Ny rapport samler viden og statistik om aftenskoler og højskoler i fire nordiske lande

Det skal være nemmere at lave forskning om aftenskoler og højskoler i de nordiske lande, og derfor har Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) udarbejdet en rapport, som giver en overordnet karakteristik af de to skoleområder på tværs af de fire nordiske lande, og også henviser til lovgivning, rapporter og statistikker om højskoler og aftenskoler i hvert land.

Rapporten 'Study associations and folk high schools in four Nordic countries' er blevet til som del af et større netværksprojekt for forskere i de nordiske lande, som har til formål at skabe en bedre infrastruktur for komparativ forskning på folkeoplysningsområdet. Her er rapporten tænkt som et baggrundsredskab, som kan bruges i fremtidige projekter: 

”Formålet er at give et overordnet indblik i, hvordan områderne ser ud i de enkelte lande, men også at give mulighed for, at læseren selv kan dykke længere ned i materialet. Derfor har vi gjort meget ud af at indarbejde links til lovgivning, rapporter og statistikker i hvert af de enkelte lande”, siger Malene Thøgersen, der som chefanalytiker i Vifo har været ansvarlig for udarbejdelsen af rapporten.

Forskellighederne på tværs af lande kan skabe rum for læring

Årsagen til, at rapporten kombinerer områdebeskrivelser og statistik, er, at det er nødvendigt at se på begge dele, hvis man vil lave meningsfulde komparative analyser, mener Malene Thøgersen. 

Som eksempel fremhæver hun, at højskolerne i Sverige og Finland har en tættere kobling til det formelle uddannelsessystem, end det er tilfældet i Danmark og Norge, og der er heller ikke samme krav om, at eleverne bor på skolen. Det er nogle forskelle, som er vigtige at kende til, når man f.eks. kigger på deltagerstatistik eller på, hvad det koster at gå på højskole i de enkelte lande: 

”Når man laver komparative analyser på tværs af lande, kan statistikken ikke stå alene. Det er helt afgørende også at kende konteksten på tværs af de enkelte lande for at kunne tolke meningsfuldt på forskellene,” siger Malene Thøgersen.

Samtidig er det netop kombinationen af ligheder og forskelle, som kan gøre det værdifuldt at lave komparative studier: 

”Når man har et område, der på tværs af landene bygger på mange af de samme værdier og begrundelser for, hvorfor man giver offentlig støtte, men hvor der samtidig er store forskelle på lovgivningen, organiseringen og de konkrete aktiviteter, aftenskoler og højskoler udbyder, så udgør det et rum for læring og inspiration på tværs”, mener Malene Thøgersen.

Store forskelle i den tilgængelige statistik på tværs af landene

Undervejs i processen har Vifo fået hjælp fra en uformel arbejdsgruppe med repræsentanter fra de respektive lande til at finde relevante statistikker og publikationer. Dette arbejde har vist, at der er store forskelle på, hvilke typer af statistik der findes i de enkelte lande, ligesom der er forskel på, hvordan man opgør tallene. 

På højskoleområdet varierer det f.eks., hvilken måleenhed der bruges til at opgøre elevtal, ligesom der er forskel på, hvilke informationer der findes om elevernes baggrund. 

På aftenskoleområdet er der især store forskelle, når det gælder statistikken om deltagere og aktiviteter. Her er Danmark er det eneste af de fire lande, hvor der ikke findes en samlet statistik om antallet af deltagere, hvordan aktiviteterne fordeler sig på forskellige typer af fag.

”Ved at se på, hvilke statistikker der findes på tværs af landene, kan rapporten også bruges til at belyse, hvor der fortsat er potentialer for at udvikle statistikken, og hvor der er mulighed for at hente inspiration i de andre lande – også i forhold til hvad statistikken kan bruges til”, siger Malene Thøgersen.

Hun understreger i den forbindelse, at det er vigtigt med transparens omkring definitioner og datakilder, når statistikkerne bruges i komparative analyser.

Netværksprojektet skal skabe bedre muligheder for komparativ forskning

Netværksprojektet har modtaget en netværksbevilling fra det svenske forskningsråd og ledes af Johan Söderman, der er professor ved Göteborgs Universitet. Ifølge ham gør både netværksprojektet og rapporten det tydeligt, at de nordiske lande har et solidt grundlag for at samarbejde om folkeoplysning på forskellige måder.

”Indsigterne fra dette arbejde bliver også en vigtig påmindelse om betydningen af den nordiske sammenhæng, både i forhold til forskning og til folkeoplysning i praksis. Med en ustabil omverden er det ekstra tydeligt, at vi står hinanden nær, og at det er en styrke,” siger Johan Söderman.

Ud over rapporten har netværksprojektet allerede afholdt en nordisk folkeoplysningskonference og et nordisk ph.d.-kursus, og det er nu gået i gang med at udvikle ansøgninger til nye forskningsprojekter med nordisk potentiale.