører til flere foreninger og medlemmer.

Det er i stedet befolkningstæthed, der betyder noget for antallet af foreninger: I tyndt befolkede områder er udbredelsen af foreninger størst. Det kan skyldes, at tyndt befolkede områder giver et større behov for flere foreninger for at opfylde borgernes efterspørgsel på aktiviteter i nærområderne. 

Land og by: Kendte mønstre bekræftes

Undersøgelsen viser en række forskelle på tværs af land og by, som også er fundet i de tidligere kortlægninger af arbejdet med folkeoplysning i kommunerne. Der er fortsat flere foreninger pr. borger i yder- og landkommuner, og det kommunale tilskud pr. medlem under 25 år er størst i bykommuner. 

De geografiske forskelle findes fortsat også i kommunernes tilskud og procedurer: Færre foreninger modtager lokaletilskud i bykommuner, og bykommunerne opkræver også i mindre grad gebyr, når de anviser lokaler til foreningerne, sammenlignet med yder- og landkommuner.

Mange forskellige måder at støtte på

Kommunerne støtter de folkeoplysende foreninger med udgangspunkt l i folkeoplysningsloven, men hvordan støtten konkret fordeles, varierer i høj grad fra kommune til kommune. En manuel gennemgang af tilskudsmodellerne i alle 98 kommuner viser et billede af stor lokal frihed og tilsvarende forskellig praksis.

Selvom alle kommuner yder støtte til foreningsarbejde for børn og unge under 25 år, er der stor forskel på, hvordan tilskuddets størrelse beregnes. 

En central skillelinje går mellem de kommuner, der graduerer tilskuddet – f.eks. efter alder, aktivitetsniveau og/eller aktivitetstype – og de kommuner, der anvender en fast sats pr. medlem. 57 pct. af kommunerne har ingen graduering, mens 43 pct. differentierer tilskuddet, typisk for at prioritere bestemte målgrupper eller aktivitetsformer.

Modellerne spænder også vidt i forhold til, hvor meget støtte en forening kan modtage, hvordan man definerer et medlem, og om der gives tilskud til medlemmer bosat uden for kommunen.

Nogle kommuner har valgt enkle og gennemskuelige modeller, mens andre har udviklet mere differentierede og detaljerede systemer, der i højere grad forsøger at styre og målrette midlerne. Det skaber et billede af, at rammerne for folkeoplysning i høj grad formes lokalt inden for de nationale rammer.

Foreninger for børn og unge får stadig mest støtte

Folkeoplysningslovens klare fokus på børn og unge afspejler sig tydeligt i kommunernes praksis for at give tilskud. Ifølge loven er kommunerne forpligtet til at yde støtte til foreningers aktiviteter for medlemmer under 25 år, mens det er frivilligt, om de vil støtte aktiviteter for voksne.

Kun 11 pct. af kommunerne benytter i dag lovens mulighed for at støtte aktiviteter for medlemmer over 25 år, og der, hvor det sker, er støtten som regel målrettet specifikke grupper – f.eks. ældre borgere eller mennesker med særlige behov. 

Kommunerne er forpligtet til at stille lokaler til rådighed for alle aldersgrupper. Det afspejler en ligestilling i støtten, men lokaletilskud til børn og unge har stadig førsteprioritet. 

Samtidig anvender tre ud af fire kommuner fortsat 25-årsreglen, der giver mulighed for at reducere lokaletilskuddet til foreninger med voksne medlemmer. Det sker blandt andet, fordi netop lokaletilskuddet udgør en stor budgetpost på folkeoplysningsområdet – dobbelt så stor som det samlede medlems- og aktivitetstilskud.

Der er dog tegn på, at voksnes deltagelse i fritidsaktivitet stiger, uafhængigt af hvordan kommunerne giver tilskud. F.eks. er idrætsdeltagelsen blandt voksne danskere steget markant over de seneste årtier – fra 15 pct. i 1964 til 63 pct. i 2024 – og ældre er i dag lige så aktive som yngre.  

Alligevel vælger nogle kommuner at prioritere særlige målgrupper. En tredjedel af kommunerne giver forhøjet støtte til bestemte aktivitetsformer eller behov, og omkring halvdelen støtter grupper med handicap. 

Det kan give mening i lyset af, at disse grupper typisk har lavere deltagelse i foreningslivet end gennemsnittet. Blandt voksne med funktionsnedsættelse er deltagelsen i foreningsbaseret sport og motion f.eks. omkring 10 procentpoint lavere end hos andre voksne, og blandt voksne med dårlig trivsel er forskellen helt op til 15 procentpoint.